• Martin Hoffmann Kønig

    Skoven der har fået vokseværk

    Mus, der elsker at bide sig mætte i bøgetræernes ”fødder”, råvildt på vej tilbage, vådområder der skal kalde fugle til sig i tusindvis og ikke mindst etablering af en bynær skov som alt for få egentlig kender historien om.

    04. okt. 2023 - af admin

    Havet rundt om Danmark er fyldt med plankton, ikke mikroplast

    Der er i danske farvande kun meget lidt plast i stumper, der er så små, at vandlopper kan spise dem. Hvis vandlopperne får mikroplast i munden, spytter de som oftest partiklerne ud. Det viser forskning fra DTU. Forskerne bag kalder fundene glædelige, fordi de tilbageviser frygten for, at mikroplast ophober sig i fødekæden via vandlopper.

    11. mar. 2023 - af admin

    Ulve angreb husdyr i 32 tilfælde i 2022

    10. mar. 2023 - af admin

    Skarven er i tilbagegang i Danmark

    08. mar. 2023 - af admin

    Grevindens millioner sikrer skoven

    14. dec. 2022 - af Martin Hoffmann Kønig

    Naturens romantiker tåler ikke mår, ræv eller racisme

    13. dec. 2022 - af Martin Hoffmann Kønig

    Naturavisen mener

    02. maj. 2021 - af Martin Hoffmann Kønig

    Naturens bidestærke avis er klar til kamp

    Rågerne over vores hoveder er på jagt efter insekter, orme og frø på jorden, som de borer efter med deres lange næb. Det er en fugl, der gerne hamstrer og stjæler med næb og vinger,  og så larmer den.

    Kråh, kråh, kråh. Ikke mange er begejstrede for fuglene,  når de finder bo for tæt på os mennesker, men den er ligeglad, for dens plads i naturen står ikke til diskussion.

    To store grågæs har, ligesom fiskehejren og blishønen, der bare elsker at gnaske muslinger, orme og insekter som vitaminpiller, en sikker plads i “min” helt egen plet natur. To fiskere iført rolig vejrtrækning, milde blik og store håb om en dejlig oplevelse, har  også fundet deres vej til min lokale mose, hvor spejderne har fået hovedansvaret for naturplejen.

    I søens vand duver den smukkeste svane, der elegant knækker nakken for at ordne et par rygfjer, en fasankok spankulerer selvsikkert i det morgenfugtige græs, et rådyr ser sit snit til at nappe lidt lækkert fra jorden og over os er der en kakofoni af gøg, spætte og duer, der ligger på rede. Grønne blade pryder saftigt træernes grene.

    En lille intim biotop, som jeg vist kommer til at kalde min, men også en spændende verden af samspil og historier om dyr, mennesker og natur.

    Coronapandemien har katapulteret vores fælles glæde ved naturens uendelige muligheder, og flere end nogensinde er ude i naturen, sover i den, holder ferie i den, mærker den og bliver afhængige af den. Vild natur contra tæmmet natur, nationalparker, kampen om vores kyster, forurening, miljøbelastning, økologi over for konventionelt landbrug. Kampen om sandheden om naturen er intens og interesserne mange.

    Naturen er klar til at springe ud, og det samme er Naturavisen.dk, for der er brug for et uafhængigt publicistisk fællesskab, der dedikeret formilder historier fra naturens verden, men uden bindinger og forudfattede sandheder.

    Målet med Naturavisen.dk er at skabe Danmarks, Europas og på sigt, verdens største og mest inkluderende digitale fællesskab for mennesker, der bare ikke kan få nok af naturen, som knuselsker naturens muligheder, der bare ikke kan forstå, hvorfor folk vil alger og mos til livs, som brænder for at dykke ned i litteraturens, religionens, kulturens og historiens behandling af menneskets natursyn, som bare gerne vil være med til at formulere fremtiden for den danske og klodens natur.

