Økosystemskifte i Arktis bliver sandsynligvis permanent

Fra DTU Aqua: Forskere har opdaget uventet mange fin- og pukkelhvaler i de tidligere isfyldte farvande i Østgrønland. Det tyder nu på et endegyldigt vendepunkt i havets økosystem fra et regime til et andet.

Foto:

Udgivet

Økosystemet i havet ud for Sydøstgrønland, der er præget af store mængder driv-is, har i løbet af det 21. århundrede ændret sig til et mere tempereret økosystem med mindre havis og varmere havtemperaturer. Mindre is i havet om sommeren gør nu området attraktivt for et stort antal fin- og pukkelhvaler og andre nye arter, der normalt lever længere sydpå.

Der er tale om dramatiske, økologiske ændringer, der i forskernes bog bliver betragtet som et regimeskifte. Skift fra ét regime til et andet forekommer på det, der hedder et tipping point – dvs. et endegyldigt skifte, hvor man ikke kan vende tilbage til den tidligere tilstand. Regimeskiftet påvirker fødekæden i hele økosystemet.

Sådan lyder konklusionerne i et nyt videnskabeligt studie, der er publiceret i det internationale, peer-reviewede videnskabelige tidsskrift Global Change Biology

Grønlands Naturinstitut leder studiet i et samarbejde med DTU Aqua.

“I det her tilfælde vil det nye økoregime sandsynligvis blive permanent langt ud i fremtiden, medmindre temperaturerne falder, og tilstrømningen af is fra nord stiger igen. Men når man læser den seneste klimarapport fra FN om de fortsatte klimaændringer i det her århundrede, så er det scenario, at det skulle blive koldere igen foreløbigt, usandsynligt,” siger professor Mads Peter Heide-Jørgensen, Grønlands Naturinstitut.

“Set i forhold til de sidste 200 års observationer af sommeris i regionen, så er denne begivenhed højst usædvanlig. Vi ser store ændringer i nogle af de øverste led i fødekæden. Og der er sandsynligvis meget andet, der har ændret sig i økosystemet og fødekæden, som endnu ikke er beskrevet, og som kan være en del af årsagen til, at de nye arter kommer til regionen,” siger professor Brian MacKenzie, DTU Aqua.

Tipping points

Omfanget af drivende havis er et let påviseligt tipping point, som forskerne har observeret på satellitbilleder.

I 2012 blev der for første gang fanget blåfinnet tun som bifangst i et trawlfiskeri i farvandet ud for Østgrønland. Det var en øjenåbner i forhold til at se, at noget dramatisk var ved at ske med det subarktiske økosystem – et klimabælte, der ligger lige syd for Arktis.

Også andre tegn på økologiske ændringer har vist sig. Der er f.eks. fundet et uventet stort antal fin- og pukkelhvaler i farvandet ud for Østgrønland, der tidligere var fyldt med is. Fin- og pukkelhvalerne begyndte at dukke op sammen med arter som delfiner, spækhuggere og grindehvaler.

Samtidig opdagede man, at arter som narhvaler og hvalros, dre trives i de såkaldt højarktiske områder, hvor temperaturen er under 5°C, blev mere og mere sjældne i Sydøstgrønland.

Der er også påvist ændringer i fiskefaunaen som f.eks. en hidtil uset overflod af makrel. Og lodden, der er en nøgleart i det subarktiske område, var med til at lokke toprovdyrene til de kystnære farvande i Østgrønland.

Fra isfyldt farvand til åbent hav

Når økosytemet i Østgrønland er ved at ændre sig, skyldes det i høj grad, at sommerdrivisen langs kysten netop dér er ved at forsvinde.

Målinger gennem 200 år har afsløret, at der efter år 2000 er der blevet registreret hidtil uset lave niveauer af kysthavis. Det har åbnet området for de store havpattedyr, der har brug for åbent vand for at trække vejret.

Det meste af drivisen i det arktiske hav bliver skabt i et cirkulationssystem nord for Alaska. Herfra bliver isen over flere år skubbet af strømme mod det nordlige Grønland. Derfra driver det meste med høj fart gennem Framstrædet sydpå langs den østgrønlandske kyst, inden det kommer ind i Nordatlanten.

“Det, at sommerdrivisen langs Østgrønland er ved at forsvinde, viser, hvordan klimaforandringer kan påvirke økologiske forhold i havet over afstande på flere tusinde kilometer,” siger professor Mads Peter Heide-Jørgensen.

Studiet har fokuseret på de store arter fra de øverste led af fødekæden, det man i fagsproget kalder de højere trofiske niveauer. De store arter er nemmere at observere, og ifølge forskerne er et skifte i deres bestande også en god indikator for store ændringer i økosystemet.

 

Grafik: GRID Arendal


Skriv et svar


Skoven der har fået vokseværk

04. okt. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Havet rundt om Danmark er fyldt med plankton, ikke mikroplast

11. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Ulve angreb husdyr i 32 tilfælde i 2022

10. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Skarven er i tilbagegang i Danmark

08. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Fugleglade turister får sikret attraktivt kiggespot

28. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Minister til kamp mod spøgelsesnet

25. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Sidst set i 1971: Sjælden bi fundet i Gribskov

23. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

UNESCO verdensarv i de nordsjællandske skove opgraderes

21. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig
Naturavisens nyhedsbrev