Af
Udgivet 26. januar 2022
På havbunden i Nordsøen står en række store stålkonstruktioner. Det er olieboreplatforme, og der er 67 af dem i dansk sektor. Nogle platforme anvendes fortsat, andre er ikke længere aktive. Men én ting har de til fælles: Om godt 30 år skal alle olieplatforme være sendt på pension, for dér udløber tilladelsen til at udvinde olie i Nordsøen.
Hvad skal der så ske med de store platforme, som vi mennesker har placeret rundt omkring på havbunden? Ifølge international lovgivning, OSPAR-konventionen af 1992, skal ting, vi har placeret i havet, fjernes igen, når de ikke bruges længere.
“Vi ved, torsk elsker stenrev, skibsvrag og lignende – derfor er der gode muligheder for, at torsk trives ved fundamenterne.”
Jon C. Svendsen
Der er bare det ved det, at mange platforme har stået på havbunden siden 70’erne, og derfor er de formodentligt blevet til en integreret del af økosystemet i havet. Det skyldes, at en masse organismer (fx tang og muslinger) sandsynligvis har fæstnet sig til fundamentet, og fisk er rykket ind – det som seniorforsker Jon C. Svendsen fra DTU Aqua kalder for kunstige rev. Og her tyder udenlandske undersøgelser på, at der kan være rigtig mange fisk, der holder til:
”Vi har grund til at tro, at et rigt havmiljø har udviklet sig omkring de gamle fundamenter – fx har forskere for nylig dokumenteret marsvin ved fundamenterne. De udenlandske undersøgelser tyder på, at gamle fundamenter kan være særdeles produktive med høje tætheder af bl.a. fisk, men vi ved utroligt lidt om emnet i danske farvande”, siger Jon C. Svendsen.
En oase for torsk?
Den manglende viden om livet omkring platformene skal et nyt 3-årigt forskningsprojekt nu råde bod på. Seniorforsker Jon C. Svendsen er DTU Aquas mand bag projektet, og sammen med ph.d.-studerende Bruno Ibanez-Erquiaga skal han undersøge og dokumentere forekomster af fisk omkring fundamenter i Nordsøen. Særligt én fisk er i forskernes søgelys:
”Torsken har det svært i Nordsøen. Bestanden er langt under, hvad den var i 1980erne. Det samme gælder torskeynglen. Den mangler mange steder. Det tyder på, at vi skal beskytte de tilbageværende levesteder, og vi ved, at torsk elsker stenrev, skibsvrag og lignende steder. De steder minder nok meget om platformfundamenterne. Derfor er der gode muligheder for, at torsk trives ved fundamenterne,” siger Jon C. Svendsen og uddyber:
”Forestil dig en sandbund ved stranden – hvor skal en lille torsk gemme sig, hvis den bliver jaget af et rovdyr? Det samme oplever torsk på havbunden af Nordsøen, der i dag er domineret af sand- og grusbund mange steder. En torsk kan ikke grave sig ned i havbunden og gemme sig, som en fladfisk kan. Her kan platformfundamenterne fungere som en slags oase midt i Nordsøen, hvor der sandsynligvis er både skjulesteder og et godt fødegrundlag for torsk.”
Ifølge lovgivningen er torsk og andre fisk også beskyttet imod fiskeri i en 500 meter zone omkring platformene. Det kan gøre fundamenterne til endnu vigtigere levesteder for mange fiskearter.
Følger torsk i rum og tid
Forskningsprojektet vil over de kommende år dokumentere fiskene, der er ved en platform, og om områderne kan være så produktive, som udenlandske undersøgelser tyder på. Et vigtigt spørgsmål er, om man skal overveje at efterlade fundamenterne på havbunden, hvis det viser sig, at de fungerer som kunstige rev med et rigt fiskeliv fuld af ikke mindst torsk, som spiller en stor rolle økonomisk, kulturelt og historisk i Danmark:
”Det er vigtigt, at vi forstår livet ved platformene, så vi ved, hvad der går tabt, hvis vi fjerner platformfundamenterne”, siger Jon C. Svendsen.
