Skoven der har fået vokseværk

Vidste du at bøgetræer har brug for en barnepige for rigtig at kunne vokse sig stor og stærk før træet er helt egnet til at være en del af en skov?

Det har de, for godt nok er en skov i Danmark ikke helt rigtig, hvis ikke den er befolket af en solid omgang bøgetræer, men de kan sjældent klare sig selv.

Skovfoged i Naturstyrelsen Midtsjælland, Jens Nielsen, er ansvarlig for skovrejsningsprojektet Nordmandsskoven, en næsten 50 hektar bynær skov ved Skibby, som blev påbegyndt i 2018, og hvor der gennem de seneste år er plantet omkring 50.000 træer og buske.

Og han ved, hvad han taler om. I henved 30 år har han været en af Naturstyrelsens kyndige skovfolk, og skovrejsningsprojekters realisering ligger i hans hænder.

Vi har sat ham i stævne til en vandring gennem Nordmandsskoven, og han udpeger straks en flok petitte gulbladede træer som de træer, der har flest fans. Det er bøgen, der ifølge skovstatistikken dækker 13 pct. af det samlede skovareal i Danmark og står for næsten 25 pct. skovenes vedmasse. Et hjemmehørende træ, som vi kender fra de fleste danske skove, hvor de fuldvoksne bøgetræer står som majestætiske søjlehaller og er vel nok det træ som flest danskere forbinder med en rigtig skov.

Bøgen er den næstmest udbredte træsort i Danmark, kun overgået af rødgran. Men det er også en træsort, der bakser med at vokse sig stort og skovagtigt på tidligere landbrugsjord uden skygge fra omgivende træer. Og Naturstyrelsen ved godt, at de ikke kan rejse en ny skov uden bøgetræer.

Jens Nielsen viser med kyndige ord og fagter, hvorfor bøgetræerne nok skal blive store også her i Skibby. I en næsten lige række, skulder ved skulder med de kæmpende bøgetræer, står den slanke rødel, der vokser op til 1,5 meter om året, og hurtigt giver læ. Et træ, der som eneste opgave har at sørge for et skovmiljø, der vil gøre det hele nemmere for bøgen.

Som et ammetræ for de blivende bøgetræer er deres eneste opgave her i livet at skabe et hurtigt skovmiljø, og så må de lade livet.

Sådan har det ikke altid været, for hvis man nappede en tur i tidsmaskinen og trykkede sig tusind vis af år tilbage, så ville man møde enorme skove med eg, lind og få bøgetræer.

”Bøgen er vores nationaltræ. Et rigtigt skønt træ, men i en skovsammenhæng er det også en problematisk fætter, for det er en klimaks træart. Hvis vi mennesker ikke var her, så ville vi have en naturtilstand med mange græssende dyr, og så ville bøgen være det træ, der allersidst vandrede ind og skyggede de andre træer væk med sin tætte bladmosaik. Bøgen vil blive op til 250 år gammel før træet vælter og først derfra ville et nyt skovsamfund med forskellige træarter kunne vokse op, siger Jens Nielsen.

Skibbys nye skov skal kunne lidt af hvert

Den rutinerede skovfoged går med raske skridt hen til det nærmeste bøgetræ, og da han skubber græsser og grene til side kan man se et af bøgetræets andre problemer. Det nederste af stammen er tydeligt ringbidt, og det giver træet store kvaler med at suge det helt nødvendige væde og næring op til træets krop.

”Det er mussebasserne, der har ringbidt træerne. De elsker at gnave rundt om bøgetræerne, og problemet er, at så risikerer bøgen at dø ud, før den vokser sig stor. Man kunne smøre lidt gift på træstammerne, men det gør vi ikke på Naturstyrelsens arealer. Derfor må vi ty til andre metoder, så vi kan få skygget ukrudtet væk og vi kan få ræven og rovfuglene til at æde de mus, der er. Derfor kommer vi nok til at måtte køre og rense for ukrudt omkring bøgetræerne i flere år end for andre træer,” siger han og fortsætter:

”Det havde da været meget nemmere, hvis vi kun havde plantet eg eller spidsløn og hurtigt voksende træarter som rødel og birk. Så kunne man senere have plantet nogle bøgetræer inde i skyggen. Men det gør vi ikke, vi har valgt at plante bøg med det samme, for vi kan ikke sidde til et skovrejsningsmøde med de lokale foreninger og sige, at vi ikke vil have bøgetræer i skoven. Det kan man bare ikke i Danmark.”

