Af
Udgivet 16. august 2022
De første resultater fra mærkningen af blåfinnet tun i danske farvande viser, at de kæmpestore fisk foretager lange vandringer i Atlanterhavet, og at det sandsynligvis er de samme tun, der vender tilbage til vores farvande år efter år.
Den store blåfinnede tun har været nærmest forsvundet fra Skagerrak, Kattegat og Øresund siden starten af 1960’erne. Dengang kom tunene for at søge føde i nordiske vande sidst på sommeren og efteråret, og der var et særdeles eftertragtet lystfiskeri i Øresund og et stort kommercielt fiskeri fra bl.a. Skagen. Blåfinnet tun er meget eftertragtet af verdens lystfiskere på grund af dens størrelse og fantastiske kræfter og har fået tilnavnet havets blågule torpedo. Tunen er også interessant for erhvervsfiskeriet og sælges til meget høje priser overalt i verdenen.
Forskere ved DTU Aqua og den svenske Institutionen för akvatiska resurser (SLU Aqua) har sammen med Den Internationale Tunkommission (ICCAT) og erfarne lystfiskere samarbejdet i flere år om at fange og mærke blåfinnet tun med avancerede elektroniske mærker.
Nu er de første resultater fra mærkningsforsøgene blevet offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift. Det drejer sig om data fra de såkaldte pop up-satellitmærker (PSAT) publiceret i tidsskriftet Scientific Reports.
Se den videnskabelige artikel i Science Reports
Data fra satellitmærkerne bruges til at undersøge vandringer og adfærd hos tunene. Resultaterne viser den blåfinnede tuns lange vandringer i Atlanterhavet, og at det er de samme tun, som vender tilbage til de skandinaviske vande. Således blev to af mærkerne samlet op i Skagerrak næsten på samme lokalitet, som tunene blev mærket et år tidligere (se figur 1).
Når forskerne får disse satellitmærker tilbage kan de detaljerede oplysninger fra mærket også bruges til at undersøge, hvor den enkelte tun gyder (se figur 2). Hidtil har man kun kunnet udpege et gydeområde ved at være fysisk til stede, men nu har forskerne fra DTU Aqua og SLU Aqua fundet en metode til at udpege gydeområder ved hjælp af data fra satellitmærkerne. Det giver en række muligheder for at forstå tunens gydeadfærd bedre og ikke mindst afsløre hidtil ukendte gydeområder. Der har nemlig været en del diskussion og indikationer på flere hidtil ukendte gydepladser i de senere år.
Viden om tunen er vigtige for kunne forstå tunens biologi og dermed bedre kunne rådgive om en bæredygtig forvaltning, så tunen også i fremtiden er en del af vores fiskefauna og en værdifuld fiskeressource.
Mærkningen af tun i Skagerrak og Kattegat fortsætter i 2022.
Læs mere om tun og tunprojektet
Blåfinnet tun bliver undersøgt (2021)
Blåfinnet tun er en af verdens mest eftertragtede fisk (2019)
Blåfinnet tun mærkes for første gang nogensinde i Danmark (2017)
Tun og forskning
I undersøgelserne bliver den blåfinnede tun udstyret med forskellige typer af mærker designet til at fortælle om forskellige stadier i tunens liv.
Pop up-satellitmærker (PSAT) fortæller om tunens vandring og adfærd i det første år efter mærkning.
Langtids-akustiske mærker kan fortælle overordnet om vandringen i op til 10 år.
Nogle enkelte tun bliver mærket med accelerometer-mærker, som giver meget detaljeret information om fiskens svømmeadfærd. Den blåfinnede tun er en af verdens hurtigste fisk.
Vævsprøver bliver også analyseret genetisk for at kunne identificere hvilke af de to atlantiske undergrupper af tunfisk, de tilhører. Den blåfinnede tun i Atlanten har nemlig to gydeområder i henholdsvis Den Mexicanske Golf og Middelhavet, og begge grupper kan krydse Atlanterhavet. Det er særligt vigtigt, fordi de to grupper bliver forvaltet forskelligt. Der bliver også taget biologiske vævsprøver af fiskene, som bl.a. kan bruges til at undersøge fiskens kondition.
