Glemt din adgangskode?
Få adgang til alt indhold på Naturavisen
Fra DTU Aqua: Forskere har opdaget uventet mange fin- og pukkelhvaler i de tidligere isfyldte farvande i Østgrønland. Det tyder nu på et endegyldigt vendepunkt i havets økosystem fra et regime til et andet.
Over hele Arktis har man igennem årtier forsket i grønlandshvalen for bedre at forstå dens levevis. I Vestgrønland undersøger forskere fra Grønlands Naturinstitut også grønlandshvalen, og det gør de i Diskobugten ud for Qeqertarsuaq.
Fra GEUS: Hvert år i september er året smeltesæson i Grønland forbi, og glaciologer fra GEUS gør status over de seneste 12 måneders ’budget’ for Indlandsisen og regner ud, om isen samlet set er blevet større eller mindre. Igen i år er det desværre det sidste.
Geotermiske varmestrømninger i undergrunden i og omkring Grønland har været underbelyst indtil nu, hvor et stort hold forskere har samlet den eksisterende viden i en ny database og varmemodel for hele området. Noget der både kan bruges til udvikling af grøn, geotermisk energi og til generelt at forstå regionen bedre.
Fra natur.gl: Over de sidste 30 år er havisen i Arktis mindsket med 3-4 % pr. 10 år. Forskere – fra bl.a. Grønlands Naturinstitut – har gennem samme periode fulgt de tre arktiske hvalarters bevægelser.
Området med mørk is langs kanten af Grønlands indlandsis er steget over de seneste 20 år, hvilket har ledt til en stigning i afsmeltningen i sommermånederne.
Grønlands mange små gletsjere smelter med stor hast, og afsmeltningen stiger især i de nordlige egne, hvor temperaturstigningen er mest markant. Nu har forskere undersøgt præcis hvor meget masse, gletsjerne har tabt i de sidste årtier. Det skriver De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
Isbjørne i Sydøstgrønland udgør en bestand, der er adskilt fra isbjørne i resten af Østgrønland Et nyt studie, der blev bragt d. 17. juni i år i det højt ansete tidsskrift ”Science”, viser, at isbjørne, der lever i Sydøstgrønland syd for Tasiilaq, udgør en selvstændig bestand, der er adskilt fra andre isbjørnebestande.
Ifølge den grønlandske avis AG, så svømmede en flok hvidhvaler søndag den 29.maj, forbi ved den grønlandske bygd kuummiut, der ligger ved Ammassalik Fjord i Østgrønland. 12 af hvalerne blev fanget af lokale fangere. Der var bare èt problem, for der er ikke en kvote på hvidhvaler i Østgrønland, for ifølge eksperter kan bestanden af […]
DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) under Aarhus Universitet har sammen med en lang række samarbejdspartnere (heriblandt Grønlands Naturinstitut) udarbejdet en opdateret oversigt over den tilgængelige viden om, i hvilken grad arktiske land- og havpattedyr påvirkes af kviksølv i miljøet (A risk assessment review of mercury exposure in Arctic marine and terrestrial mammals i Science of the Total Environment).
Naturen i sin sande storhed kan opleves de færrest steder i Grønland. Motiverne står i kø for den dygtige naturfotograf, og sådan en er biologen og naturfotografen, Carsten Egevang, i allerhøjeste grad. Igennem 17 år har han fotograferet mennesker i naturen, nogle af klodens farligste og smukkeste dyr, blandt andet isbjørnen, og i det hele […]
Blågrå kalmia er almindelig i USA og Canada, og i begyndelsen af juli 2021 blev planten opdaget i Grønland for første gang. Teksten stammer fra natur.gl
En række nye undersøgelser viser, at Grønlands vinterhvaler trives bedst i koldt vand, og at deres udbredelse kommer til at ændre sig markant på grund af klimaændringer. Fra Natur-gl
I Grønland er naturen en del af DNAet, og mulighederne er mange, men naturen skal der passes på, og Grønlands fremtid skal gå hånd i hånd i naturbevarelse, lyder det fra det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen.
Et nyt studie offentliggjort i denne uge i Nature Geoscience viser, at den vestlige del af den grønlandske indlandsis kan være en stor kilde til kviksølv. Der udledes smeltevand med ekstremt høje koncentrationer af opløst kviksølv til de grønlandske fjorde. Denne kilde, som der ikke er taget højde for i de globale kviksølvbudgetter, kan have betydelige konsekvenser for de marine økosystemerne i Arktis.
Et internationalt forskerhold var i efteråret 2020 på feltarbejde i havet vest for Grønland for at undersøge, hvordan klimaforandringernes påvirker økosystemer i Arktis. Af Helle Falborg, aqua.DTU.dk
Grønland er dækket af is og sne. Ikke hele øen og ikke hele tiden, men tæt på. I havet møder vi konstant de smukke, farverige og kunstnerisk udformede isfjelde. På samme tid dødsensfarlige og smukke som bare pokker.
Hvert leveår bygges der et nyt vækstlag på narhvalens snoede tand. Disse enkelte lag fungerer som et arkiv af data, der afslører, hvad dyrene har spist og hvordan is- og miljøforholdene har været gennem dyrets op til 50-årige lange liv. Af PETER BONDO CHRISTENSEN
Grønland er er noget af Danmarks fremmeste natur, og nu er det muligt at søge informationer og data om Grønlands geologi, og det hjemmefra.
Der er gode muligheder for at udvikle høstningen af tang i Grønland, men det skal ske planlagt, lyder det i to rapporter.