 Skovrejsningsprojektet i Skibby er efterhånden et af de større af slagsen. Oprindeligt 27 hektar, men efter opkøb af et tilliggende landbrug, Birkemosegård, bliver skoven cirka 50 hektar stort, og på den måde skriver projektet sig ind i en del af opfyldelsen af en landspolitisk aftale fra 1989 om at fordoble landets skovareal i løbet af de næste omkring 80 år.

Den hvide gård, der nu er Naturstyrelsens ejendom skal sælges og der bliver lagt to hektar jord til, så den bliver en attraktiv landejendom med skoven som nabo, men først til næste år.

Fortsættes under billedet

En ny skov kommer ikke af sig selv, men i Naturstyrelsen har de helt styr på, hvad der skal til for at en skov er en skov.

”Vi har en manual på, hvordan vi bedst laver en ny skov. Det handler blandt andet om at plante skovbrynsplanter langs vejene, hvilke træer, der er bedst egnede og at vi overvejende skal bruge hjemmehørende danske træer og buske, hvilke forhold der skal være mellem lysåbne og skovbevoksede arealer, der skal i grove tal være 1/3 lysåbne områder og 2/3 skov,” siger Jens Nielsen.

”Se der, der står et tørstetræ, det er det, der gør, at vi kan være rimelig sikre på også at trække den sjældne citronsommerfugl til området.”

Jens Nielsen er en mand, der kan afledes, når naturen viser sig fra sin mest interessante sider, og et træ, der kan trække den ekstremt smukke citronsommerfugl med gule vinger og en orange plet på midten af vingen, til sig, er nok værd at lade sig aflede af.

Masser af vand skal lokke fuglelivet

At den danske skovmængde skal fordobles er bare ord, men i praksis er det ikke småskove vi taler om. I skrivende stund har Naturstyrelsen omkring 211.000 hektar skov og lysåbne naturarealer i sit opdrag, og en fordobling kræver altså virkelig mange flere skovprojekter som det i Skibby.

”I gamle dage lavede vi skove også for at tjene penge på dem i almindelig driftsøkonomisk forstand. Det gør vi ikke rigtig i dag.Men samfundsøkonomisk er offentlig, bynær skovrejsning en af de allerbedste investeringer vi kan foretage i Danmark. De træer vi planter skal kunne bruges i produktion, og når der tyndes ud i skovens træer, så bliver de brugt til træflis, til biomasse og til industrien og møbeltræ. Udnyttelsen af skovens produktion er lige så vigtig for at udnytte hele de klimagevinst so skovrejsning også er. Når staten rejser skov er det lidt dyrere end privat skovrejsning. Det er fordi vi, udover skoven, også anlægger hundefold, veje  og vådområder på de lysåbne områder. Nordmandsskoven skal også både skabe øget biodiversitet, fremme befolkningssundheden ved at fremme rekreativt brug og beskytte grundvandet.”

Jens Nielsen stopper op, lytter og lægger hovedet en anelse på skrå mens han ser op på himlen. En fugl, en der er stor nok til at være en rovfugl, flyver elegant med langsomme vingeslag og en glidende flugt gennem luften

”Se der, lige deroppe, se den store fugl. Det er ikke en ørn, det er den ikke stor nok til at være. Nej, det er en glente, det kan man se på dens kløftede hale.”

Fugle er der begyndt at komme flere af i området, og det skyldes blandt andet områdets mange nye vådområder. De har Jens Nielsen store opmærksomhed, og han glæder sig, for vandet kommer snart i stride strømme.

