“Fugleforestilling” af Mateusz Piesiak, Polen © Vinder i kategorien ‘Talentprisen for bedste portfolio’ Mateusz Piesiak overvejer nøje sine kameravinkler for at skabe en række nærbilleder af fugleadfærd. Som 14-årig vandt Mateusz prisen som Årets unge naturfotograf. Under corona-nedlukningen udforskede han sine lokale omgivelser. ”Selv en lille dam eller park i byens centrum viste sig at være et rigtigt godt sted at fotografere dyrelivet.” Her får du et smugkig på nogle af de fantastiske billeder, der har vundet i årets konkurrence.
“Bjørnehuset” af Dmitrij Kokh, Rusland © Vinder i kategorien ‘Byens dyreliv’ På øen Koljutjin fanger Dmitrij Kokh (Rusland) et uforglemmeligt scenarie af isbjørne indhyllet i tåge på en forladt bosættelse. Ude på sin sejlbåd ledte Dmitrij efter et ly for stormen. Da han nærmede sig øen Koljutjin, så han isbjørnene, der strejfede rundt blandt husene i den forladte bosættelse. Imens bjørnene udforskede hver en krog, brugte Dmitrij en støjsvag drone til at afbilde, hvad der minder om en post-apokalyptisk fremtid. “Himmelske flamingoer” af Junji Takasago, Japan © Vinder i kategorien ‘Naturens kunstværker’ Junji Takasago overvinder højdesyge for at tage et drømmeagtigt foto. Junji krøb hen mod gruppen af chileflamingoer, der pudsede fjer. På trods af sin højdesyge fangede han dette drømmesyn, hvor flamingoernes koreografi spejler sig blandt skyerne. Salar de Uyuni ligger højt oppe i Andesbjergene og er verdens største udtørrede saltsø. Det er også stedet for en af Bolivias største litium-miner, og minedriften truer flamingoernes fremtidsudsigter. Litium bruges i batterier til telefoner og bærbare computere. Ved at genbruge gammel elektronik kan vi begrænse efterspørgslen på nye maskiner. “Magiske morkler” af Agorastos Papatsanis, Grækenland © Vinder i kategorien ‘Planter og svampe’ Agorastos Papatsanis (Grækenland) skaber et eventyrbillede i Olympens skove. Agorastos ville gerne skabe et magisk billede af svampe, der ledte tankerne hen på folkeeventyr. Han ventede på, at Solen skulle filtrere gennem træerne og oplyse vandet i baggrunden. Derefter brugte han et vidvinkelobjektiv og blitz til at fremhæve morklernes labyrintiske former. I mange dele af verden betragtes morkler som gastronomiske skatte, fordi de er vanskelige at dyrke, men i nogle skove vokser de naturligt. “Den lyttende fugl” af Nick Kanakis, USA © Vinder i kategorien ‘Adfærd: Fugle’ Nick Kanakis (USA) får et indblik i skovsmutters hemmelige liv. Nick fik øje på en ung gråbrystet skovsmutte, der søgte efter føde. Da han vidste, den ville forsvinde ind i skoven, hvis han nærmede sig, udså han sig en plet af nedfaldne blade og ventede. Han havde heldet med sig. Den lille fugl hoppede ind i billedfeltet og pressede øret til jorden for at lytte efter små insekter. Denne måde at spore bytte på bruges også af andre fugle, herunder solsorten. Gråbrystede skovsmutter lever på jorden og kan ofte høres, men ikke ses. De udsender høje, iørefaldende sange og raspende kald, mens de skjuler sig i underskoven. “Oppustet opvisning” af José Juan Hernández Martinez, Spanien © Vinder i kategorien ‘Dyreportrætter’ José Juan Hernández Martinez (Spanien) er vidne til en kravetrappes overdådige kurmageri. José ankom til kravetrappens spilleplads om natten. I måneskæret gravede han sig et lavt skjul. Fra sin udkigspost fangede han hanfuglens fuldt oppustede profil, da den tog et kort hvil fra sin hektiske parringsdans. Kravetrappe-hannen vender hvert år tilbage til sin spilleplads på De Kanariske Øer for at opføre en imponerende forestilling. Med løftet fjerkrave og hovedet kastet tilbage farer hannen fremad, for derefter at vende tilbage til udgangspunktet, hvile i et par sekunder og starte forfra. “Brillebjørnens usikre fremtid” af Daniel Mideros, Ecuador © Vinder i kategorien ‘Dyr i deres miljø’ Daniel Mideros (Ecuador) tager et gribende portræt af et truet levested og dets enlige beboer. Daniel satte kamerafælder op langs en vildtkorridor, som dyrene bruger for at nå de højtliggende sletter. Han placerede kameraerne for at vise, hvordan det naturlige landskab er ved at forsvinde. Bjørnen er indrammet i hjertet af billedet. Brillebjørnens leveområde strækker sig fra det vestlige Venezuela til Bolivia, men arten er gået massivt tilbage som følge af fragmenterede og tabte levesteder. Efterhånden som mennesker fortsætter med at bygge og opdyrke jorden rundt om i verden, bliver der stadig mindre plads til dyrelivet. “Ud af tågen” af Ismael Domínguez Gutiérrez, Spanien © Vinder i kategorien ‘Unge fotografer 11-14 år’ Ismael Domínguez Gutiérrez (Spanien) finder et sort-hvidt motiv af en fiskeørn, der sidder på et dødt træ og venter på, at tågen skal lette. Da Ismael ankom til vådområdet, blev han skuffet over, at han ikke kunne se mere end et par meter frem for sig. Og han kunne slet ikke skimte de lappedykkere, han var kommet for at fotografere. Men da tågen begyndte at lette, løftede den sløret for dette iøjnefaldende motiv. Fiskeørne overvintrer i Andalusien. Områdets mange reservoirer giver disse udbredte rovfugle adgang til lavvandet, åbent vand, der er klarere end mange floder og søer. “Slagets tinder” af Ekaterina Bee, Italien © Vinder i kategorien ‘Unge fotografer op til 10 år’ Ekaterina Bee (Italien) ser to alpestenbukke kæmpe om herredømmet. Under en familieudflugt en forårsdag fik Ekaterina øje på to stridende hanner. De to alpestenbukke stødte hornene sammen og fortsatte med at udveksle slag, mens de stod på bagbenene som to boksere i en ring. I begyndelsen af 1800-tallet var alpestenbukke næsten udryddet på grund af jagt, og færre end 100 overlevede i bjergene på grænsen mellem Italien og Frankrig. Takket være en vellykket bevaringsindsats er der i dag flere end 50.000. “Billedskønne barder” af Katanyou Wuttichaitanakorn, Thailand © Kåret ‘Young Wildlife Photographer of the Year’ Og vinder i kategorien ‘Unge fotografer 15-17 år’ Katanyou Wuttichaitanakorn (Thailand) er fascineret af kontrasterne i brydehvalens farver og strukturer. Da hvalen kom til syne i nærheden, slukkede turbåden sin motor i overensstemmelse med myndighedernes retningslinjer for turismesejlads. Mens båden gyngede i bølgerne, måtte Katanyou holde sine hænder godt i ro for at fange dette nærbillede. Brydeshvaler har op imod 370 par grå barder, der vokser i overkæben. De består af keratin – det samme protein, der også danner menneskehår og -negle. Hvalerne bruger barderne til at si små byttedyr fra vandet.
En kugle af kaktusbier. Vinder af årets bedste naturfotografi.
Foto:
