Af
Udgivet 9. december 2022
Den 15. december 1952 rev 5,9 millioner kubikmeter fjeldmasse sig løs tæt på Niiortuut-bjerget på sydkysten af Nuussuaq-halvøen i Vestgrønland og styrtede mod havet, hvor den skabte en flodbølge, som bevægede sig igennem Vaigat-strædet, inden den ramte kysten ved en nærliggende by. En lokal fisker, som arbejdede nær kysten cirka 10 km fra fjeldskredet, mistede livet.
Et nyt studie, som netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science of The Total Environment, beskriver for første gang dette historiske fjeldskred og undersøger, hvad der udløste det.
”Det at studere historiske fjeldskred i Arktis er vigtigt for at kunne forstå risikoen for, at lignende hændelser finder sted i fremtiden. Men pga. disse områders sparsomme befolkning og afsides beliggenhed er hyppigheden og størrelsen på disse hændelser i store træk ukendte. Dette er også tilfældet i Grønland, hvor kun tre tsunamiudløsende fjeldskred fra henholdsvis 1952, 2000 og 2017 er blevet registreret, og hvor kun de to seneste indtil nu er blevet studeret nærmere,” fortæller Kristian Svennevig, seniorforsker i Afdeling for Kortlægning og Mineralske Råstoffer i GEUS og hovedforfatter på det nye studie.
Forventer flere skred i fremtiden
Studiet bygger på historiske optegnelser og øjenvidneberetninger såvel som nutidige observationer af området, hvor skredet skete. Forskerne har blandt andet brugt gamle smalfilm optaget efter skreddet som data.
”Det er svært præcist at identificere de udløsende faktorer for et fjeldskred, som ikke er blevet monitoreret tæt i tiden op til skredet. At det også er 70 år siden, det skete, hjælper heller ikke på det. Vi kan dog ud fra den data, vi har, se, at fjeldskråningen var permafrossen inden skredet. Normalt siger man, at 10 – 15 meter er den maksimale dybde, hvor sæsonbetingede ændringer i temperaturen kan påvirke perfrosten. Men brudfladen for dette fjeldskred var 80 meter inde i fjeldskråningen. Det tyder på, at den udløsende faktor for skredet ikke er sæsonrelateret, men snarere handler om en generel optøning af permafrosten,” fortæller Kristian Svennevig. Han fortsætter.
”Vi konkluderer i studiet, at da Niiortuut-skredet skete, var permafrosten i denne region på et kritisk stadie efter 3-4 årtiers opvarmning siden begyndelsen af det 20. århundrede, og at det var det, der udløste skredet. Det samme var tilfældet for et næsten identisk skred, der skete i juni 2021 i samme område.”
Ifølge forskerne bag studiet kan Niiortuut-skredet såvel som andre nyere skred ses som et tegn på, at permafrosten tør mere og mere, og vi kan forvente flere skred i fremtiden som et resultat af den fortsatte globale opvarmning, der forventes at slå særligt kraftigt igennem i de arktiske områder.