”Når efteråret startet begynder det hydrologiske år begynder nu(fra den 1.oktober til den 30.sept. red.), og så bliver det mere og mere vådt. Så vil alle de vådområder vi graver ud til nu være fyldt til marts næste år. Det vil give en utrolig varieret naturoplevelse og vil være et stort aktiv for dyre- og plantelivet, særligt fuglene som vil komme i stort omfang.”

Skov, vådområder med en masse nye moser, lysåbne åndehuller, hvor blandt andet en afstikker af den tudsegamle Konge eg, fra Jægerspris, skal skabe en ny familie, banevold, skrænter og knallertbane giver et helt særligt skovmiljø.

Jens Nielsen kalder Nordmandsskoven for en pæn stor skov til en by som Skibby, der ikke har tradition for at have skov helt tæt på bygrænsen.  De seneste 23 hektar, der blev en realitet da Naturstyrelsen lykkedes med at købe landbruget Birkemosegård, var en uventet glæde.

”Naboen mod nord har gået og kigget på skovrejsningsprojektet i nogle år, og så var han nået til et tidspunkt i sit liv, hvor han gerne ville prøve noget andet end at være landmand. Og i stedet for en anden landbrugsdrift på hans jorder, så ville han hellere have skov på området. Men det var jo et lykkeligt tilfælde, at han var klar til at sælge. Ellers havde vi ikke fået den del med til skoven.”

Kritik af grusvej vil stilne af

Ifølge Jens Nielsen er der pt. gang i et større arbejde med at stoppe dræningerne i området for at genskabe naturens oprindelige tilstand, og så er der blevet lagt grus og halvstore sten ud til stier i området.

Noget, der er faldet en del brugere af området for brystet, for stenene giver en noget usikker grund af gå på. Ben og fødder ekser og risikerer at vrikke rundt, men det er noget der bliver bedre – meget snart, lover Jens Nielsen, der fortæller, at der allerede før efterårsferien vil blive lagt et nyt lag grus oven på det nuværende og at det vil blive gentaget senere, så der kommer tre lag grus på stierne.

”Det er helt normalt, at man, når vi anlægger en grusvej, lægger 20 centimeter bundsikring i form af grove sten, som så skal have lov til at sætte sig. Derefter retter vi det af og lægger 20 centimeter grus oven på og til slut lægges en leret vejgrus med lille kornstørrelse,” siger Jens Nielsen.

En fiskehejre letter på sin egen lidt klumsede, men alligevel elegante måde, fra et af områdets vandhuller. Skovens plan er klar, vådområder skal der være masser af plads til.

”Der er ikke mange vandhuller og vådområder i Danmark i forhold til for 100 år siden. Derfor bliver en del af skovrejsningen her også at sikre, at der kommer en masse gode vådområder. Tidligere har det været både en logistisk ting for land- og skovbruget at dræne så meget som muligt, for at kunne dyrke så meget som muligt,” siger Jens Nielsen og ser ud over tydelige gravkomærker, hvor der er blevet gravet en slugt til nye vådområder.

Fortsættes under billedet

Store drømme for fremtiden

”Den tidligere ejer af Birkemosegård fortalte os, at hans far havde sagt at der var store områder han godt kunne opgive at dyrke, og hvor han bare måtte lade køerne gå og græsse for der var for vådt. Men han havde kæmpet og kæmpet og en dag kunne han fortælle sin far, at nu havde han både pløjet, sået og høstet i det område og han havde ikke siddet fast en eneste gang. Så var han jo stolt. Men tiderne skifter, og nu glæder både han og vi os til en masse gode vådområder, og dermed et rigt fugleliv.”

Han peger ud over et område, der ser ud som om en af fortidens kæmpeøgler har taget en spadseretur. Men i virkeligheden er det et resultat af en bevidst arbejdende gravemaskine, der har sikret endnu et vådområde, hvor en nær fremtid vil byde på vand, masser af vand, frøer, insekter, planter, markvildt, ynglende viber og et hav af andre fugle.

