Af
Udgivet 13. juni 2021
Aftensolens bagende stråler indhylder Quassussuaq, fjeldet Lille Malene, i gyldne farver mens Grønlands hovedstad, Nuuk syder af kulturelle muligheder og en nærhed med naturen, som ikke findes mange andre steder.
Aaja Chemnitz Larsen, der er folketingsmedlem valgt fra regeringspartiet IA, er ikke i tvivl om, at det er her mand finder noget af det smukkeste natur i verden.
Naturen indtager, ifølge Aaja Chemnitz Larsen, en helt særlig rolle i alle grønlænderes bevidsthed, og selvom hun ikke vil kalde sig selv for den mest naturivrige grønlænder, så fylder naturens oplevelser meget i hendes og hendes families liv.
-Alle i Grønland har en tæt kontakt til naturen. De fleste har en båd og i weekenderne sejler man ud i fjorden for at jage eller fiske, man står på ski eller plukker sortebær eller blåbær, og nogle jager rensdyr eller moskus, som er meget dejligt kød. De fleste grønlændere tager ud i naturen, så snart de har muligheden, og de fleste har mindst èn kummefryser til de ting, de får med hjem fra naturen, siger hun og fortsætter:
-De fleste grønlændere lever af og i pagt med naturen, og et af de mottoer man hører i Grønland, er, at naturen er den eneste rigtige boss. Vi har stor respekt for naturen, og vi er dybt afhængige af den.
Naturens betydning er stor for grønlænderne, men ifølge folketingsmedlemmet, så kan naturfortællingen også være med til at spænde ben for danskernes viden om Grønland.
-Der er et stort vidensgab mellem danskernes viden om det moderne Grønland og virkeligheden. Mange tror at grønlændere rider på isbjørne, og det er egentlig med til at fordumme relationen mellem Grønland og Danmark, at det er det historiske Grønland, og ikke det moderne Grønland, som man lærer om i Danmark, siger hun.
Grønland er på mange områder et kontrasternes land, og Aaja Chemnitz Larsen slår fast, at en moderne grønlænder i f.eks. Nuuk snildt kan pendulere mellem at være både storby- og naturmenneske på èn og samme dag, og som hun siger, så er man ikke i tvivl om, at man møder en turist, når man ser en person vandre gennem hovedstaden ”uniformeret” i tøj fra Fjällräven fra top til tå.
Romantisk forestilling
Aaja Chemnitz Larsen er lidt ærgerlig. Ærgerlig fordi de grønlandske og færøske folketingsmedlemmer end ikke bliver inviteret når der skal forhandles skoleaftale på Christiansborg, og det smitter på muligheden for en mere ligeværdig fortælling om Grønland.
-Det er danske politikeres skyld, at der er et så stort vidensgab om Grønland i Danmark. I det seneste skoleforlig er det aftalt, at der skal indgå undervisning om det historiske Grønland, men den beslutning er kun med til at regenerere et yndlingsbillede af Grønland, som nogle, der bor i igloer samt holde fast i romantiske fortællinger om den uforfalskede natur. Men samtidig går man glip af alt det fantastiske i det moderne Grønland, af det spirende ungdomsliv og af de mange iværksættere, der ikke bare går og venter på, at andre leverer en løsning. Som et eksempel, så er der i Nuuk lige startet en virksomhed, der lidt ligesom Nemlig.com leverer friske madvarer, men her kan man for eksempel få friskfangede ryper og harer, og det er, synes jeg, et fantastisk billede på, hvordan man unge grønlændere innoverer i pagt med naturen, siger hun.
Grønland har netop fået ny Naalakkersuisut, regering, hvor IA er langt det største parti, og Aaja Chemnitz Larsen er sikker på, at Grønland slår ind på en politisk mere sikker vej end i mange år, og hun slår et slag for, at grønlændere knejser en anelse mere med hovedet, for der er meget at være stolte af.
-Jeg har boet i New York, hvor jeg tydeligt oplevede den nysgerrighed folk havde over for et land som Grønland med kun 56.000 borgere, og cirka 70.000, hvis man regner de grønlændere med, der bor i Danmark. Jeg må sige, at jeg blev enormt stolt over at jeg er med til at bygge et samfund op, og jeg har med modermælken fået stoltheden over Grønland, og jeg føler en stor forpligtelse til at være med til at bygge et selvstændigt Grønland, siger hun og fortsætter:
-Jeg har haft en fantastisk barndom med fantastiske mennesker omkring mig, hvor der var varme og imødekommenhed, og sådan synes jeg også det er i Grønland i dag. Der er en gæstfrihed, nærmest som på Filippinerne, og egentlig synes jeg at den negative stemning og historier om Grønland fylder for meget. Tænk også på, at en stor del af de omkring 90.000 turister, der hvert år besøger Grønland, er fra Danmark, og jeg synes det giver meget god mening at se Grønland som en særdeles attraktiv turistdestination, der blandt andet på grund af vores natur, har store uudnyttede muligheder, siger hun.
Et valg for naturen
Den 6.april var der valg i Grønland, og selvom Aaja Chemnitz Larsen slår fast, at det ikke var et klimavalg, som for eksempel 2019 valget var det i Danmark, så er hun ikke i tvivl om, at valgresultatet vil komme til at betyde væsentlige forbedringer for den grønlandske natur.
-Det er et ønske fra IA at vi skal gøre hvad der skal til, for at bevare Grønlands smukke natur, og derfor ønsker vi at fremme bæredygtige erhvervsmuligheder. Det var også derfor, at IA er modstander af uranudvinding i minen ved Kvanefjeld, men vi ikke er generelt modstandere af minidrift, siger hun.
