Af
Udgivet 2. marts 2022
Du kan finde ramsløg i det østlige Jylland og på øerne, og særligt på Bornholm er skoven fuld af ramsløg.
Opskrift på pesto af ramsløg
- 3 store håndfulde ramsløgblade (de nye, friske blade kan være ret stærke)
- 70 g. friskrevet parmesanost
- 70 g. pinjekerner
- 1-1½ del bormholmsk, koldpresset rapskimolie
- lidt salt
Kør det hele igennem en blender, til pestoen har den struktur, du vil have.
Spis pestoen på brød, eller bland den i salaten.

Fakta om ramsløg
Ramsløg er en flerårig urt, der vokser i store bestande i skoven.
Under jorden har ramsløg et lille løg, men den har kun to løgblade på hvert løg. Hvert løgblad vokser ud til et blad om foråret. Det drejer sig 180 grader om sig selv, så det faktisk er undersiden, der vender op i lyset. Da ramsløg vokser i skovbunden, kommer der ikke særlig meget sollys ned til bladene, når først træerne er sprunget ud. Derfor er bladene på ramsløg er ofte meget tynde og meget mørke.
Planten kan fylde rigtig meget i en have, men du kan sagtens spise dig ud af problemet. Den indeholder nemlig 20 gange så mange C-vitaminer som citron og smager af hvidløg.
I gamle dage blev de finthakkede blade ofte brugt ved fordøjelsesforstyrrelser og ved appetitløshed, men anvendelsesmulighederne er mange. Bladene er et godt alternativ til purløg, men du kan også bruge dem til fx pesto.