Af
Udgivet 6. februar 2022
Malik er på vej. Ikke en opfordring til et hurtigt bad, fordi en legeven er på vej, men stikordene til at hele familien skal finde vandrebuks, den varme trøje og de kraftige vandresko frem.
Vi er hverken tyfon- eller cyklonjægere, men vi er dybt fascinerede af naturens luner. Turen går til et af vores yndlingssteder, istidslandskabet ved Møllekrogen, et øjevenligt appendiks til Roskilde Fjord. Her kan man tydeligt kan se sporene fra den seneste istid, hvor havet oversvømmede de lavtliggende dele af det bakkede moræne-landskab, og hvor de stejlt afskårne gamle havskrænter snildt kan ses og gås på.
Fortsættes efter billede
Vi kan snildt forfalde til at fantasere om eventyrfortællinger fra de små fjordøer Ægholm, Nørrerev og naturligvis ikke mindst den navnkundige Elleore, som en gruppe lærere i 1944 udråbte til selvstændigt kongerige med egne frimærker.
Det er også her vi tropper op for bare at få en kop te i naturen og nyde sang- og knopsvanerne, bram- eller grågæs, troldand eller pludrende blishøns. Faktisk er, og vi er ikke meget for at fortælle det, for det er nærmest en hemmelighed vi har for os selv, den nærliggende Selsø et af Sjællands mest spændende fuglelokaliteter.
Fortsættes efter billedet
Når storm er på vej, er det værd at tage af sted for at få en før- og efteroplevelse af, hvad naturen kan præstere, når den viser lidt tænder. Vi går dagen efter stormen, og godt et døgn efter vi var her sidst, gennem knasende aflejringer af østersskaller, og får en snak om, at fjordens langstrakte form gør, at der stort set ikke kan ske vandudskiftning og vi ved fra egne erfaringer, at der er både ål, hornfisk og havørreder i fjorden.
Balance i tingene
Gudskelov fulgte der ikke store ødelæggelser i kølvandet på Malik for 14 dage siden, som ifølge meteorologerne medbragte storm i middelvind, og blev klassificeret som en klasse 2 storm, og dermed den første storm siden Urd, der hærgede i december 2016.
Vi kan tydeligt se det. Den lille havn Møllekrog ligger under vand, det samme gør den lille have, som følger med det smukt beliggende tidligere skipperhus. Det her er fjordsystemernes motorvej, hvor vandet efter en storm altid står i kø gennem fjordens mange indsnævringer. De klogeste på området siger, at vandstanden i et fjordsystem som Roskilde Fjord, er noget af det mest komplekse, fordi vandet længe kan ligge og skvulpe rundt som i et kæmpe badekar. Det hele hænger sammen.
Vi har en aftale om, at vi alle henter information med os hjemmefra, og vi får en god snak om, hvordan vindens retning, styrken og varigheden af blæsten samt vandstanden uden for fjorden spiller en stor rolle på den vandstigning vi kan se med egne øjne. Vi kan, næsten, se for os, hvordan naturen, i sin enorme kløgt, forsøger at skabe balance i tingene ved at føre vand fra områder med høj vandstand til områder med lav vandstand.
Vi gyser lidt ved fornemmelsen af, hvor meget af alt den jord og det dejlige naturområde vi bruger flittigt, fjord og storm kan underlægge sig på ganske få timer, men glæder os over, at vi trygt kan begive os ud i naturen, selv når den viser bisser.
