Af
Udgivet 28. juni 2022
De gode resultater kan læses i nye overvågningsrapporter, som er lavet for at holde øje med, hvordan naturen reagerer på indsatsen. Undersøgelserne af gødningsbiller i både 2018 og 2021 viser, at et rigt dyreliv lever i og af gødning fra kvæg og heste, der græsser året rundt.
– Selv om det kun er en lille undersøgelse, viser den dog en markant fremgang. Vi har en flerdobling i antal dyr, og antallet af arter er steget fra 13 til 18 arter, siger Jens Reddersen, naturmedarbejder i Nationalpark Mols Bjerge til Den Danske Naturfond.
Han fremhæver fundene af hede-møgbille, stumphornet møggraver og lille møgbille. I maj i år fandt man yderligere fire arter af møgbiller, blandt andre den sjældne overdrevs-skarnbasse.
Artikel fortsættes under billedet
Biolog i Den Danske Naturfond, Frederik Møller, er særligt begejstret for, at den vilde plante opret kobjælde, som er en af de arter, Danmark har som national ansvarsart, i den ene bestand er øget kraftigt ved fremspiring af nye små planter. Det ser man ellers kun sjældent i landskabet i dag, hvor den mistrives, og nye planter ikke spirer frem.
– Det er glædelige resultater, der viser, at vi kan rette op på den krise, den vilde natur står midt i, ved at genoprette naturen. Heste og kvæg, der græsser året rundt i nogle store områder, er en af de mange metoder, vi kan bruge, til at give de vilde dyr og planter de tabte levesteder tilbage, siger Frederik Møller.
Afgørende, hvor mange dyr, der græsser
Rapporterne måler effekten af biodiversitetsprojektet og bruges, så man undervejs kan foretage eventuelle nødvendige ændringer i driften.
Artikel fortsættes under billedet
Det handler især om græsningstrykket, hvilket vil sige, hvor hårdt dyrene græsser området. Det er nemlig vigtigt, at græsningstrykket er det rigtige, både af hensyn til biodiversiteten og af hensyn til, at der skal være mad nok til de græssende dyr.
– Hvis græsningstrykket er for lavt, har det ikke den ønskede effekt for biodiversiteten, mens et for højt græsningstryk kan gå ud over særlige blomster, der er vigtige for overdrevenes mange blomsterbesøgende insekter, især biller, fluer, bier og sommerfugle, siger Jens Reddersen.
Udover at overvåge gødningsbillerne har man også overvåget nektarblomsterne og tre plantearter – den violette og gule kobjælde, den solgule skorzonér og lilla djævelsbid. De tre plantearter gider dyrene næsten ikke æde, men fremmer samtidig med deres græsning og trafik planternes spiremuligheder.
Helårsgræsning som naturpleje
Ifølge Den Danske Naturfond er formålet ved biodiversitetsprojektet i Basballe at skabe et større sammenhængende naturområde med værdifulde overdrev og heder og skabe nye og bedre levesteder for de sjældne og truede arter som eksempelvis planten opret kobjælde og sommerfuglen foranderlig blåfugl med hjælp af kvæg og heste, der græsser året rundt.
De store planteæderes gødningsklatter indeholder en verden af liv. Desuden er de græssende dyr værdifulde, fordi de æder visse problematiske arter. Når de bevæger sig rundt, er de samtidig med til at sprede frø af andre plantearter.
Dyrene, der er sat ud på arealet, er dexterkvæg og shetlandsponyer, der er robuste racer, der kan holde til at gå ude året rundt. For at være sikre på, at der er er føde nok til dyrene og for at undgå at dyrene græsser arealet for hårdt, tilpasser man antallet af dyr, så det passer til områdets areal.
Fakta
Biodiversitetsprojektet er et samarbejde mellem Nationalpark Mols Bjerge og Den Danske Naturfond samt flere private lodsejere og Naturstyrelsen.
Den Danske Naturfond er hovedlodsejer i Basballe og Nationalpark Mols Bjerge projektleder. Naturplejen ved afgræsning er udbudt i offentlig licitation og gennemføres via en græsningsaftale af en privat dyreholder.
