Af
Udgivet 25. februar 2023
Det har alvorlige konsekvenser for både dyreliv og havmiljø, når der tabes eller efterlades fiskeredskaber i havene – såkaldte spøgelsesnet. Det skyldes, at redskaberne fisker videre, selv efter båden er sejlet i land. Fisk, havfugle og havpattedyr risikerer dermed at blive fanget i de net, der flyder rundt.
Samtidig udgør spøgelsesnet et problem for erhvervsfiskere, der risikerer at få ødelagt deres fartøjer og redskaber, hvis for eksempel gamle net eller liner vikler sig om skruerne. Og så kan spøgelsesnettene udgøre en trussel for dykkere.
I en bred politisk aftale om Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammet (EHFAF) for 2021-2023 blev der i marts 2021 afsat 9 mio. kroner til indsatser mod marint affald. Nu åbner puljen for ansøgere, så man i løbet af foråret kan stævne ud på oprydningstogt.
Fiskeriminister Jacob Jensen siger:
- Det er helt afgørende for vores havmiljø og således også for vores fiskeri, at vi løbende sørger for at få ryddet op i vores farvande. Mange af de her tabte og efterladte redskaber er nemlig lavet af plastik, som tager mange år at nedbryde i havet, og lige nu flyder der kilometervis af spøgelsesnet rundt. Et efterladt fiskenet forvolder på den måde skade i mange år, hvor dyrene konstant er i fare for at sætte sig fast, mens erhvervsfiskere kan få ødelagt deres udstyr. Vi igangsætter nu en målrettet indsats for at få ryddet op i de danske farvande og særligt i Limfjorden, hvor forekomsten af spøgelsesnet er størst. Vi skal have renset ud og skabt et bedre havmiljø.
Baggrund
De 9 mio. kroner skal gå til oprydningstogter såvel som forebyggende oplysningskampagner, der skal bidrage til at mindske mængden af affald i vores danske farvande.
DTU Aqua har for nyligt gennemført et projekt, hvor de har undersøgt udbredelsen af spøgelsesnet i danske farvande. DTU Aquas analyser viser, at de største koncentrationer af spøgelsesnet findes i Limfjorden. Derfor har tilskudsordningen særligt fokus på oprydning netop der.
Omkring en tredjedel af affaldet i de europæiske havarealer anslås at stamme fra fiskerisektoren, hvor redskaber eller dele af redskaber enten bliver tabt eller efterladt.
Størstedelen af redskaberne er fremstillet af svært nedbrydeligt plastik, som bliver til mikroplast og nanoplast, der kan spredes til alle led af fødekæden og dermed også til mennesker.
Indsatserne til opsamling af affald og forebyggende indsatser finansieres med 70 pct. midler fra den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF) samt nationale midler.
Læs mere om, hvordan man kan søge midler til indsatser mod marint affald på Fiskeristyrelsens hjemmeside.
