Af
Udgivet 22. oktober 2022
I dette smelteår er der igen forsvundet meget mere is fra Indlandsisen, end der er blevet dannet, hvilket er 26. år i træk. Indlandsisen har alt i alt mistet cirka 84 mia. tons is siden sidste sæson. Det er selvsagt helt enorme mængder, men det er dog i den lavere ende af hvad, der har været normen gennem de seneste par årtier med en generelt stigende afsmeltning. Det fortæller chefkonsulent og glaciolog Andreas Ahlstrøm fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
”Afsmeltningen fra Indlandsisen i smelteåret 2021 til 2022 har forhøjet vandstanden i verdenshavene med cirka 0,2 millimeter. Så selvom det er mindre, end vi har set tidligere, bidrager det stadig til det voksende problem,” siger han. Sidste smelteår mistede isen f.eks. 172 mia. tons is, hvilket svarer til næsten en halv millimeters global havniveaustigning.
Hvor meget is, der smelter fra isen hen over et år, er præget af en naturlig variation, men siden 1997 har Indlandsisen mistet masse samtlige år. Rekorden er indtil videre smelteåret 2011 til 2012, hvor der forsvandt ca. 460 mio. ton is, altså omtrent fem gange mere end i år.
Artikel fortsættes under billedet
Europas hedebølge hjalp
Faktisk kan den ekstremt varme sommer i Europa have hjulpet med til, at der i år smeltede lidt mindre end normalt, forklarer Andreas Ahlstrøm.
”Vi ser ofte, at perioder med hedebølge i Europa medfører det modsatte i Grønland, som i samme perioder gerne oplever koldere vejr end normalt. Det kan medføre, at der smelter mindre.”
Som klimaet globalt set bliver varmere, vil forskerne forvente flere varmeekstremer som dem, der i år ramte Europa. Nogle år vil de ramme Europa, andre år vil det gå ud over Grønland og Indlandsisen eller et tredje sted.
Forskerne ved GEUS laver den årlige status på Indlandsisens såkaldte massebalance, når isen har gennemgået en vintersæson og en efterfølgende smeltesæson. Det kaldes et hydrologisk år eller et smelteår, og det løber fra september til august. Man kan også regne isens massebalance i almindelige kalenderår, men så kommer regnestykket bare til at bestå af to halve vintersæsoner og en sommersæson fremfor én samlet vintersæson og efterfølgende sommersæson.
Skillelinjen for et hydrologisk år er sat 1. september, fordi det er cirka der, at isen normalt går ind i vintersæsonen, hvor den igen begynder at opbygge masse fremfor at tabe den.
Vejrstationer måler isens puls
Om der tilføres eller forsvinder is fra Indlandsisen hen over et år, ved vi kun, fordi en masse mennesker til daglig tager pulsen på ’patienten’ og har gjort det i efterhånden mange år.
Det afhænger helt simpelt af hvor meget det sner sammenlignet med hvor meget is, der smelter og brækker af som isbjerge. Og det kræver en masse data på, hvor isdannelsen og afsmeltningen sker henne, samt hvordan og hvorfor.
GEUS leder derfor et stort overvågningsprogram over Indlandsisens afsmeltning og dynamikker, som består af to søsterprojekter Greenland Climate Network (GC-Net) og Programme for Monitoring of the Greenland Ice Sheet (PROMICE).
GEUS har i den forbindelse over 40 automatiske vejrstationer placeret rundt over hele Indlandsisen og kobler målinger fra dem med satellitmålinger og feltobservationer. De data kobles med klimamodeller fra bl.a. DMI, og derudfra regnes både den daglige og årlige afsmeltning fra isen.
GEUS udvikler løbende vejrstationerne for at følge med den hurtige udvikling i Arktis’ klima. Hvert forår og sommer bruger forskerne derfor mange dage på Indlandsisen med at rejse rundt og tilse det dyrebare udstyr. Målingerne bruges nemlig af en bred vifte af forskere verden over, bl.a. indgår de i IPCC’s statusrapporter over klimaforandringerne og deres effekter.
Andreas Ahlstrøm var derfor selv afsted på isen med et hold GEUS-kolleger i flere uger i maj 2022 for at tilse og opdatere vejrstationer langs Indlandsisens nordøstlige flanke
”Vi har f.eks. sat regnmålere på vores vejrstationerne, så vi også kan følge med i, hvad de hyppigere arktiske regnvejr kommer til at betyde for isen,” siger han.
