Sådan havde naturen det i 2021

NOVANA står for Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur. Programmet overvåger vandmiljøets og naturens tilstand. De årlige NOVANA-rapporter giver en status for Danmarks natur og miljø baseret på data indsamlet til og med 2021.

Foto:

Udgivet

Resultaterne af overvågningen i 2021 er nu samlet i en række rapportudkast, som er udarbejdet af Aarhus Universitet og GEUS på baggrund af Miljøstyrelsens overvågning. De endelige rapporter forventes udgivet samlet i starten af marts 2023.

Se NOVANA-rapporterne på Aarhus Universitets hjemmeside

Udledningen af kvælstof fra land til hav

Aarhus Universitet har opgjort udledningen af kvælstof til havet i 2021 til 55.000 tons, når man tager højde for forskelle i nedbør mellem årene. Det svarer stort set til gennemsnittet for 2016-2018, som er på 56.300 tons kvælstof. I 2020 blev udledt 51.000 tons og i det mere våde år 2019 blev udledt 66.000 tons, korrigeret for nedbør.

Landbrug står for hovedparten af udledningen af kvælstof til havet. Rensningsanlæg og andre såkaldte punktkilders andel af den samlede kvælstofafstrømning til kystvandene udgør cirka 10 procent.

Dyr og planter

Der er i 2021 overvåget 34 arter. Otte arter er i fremgang, 17 arter er stabile, og fire er i tilbagegang. Fem har ukendt status. I fremgang er bæver, to arter af flagermus, markfirben, to arter af padder, en karplante og insektet stor kærguldsmed. I tilbagegang er butsnudet frø, grønbroget tudse, klokkefrø og løgfrø.

Der er overvåget 44 ynglefuglearter. Af disse er 19 arter i fremgang, 14 er stabile, syv er i tilbagegang og fire er forsvundet. Et eksempel på en art i fremgang er trane. Den er gået frem fra 75 par i 2004 til 750 par i 2021. Fremgangen skyldes formodentlig, at tranen har tilpasset sig det danske landskab. Engryle er i tilbagegang fra 215 par i 2004 til 103 par 2020. Tilbagegangen skyldes formodentlig tab af egnede levesteder, og at engrylen er meget stedtro og ofte ikke finder nye ynglesteder.

Iltsvind i havet

Udbredelsen af iltsvind har været stigende de seneste cirka 10 år og for de biologiske parametre har der i denne periode været stilstand eller tilbagegang, særligt i de kystnære områder. Der er dog samtidig konstateret en forbedring af artsrigdommen og forekomsten af bunddyr i de åbne, indre danske farvande.

Søer

Generelt er der forbedringer i mængden og udbredelse af planter i søerne set over hele perioden fra 2004, hvor de største forbedringer er sket i begyndelsen af perioden. Der er dog en tendens til en stigning i fosfor og især en stigning i kvælstof og klorofyl (mængden af alger) siden 2015. Der er samtidig sket et fald i størrelsen af fisk siden 2015, som ligeledes indikerer at tilstanden i søerne generelt er blevet dårligere de seneste år.

Grundvand og drikkevand

Der er gennemført overvågning af 61 pesticider i grundvandet i 1.031 målesteder i 2021 som led grundvands­overvågningen. Der er påvist pesticider i 58,5 procent af disse, og der er registreret en overskridelse af grænseværdien (kravværdien) i 26,4 procent af de undersøgte målesteder.

Der er påvist pesticider i 50 procent af drikkevandsboringerne, der blev undersøgt i 2021, og der er registreret en overskridelse af grænseværdien i 13,4 procent af de undersøgte drikkevandboringer. Der ledes kun vand ud til forbrugerne, der overholder kravværdien.

Antallet af pesticidfund drikkevand skal ses i sammenhæng med, hvor mange stoffer, der bliver testet for. I perioden 2018-2021 er der testet for stadig flere stoffer i grund- og drikkevandet.

Fund og overskridelser af pesticider i grund- og drikkevand stammer altovervejende fra pesticider, der i dag enten er forbudte eller reguleret.

Luft

I 2021 er kvælstofafsætning fra luften lavere end i de foregående år. AU har opgjort et fald på ca. 38 % i kvælstofafsætning til farvandene og et fald på 43 % til landområderne siden 1990. Reduktionen skyldes både fald i udenlandske og danske kilder.

Fakta om NOVANA

Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur, NOVANA overvåger vandmiljøets og naturens tilstand. NOVANA består af 8 delprogrammer: Hav og fjord, søer, vandløb, grundvand, stoftransport og landovervågning, miljøfremmede stoffer og punktkilder, natur samt luft.

NOVANA bidrager til, at Danmark opfylder de forpligtelser, vi har i forhold til national lovgivning, EU-direktiver og internationale konventioner om overvågning af vandmiljø, natur og luft.

De data om vandmiljø og natur, som NOVANA-programmet indsamler, opfylder store dele af behovet for viden om naturens tilstand, der skal bruges til at lave de nationale vandområde- og Natura 2000-planer.

Aarhus Universitet offentliggjorde [19-01-2023] udkast til faglige delrapporter for NOVANA-programmet i 2021, som universitetet udarbejder for Miljøstyrelsen samtidig med at rapporterne sendes til faglig kommentering i Miljøstyrelsen. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS, står for rapporten om grundvandsovervågningen. De endelige rapporter forventes offentliggjort i starten af marts 2023.

 


Skriv et svar


Skoven der har fået vokseværk

04. okt. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Havet rundt om Danmark er fyldt med plankton, ikke mikroplast

11. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Ulve angreb husdyr i 32 tilfælde i 2022

10. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Skarven er i tilbagegang i Danmark

08. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Fugleglade turister får sikret attraktivt kiggespot

28. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Minister til kamp mod spøgelsesnet

25. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Sidst set i 1971: Sjælden bi fundet i Gribskov

23. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

UNESCO verdensarv i de nordsjællandske skove opgraderes

21. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig
Naturavisens nyhedsbrev