Grevindens millioner sikrer skoven

Lange lige grus-alleer, revet til perfektion, tætklippede græsplæner, nogle af Europas ældste egetræer, sjældne rododendron fra Asien, dybe vilde skovområder og en god portion Natura 2000 natur.

Jægerspris slot med tilhørende skov og park er en perle, som drives af den erhvervsdrivende fond Kong Frederik den Syvendes stiftelse for Hjælpeløse og Forladte Pigebørn, især af Almuen, oprettet af Louise Chistine, lehnsgrevinde af Danner, Frederik den Syvendes Stiftelse, og historien bag er et stykke særdeles spændende danmarkshistorie om den sidste konge af den oldenborgske slægt, Frederik den Syvende, der, måske i trods mod parnasset i København, giftede sig med sit livs kærlighed, Louise Rasmussen, der med kongen ved sin venstre hånd blev ophøjet til grevinde Danner.

Ved kongens død i 1863 blev hun enearving til en enorm formue, hvilket gjorde hende til en særdeles velhavende kvinde.

Udover penge i stakkevis, nogle anslår at formuen i nutidspenge kan tælles i mindst et trecifret millionbeløb, arvede hun også Jægerspris slot, der var kongens private ejendom, efter at kongen havde købt det for 600.000 rigsdaler, hvilket i nutidskroner løseligt anslået er omkring 20 mio. kr., af staten efter enevældens ophør i 1849.

Det meget fine slot og de tilhørende skove bekom Frederik den 7 særdeles vel, og her kunne han være langt fra de emsige hofsnoge i København, gå lange ture i skovene, nyde den uforfalskede natur, gå på jagt og dyrke sin passion for arkæologi.

Før sin død i 1874 testamenterede Grevinde Danner slottet med tilhørende skove til Frederik den Syvendes Stiftelse, som udover at drive skov og museum, også skal yde hjælp til forældreløse og fattige børn samt drive det børnehjem, som hun allerede i 1860erne oprettede i særdeles herskabelige omgiver i slotsgården.

Skovene skal give penge

I den ene af slottets fløje har slottets direktør siden 1988, Nils Sættem sit lydefri kontor. Et sted, hvor det emmer af kvalitet og historie.

Med mintgrønne vægge, høje hvidmalede paneler og guldindrammet kunst, forklarer den forstuddannede og bundrutinerede direktør, at stiftelsen er et privat foretagende, og at de alene kan leve op til deres formål ved rentabel skovdrift.

Stiftelsen ejer 3.000 hektar jord, hvoraf de 1.000 hektar er bortforpagtet landbrugsjord mens de resterende 2.000 hektar er skovbrugsjord.

”Der er nogle der tror, at skovene heroppe er statslige, men det er de ikke. De er privatejede og skal drives ud fra privatøkonomiske hensyn, og skovdriften skal give et massivt økonomisk tilskud til drift af de sociale institutioner og vedligeholdelse af hele molevitten, og det er dyre sager. Det betyder blandt andet, at vi lejer al jagten ud i skovene. Det er en god indtægtskilde. Der er nogle skove, hvor man af hensyn til offentligheden ikke lejer jagten ud, men det er vi nødt til at gøre, fordi vi skal tjene penge til stiftelsens formål, og selve driften af skoven skal også give et overskud, så når vi fælder træer så er det de hensyn, der ligger bag det hele, siger han.

Fortsættes under billedet

Bedste natur

Inden for de seneste år er den største del af området udpeget til at være Natur 2000, hvilket omfatter noget af landets bedste naturområder, og det kræver, at der tages mange naturmæssige hensyn, og en del af skovdriften er blevet certificeret.

”Det er selvfølgelig også et tegn på, at vi ønsker at tage andre hensyn i forhold til driften, udover det rent økonomiske, og der indgår hensyn til biodiversiteten, sådan at en del af skoven skal være urørt skov, og det har også betydet at en del af vores strandenge der får lov at forblive urørte, sjældne planter skal der tages hensyn til, og det begrænser alt sammen den økonomiske udnyttelse af skoven, men det hænger stadig sammen,” siger han.

Personaleposter er ikke dem, der ruttes med, og i forhold til skovdriften er direktøren selv skovrider, og så er der ansat en skovfoged og derudover kun to faste skovarbejdere, men økonomien giver ikke plads til flere ansatte.

Det er nu ikke noget man som skovgæst lægger mærke til. Tværtimod er Jægerspris skov en sjælden mulighed for både at få den friserede slotsagtige fornemmelse og den mere rå skovnatur, hvor de tussegamle egetræer, Kongeegen, Snoeegen og Storkeegen giver et fabelagtigt blik tusindvis af år tilbage i tiden.

Til gengæld er klimaforandringerne også noget, som skal tænkes ind i skovens og naturens tilrettelæggelse, for voldsomme storme har igennem året høstet voldsomt blandt træerne, og derfor overvejes det grundigt, hvilke træer der skal have en fremtid i skoven.

Fortsættes under billedet

 

Mountainbikere presser skoven

Nils Sættem er en mild mand, der vil gå langt for at bevare skovene som den publikumsmagnet den er, men skovgæsterne lægger også et pres på naturen.

”Der, hvor vi oplever et meget stigende pres, det er med publikum, og det er godt, og også derfor vi har lavet vandretursfoldere, men vi kan ikke gøre tingene på samme måde som de kan i statsskovene, for her skal vi hele tiden tænke på, at vi skal have et udbytte, ” siger han.

Særligt i tiden med coronanedlukninger, har der været en voldsom stigning i publikums færden i skovene, og det er langt hen ad vejen gået godt, for de fleste går pænt og roligt langs skovens stier, men særligt mænd på mountainbikes har vist sig at være en af de største udfordringer.

• Det er helt sikkert en fin sport, men det er blevet alt for voldsomt her i skoven, og jeg tror ikke, at der er nogle der havde forudset hvor voldsomt det ville blive, og særligt nede ved Færgelunden kører mange mountainbikere uden for vejene og stierne. De kører på kryds og tværs, og det generer dyrelivet. Det er i den grad op ad bakke for os at dæmme op for det, men får det lov at fortsætte, så vil det betyde en voldsom nedslidning af naturen, med mindre dyreliv, siger han.

Skovchefen håber, at der er hjælp at hente hos politikerne, for i skovene mangler de værktøjer til at kunne dæmme op for problemet.

• Det er blevet et meget voldsomt problem, og det er næsten umuligt at komme efter dem. Ofte ser man kun sporene efter dem, siger han.

Svært med rentabel drift

Stiftelsens opgave består i at drive skovbrug, bortforpagtning af landbrugsarealer samt udlejning af bygninger og arealer samt vedligeholdelse af slot, park og historiske anlæg, og i 2020 omsatte stiftelsen for 22 mio. kr., og årets resultat blev på 11 mio. kr. og kombineret med en egenkapital på 264 mio. kr. er det en stiftelse, der har styr på finanserne. I det samme år har stiftelsen kunne uddele næsten 3 mio. kr. til børneforsorgsformål. Drift af museum og vedligeholdelse af slot, park og kirkegård har kostet 2.6 mio. kr.

En stor del af Stiftelsens indtægter stammer fra skovdrift, men mens en stigende efterspørgsel på løvtræ har givet en øget indtægt, har et stort udbud af nåletræ tømmer presset den indenlandske afsætning, som dog delvis er opvejet af et positivt marked for emballagetræ og flis til blandt andet varmeværker – det er også den flis, som slottet varmes op med –  og afsætningen af juletræer og pyntegrønt er præget af et stort udbud, der presser prisen og kvaliteter.

Fortsættes under billedet

Skovens træer ”falder” i to hovedgrupper, løvtræ og nåletræ og så løvtræerne bøg, eg, ask og ahorn, som sælges til træhandlere.

Det mest værdifulde på træet er den nederste tykke stamme, kævlerne, som sælges til savværker i både Danmark og Asien

Nils Sættem er en rutineret skovchef, og han kan ikke være utilfreds med det økonomiske udbytte, men der er også mange opgaver, som skal bekostes.

• Vi skal for eksempel vedligeholde over 100 km grusveje og asfaltveje, som er forfærdelig dyre at holde ved lige, og vi har i det hele taget mange udgifter med at holde skov og anlæg i god stand, så set i det lys, er vores overskud ikke formidabelt, men heldigvis har vi andre indtægtskilder end skovdriften. Vi driver lidt af en blandet købmandsbutik med bortforpagtning af landbrugsjord, udlejning af huse mv. Derfor kan vi også fortsat sikre, at publikum har gratis adgang til området, men vi kan på sigt blive mere og mere presset, så det er noget vi må se på, siger han.

Skoven

Jægerspris Skovdistrikt omfatter, fra nord mod syd, skovene: Fællesskoven, Studehaven, Kohaven, Slotshegnet og Færgelunden. Nordskoven er en fællesbetegnelse for Fællesskoven og Studehaven.

Skoven er kendt for de gamle kæmpeege.

PEFC – certificering.

Stiftelsens skove er certificeret under PEFC – ordningen. Der varetages hermed særlige hensyn til bæredygtighed og biologisk mangfoldighed.