Hun fremhæver fiskeriet som en bæredygtig erhvervsform, der reguleret af de grønlandske myndigheder, kan sikre naturen for børn og børnebørn, og så slår hun fast, at der også er grund til at grønlænderne vender blikket indad, når der skal findes løsninger for naturen.
-Verdensnaturfonden offentliggjorde for en måned siden en rapport om plastaffald i havet ved vestgrønland, og den viste, at det affald, der blev fundet i havet, var fra os selv, og når man indsamlede affaldet kunne man nærmest se hvilken butik på havnen det kom fra. Jeg tror, at vi her har en opgave i at bevidstgøre grønlænderne om, at vi har et både globalt og et lokalt medansvar for at skabe bedre betingelser for vores unikke natur, siger hun.
Roligt og eftertænksomt kommer ordene fra Aaja Chemnitz Larsen, men passionen rammer nemt øret, når hun taler om naturens betydning for det grønlandske samfund, og hun er klar med både aktuelle analyser og ældgamle sagn for at underbygge sine pointer.
Særligt sagnet om havets moder, der måtte døje med inuitternes misgerninger på bopladsen, og som straf samlede alle havets dyr i sin iltre hårpragt på bunden ag havet, og først da ”den blinde” kom derned for at råde bod, redte hendes hår, samlede smudset i en bunke og smed det væk, kom fangstdyrene retur, giver hende mening i dag.
-Hele bæredygtighedstanken stammer fra de oprindelige folk i arktis, og vores udfordring består nu i, hvordan man forvalter det på en moderne måde, hvor vi skal håndtere, at nogle overfisker fordi de kun tænker i kortsigtet vækst. Det vigtige er at skabe et samfund, hvor der også er natur til kommende generationer, noget vi alle kan have gavn af, og ikke kun for de få at blive rige af. Derfor er vi ekstra forpligtede til at forvalte de naturressourcer vi har på en god og langsigtet måde, siger hun.
Arktis er en gave
Aaja Chemnitz Larsen er nyvalgt formand for Den Arktiske Parlamentariker Komite, og hun er ikke i tvivl om at Grønland, trods sin størrelse, kan manøvrere mellem geopolitiske stormagtsinteresser.
-Den enorme interesse for det arktiske område er en gave. Opmærksomheden er en gave til Grønland, men det ærgrer mig da lidt, at der skal kinesiske investorers interesse i at bygge og Trumps forslag om at købe Grønland, til, før man fra dansk side viser, at man prioriterer Grønland. Hele den arktiske diskussion handler også om, at sikre en hulens masse mellemfolkelige regler, hele det selskabsretlige område og om at skabe tryghed og udvikling i det arktiske område. Egentlig er jeg ikke så bekymret for om Grønland kan få indflydelse, for der er et motto, der siger intet om os uden os, og det handler i høj grad om at respektere Grønlands position i den udenrigspolitiske, og når det handler om arktis, så skal Grønland have det sidste ord, for det er jo os der bor der, siger hun.
Når spørgsmålene flugter selvstændighed, så er Aaja Chemnitz Larsen helt sikker i sin sag. Grønland bliver selvstændig, men et årstal er hun ikke optaget af, og når hun ser sig omkring i rigsfællesskabet, så kan hun sagtens få øje på en rollemodel.
-Før Grønland kan blive selvstændigt, så skal der skub i erhvervsudviklingen, og så er vi nødt til at blive flere mennesker. Når jeg ser mod Færøerne, så ser jeg en fantastisk udvikling, der godt kunen være en rollemodel for os, og på fiskeriområdet kunne vi sagtens samarbejde og lære af hinanden, men klulturelt og sprogligt er vi meget forskellige, det samme hvad angår kriminalitetsbilledet, og når vi ser på religionen, så er færingerne meget mere religiøse end vi grønlændere, og mens Færøerne er meget nordiske i deres tilgang, så er vi mere rettet mod det arktiske, siger hun.
Fortsættes under billedet
Aaja Chemnitz Larsens forslag til 24 timer i Nuuk:
Hvis det er vinter, så tag ud til Sisorarfit-skiliften, hæng ud ved cafeteriet, og se på dem, der hopper over små søer. Nyd synet af fjeldet Lille Malene. Derefter skal du tage en tur ind i kulturhuset, hvor du kan få lækker mad i form af rensdyrs- eller moskusburger, og tag så en tur i rigsfællesskabets vel nok mindste biograf Katuaq, og er der tid, så tag ud at sejle i verdens største fjordsystem. Der er masser af muligheder.
Blå bog:
Aaja Chemnitz Larsen, født den 2. december 1977 i Nuuk.
Samlevende med Michael Driefer. 4 børn, 2 biologiske og 2 bonusbørn.
Har adresse i Nuuk.
Folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit i Grønland fra 2015.
Formand for Den Arktiske Parlamentariker Komite, der består af medlemmer fra USA, Danmark/Grønland/Færøerne, Canada, Rusland, Sverige, Norge, Island, Finland og Europaparlamentet.
Medlem af Inatsisartut, det grønlandske parlament, 2014 – 2018
Uddannet Cand. scient.adm.
Tidligere beskæftigelse:
Børnetalsmand i Grønland 2012 – 2015
Direktør, velfærdsforvaltningen, kommuneqarfik Sermersooq 2009 – 2012.
Associate Expert, FN, USA