    Vi har mange drømme med Nagturavisen.dk, men den største, er, at få dig med ombord i vores fællesskab. Dine ideer, drømme og visioner er der plads til på Naturavisen.dk.

    Langt fra alt er på plads, men nu har vi taget hul på første udgave af Naturavisen.dk, der skal være et uafhængigt journalistisk funderet fællesskab for nysgerrige mennesker, som vil deltage aktivt i den politiske/folkelige debat om naturens bevarelse og fremtid.

    Vi vil være en digital platform, som er med til at skabe frivillige fællesskaber, hvor mennesker ligeværdigt kan mødes for at bruge naturen på en bæredygtig måde, og som engagerer dialogjournalister til at stimulere og skabe nyheder om naturen fra hele landet.

    Vil du være med, så er du mere end velkommen til at skrive eller ringe til mig, så har vi også en plads til dig på Naturavisen.dk.

     

    Mvh

     

    Martin Hoffmann Kønig

    Naturavisen.dk

    60434536

     



    -->

    Fugleglade turister får sikret attraktivt kiggespot

    28. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

    Minister til kamp mod spøgelsesnet

    25. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

    Sidst set i 1971: Sjælden bi fundet i Gribskov

    23. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

    UNESCO verdensarv i de nordsjællandske skove opgraderes

    21. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

    Naturkalenderen

    29. Apr.

    Kalender test 2

    Rumrejse
    Sted: Andromeda
    29. Apr., kl. 07:00
    Pris: kr.
    24. Jun.

    Kalender test 1

    Skovtur
    Sted: Bjergsted, 4450 Jyderup
    24. Jun., kl. 17:00
    Pris: 50 kr.
    26. Aug.

    Kalender test 3

    Rumrejse
    Sted: Andromeda
    26. Aug., kl. 18:00
    Pris: kr.
  • Spørg Palle om naturen


    MHK spørger:

    Hvis du går en tur i en dansk skov, hvilke træsorter er så de mest oprindelige?

    Det må være eg, bøg, birk og skovfyr.


    MHK spørger:

    Hvis du skulle anbefale to ting at foretage sig i naturen i maj, hvilke skal det så være?

    En tur i skoven i starten af måneden inden bøgen er sprunget helt ud og har taget det meste af lyset, så kan man stadig nå at nyde synet af de første lysegrønne blade på bøgetræerne, og annemonetæppet, af især hvide anemoner, der en kort tid endnu dækker skovbunden.

    Er du morgenfrisk så er der fuld gang i fuglesangen fra de mange småfugle, der på denne måde både hævder territorie og samtidigt forsøger at tiltrækker en mage.


    PF spørger:

    Kan man kalde dansk landbrug med monokultur for ørken? Og hvor stor del af Sjælland er i så fald at betragte som ørken?

    Langt hovedparten af de dyrkede marker er monokulturer, og man kan vel godt tillade sig at kalde det en ørken i.f.t. biodiversitet. Hvor stor en del Sjælland det dækker ved jeg faktisk ikke, men det er ikke alene landbruget der er en “ørken” trafikanlæg, store del af byerne o.s.v. er ligeså meget en ørken, og det dækker jo også en ret stor del landet.

    Palle Graubæk er den mand, jeg kender, der ved mest om naturen. Du har mulighed for at stille ham alle tænkelige og måske utænkelige spørgsmål.

    Palle har siden juni 1979 været ansat som skovarbejder og nu overassistent i Naturstyrelsen. Spørger man Palle, hvad han bedst kan lide i naturen, så lyder svaret prompte:

    "Variationen i naturens mangfoldighed, årstidernes skiften og ikke mindst at jo mere man fordyber sig i naturen, jo mere respekt og ydmyghed får man for den . Og så er det fuglene, der i mange år har haft min største interesse."

    Flere spørgsmål og svar

    Naturavisens nyhedsbrev