For at dokumentere fiskene, der lever ved et fundament, er det planen, at forskerne udfører kontrolleret fiskeri på meget præcise GPS-lokaliteter tæt ved fundamentet og i stigende afstand fra fundamentet. På den måde kan forskerne bestemme, hvordan tætheden af fisk påvirkes af afstanden til fundamentet.
Men dette er kun et øjebliksbillede, fortæller Jon C. Svendsen og forklarer, hvordan de i den videre undersøgelse vil følge torsk over tid ved at mærke individuelle torsk med en transmitter. Transmitteren udsender en slags CPR-nummer for hver enkelt torsk, der bliver registreret af lytteposter omkring fundamentet. Transmitteren giver mulighed for at følge de mærkede torsk ved platformen i op til et år.
Derved kan forskerne dokumentere, hvor længe fiskene opholder sig ved fundamentet, og om fiskene er ved fundamentet i gydeperioden. Hvis torskene gyder ved platformen, så kan æg og yngel sprede sig fra platformen og ud over en større dele af Nordsøen.
DHRTC støtter viden inden fjernelse af platforme
Det er The Danish Hydrocarbon Research and Technology Centre, DHRTC, ved DTU, der financierer det 3-årige forskningsprojekt herunder ph.d.-studiet forbundet med projektet.
”Når mange af olie- og gasfelterne i den danske del af Nordsøen i løbet af de kommende årtier vil blive lukket ned, og planen er at fjerne stålkonstruktionerne helt, mener vi, at før nedtagningsarbejdet går i gang, er det vigtigt at forstå, i hvilken grad disse konstruktioner er vigtige for det marine liv – specielt med fokus på arter som torsk, der har det svært,” siger Charlotte Nørgaard Larsen, Programme Manager, DHRTC og uddyber:
”Beslutningstagerne bør have viden om den mulige interageren mellem det marine liv og strukturerne, før nedtagningen bliver påbegyndt. Derfor har vi valgt at støtte Jons projekt”.
På spørgsmålet om de gamle platforme simpelthen vil kunne fungere som en vigtig brik i at redde torskebestanden i Nordsøen, hvis de viser sig at være fulde af liv og fik lov til at blive stående, svarer Jon C. Svendsen:
”Det ved vi ikke. I forhold til torskebestanden kommer en enkelt platform ikke til at gøre en forskel, hvis den efterlades på havbunden som et kunstigt rev til fisk og anden biodiversitet. Men måske kan mange rev, hvor der er helt eller delvist lukket for fiskeri, bidrage til at bremse den uheldige udvikling for torskebestanden i Nordsøen. På nuværende tidspunkt er det dog kun gætteri. Vi skal have bedre data, inden vi kan sige noget om betydningen for torskebestanden.”
På dybt vand
I arbejdet med at tilvejebringe de data kan Jon C. Svendsen og Bruno Ibanez-Erquiaga se frem til et yderst krævende job. Forskningsprojektet omkring fundamenterne i Nordsøen bliver teknisk og logistisk krævende.
Jon C. Svendsen og holdet arbejder på dybt vand, dvs. over 35 meter dybt. De skal sætte lytteposter ud på havbunden, og de skal have dem op igen, for alle data gemmes kun inde i selve lytteposten. Holdet skal også fange og mærke mange fisk, som skal overleve, og projektet skal udføres over 150 km fra nærmeste havn.
”Der er meget, der kan gå galt”, siger Jon C. Svendsen, der ikke desto mindre med en forskers optimisme glæder sig til at fange torsk, mærke dem med transmittere og sætte dem ud igen for at dokumentere fiskenes indtil videre hemmelige liv omkring de gamle olieboreplatforme. Vi følger op på projektet med flere nyheder.
