Af
Udgivet 12. december 2022
Her kommer grønlandshvaler nemlig årligt på besøg, når isen bryder om foråret, og det giver god mulighed for at sætte sendere og andet måleudstyr på den gådefulde hval. Et af de mærker, som er blevet sat på grønlandshvaler i Diskobugten, er en såkaldt Acousonde. Dette mærke påsættes med sugekopper eller harpun og sidder typisk på hvalen et par dage, inden det falder af igen og flyder til overfladen. Forskerne kan da finde mærket og downloade de indsamlede data.
Acousonden måler hvalens svømmedybde, optager de omkringværende lyde samt registrerer mærkets tredimensionelle retning. Sidstnævnte kan bruges til at måle, om hvalen svømmer, eller om den ligger stille. Og netop en stilleliggende inaktiv adfærd blev flere gange registreret for en enkelt hval, der bare var mærket i to dage i midten af april måned. Mere præcist blev der registreret fem perioder, hvor hvalen opholdt sig på næsten konstant dybde mellem 16 og 38 m i 24-48 minutter ad gangen. Perioderne var kun afbrudt af, at hvalen steg mod overfladen for at få luft.
Man har tidligere registreret sådan adfærd hos både pukkelhvaler, kaskelotter og flere sælarter, og på engelsk kaldes denne slags inaktive dykkeadfærd ’drift dive”, altså drive-dyk. Man tror at drive-dyk finder sted, når dyrene sover i vandet. Med andre ord, forskere fra Naturinstituttet har altså som de første i verden målt, hvordan en grønlandshvals søvnmønster kan se ud. Og selvom der som sådan ikke er noget revolutionerende i, at en grønlandshval sover, så er det nyttigt for forskerne at fastslå, at hvalerne ikke bliver påvirket i større grad, end at de stadig kan falde i søvn få timer, efter de er blevet mærket.