Fortsættes under billedet

En skovs værdi er svær at sætte pris på, men Jens Nielsen tøver ikke med at kalde Nordmandsskoven for et forventeligt hit, også for huspriserne i Skibby.

”Flere undersøgelser viser, at et nyt offentligt tilgængeligt naturområde for de lokale huspriser til at stige, og så er der de mentale og rekreative værdier,” siger han.

Skovrejsning handler om at have det lange lys på drømmene. Også i Skibby, selvom det nu, fem år efter de første træer blev plantet, er ganske tydeligt, at dette er en skov, så varer det formentlig et par årtier før skoven virkelig har bidt sig fast.

Skovrejsningen er et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Frederikssund Kommune, og selvom der ikke er konkrete planer om at skoven skal blive større, end den er nu, så bliver den det nok alligevel engang, for ifølge Jens Nielsen er det et ønske fra både kommune og Naturstyrelsen.

Bevægelserne bliver hurtige, lige som ordene, når Jens Nielsen bliver grebet af skovens fortælling.

Her er spidsløn og eg, og i takt med at træerne vokser til, så bliver indhegningerne fjernet.

”Det er tanken, at både de vilde dyr og menneskene skal have fri fladefærdsel, og vi kan allerede nu se, at der særligt er en del råvildt og mange harer.”

Han bliver let forhastet, for vi er nået til et stort område, hvor træerne ikke rigtig har villet som skovplanlæggerne.

”Se her, der er agern sået i rækker, men der er ikke mange af dem, og de ser lidt triste ud. De skal nu nok komme, og se her, der har bladene fået meldug. Det er en svampesygdom som vi tit ser og som gør bladene lidt gråt melerede. Det betyder nu ikke det store,” siger han.

Med gammeldags skovfolksøjne ser området lidt sjusket ud, men det gør ikke det fjerneste.

”Man kan se, at der her er en del egesåning, som kun er kommet spredt, og det er da ikke tilfredsstillende i forhold til hvordan vi førhen lavede produktionsskov. Man kunne tro, at det her er lidt en fiasko, men det er det nu ikke. Her kommer der bare en lidt anden slags skov. Måske ikke så perfekt. Lidt mindre planlagt, men det er med til at skabe en anderledes og mere omfattende biodiversitet. Perfekthedskulturen i skovrejsning er på retræte, og nu handler det mere om at give naturen plads. I dag skal vi levere knivskarpt klimamæssigt, og vi skal producere træ, der kan være med til at erstatte byggematerialer, der har et fossilt udspring som blandt andet beton. Man kan vel sige, at Nordmandsskoven er et eksempel på, at gammeldags skovfaglighed kombineres med nutidens måde at se skov og natur på.”

Et flere hektar stort område er blevet beplantet med træerne med de harpiksholdige bark og firkantede stikkende nåle, grantræer, og det giver rigtig god mening, lyder det fra skovfogeden.

”Her har vi en blanding af nåletræer, blandt andet douglasgran, der kan blive op til 40 meter højt, og det er et super produktionstræ, som producerer godt træ hurtigt. Det er et træ med mange fordele. Blandt andet giver det et rødkernet kvalitetstræ, der sagtens kan tåle at stå alene og let bliver over 100 år.”

Blævreaspen rasler med bladene, og har sammen med pil, røn og birk meget biodiversitet i sine fodspor, og de er lækkerbiskner for insekter og svampe, og det har været vigtigt at Nordmandsskoven også bliver et lærestykke i, hvad man kan med en ny skov, når det ikke kun handler om produktion.

Ud og brug skoven

På en bakketop i det nyeste område af Nordmandsskoven er der opsat flotte træpæle, hvori der er sat kroge til at medbragte hængekøjer kan sættes op, og ved siden af er et bål sted klar til middag og aftenhygge.

En shelter bliver der ikke tale om, i første omgang, men man må også sætte telte op, og det er også her, på et af skovens højeste steder, man kan se ud over hele skovområdet og få den hel rette fornemmelse af, hvor stor skoven egentlig bliver og se ud over fjorden helt til Roskilde.