Naturens svar på de gule veste

Biologen Morten DD Hansen kan noget som er få naturfolk beskåret. Han kan provokere, og egentlig virker det til at han meget godt kan lide det, selvom det kan skygge for debatten om naturens fremtid.

Foto: Naturhistorisk Museum

Udgivet

Rewilding. En nødvendig måde at få vild natur tilbage i den danske natur eller en perverteret måde at holde dyr og natur indespærret uden den fornødne omsorg?

Der er store følelser på spil, når talen falder på rewilding af naturen. For tilhængerne en fantastisk drøm om at få store pattedyr som vildsvin, vildheste, elge, bisonokser og ulve tilbage i den danske natur, for det har vores skove og landskab tidligere kunne rumme.

Rewilding handler, ifølge tilhængerne, om at bevare og genoprette store områder med vild natur, hvilket sker ved at oprette fredede kerneområder uden produktion, genetablere sammenhæng mellem kerneområderne i netværk og indføre rovdyr og andre store græssende dyr.

Flere videnskabelige anbefalinger, har påpeget, at den danske natur mangler plads, afgræsning og friholdelse af produktion.

Målet med rewilding er, at de vilde dyr skaber lysåbne og varierede skove, enge og overdrev, hvor den biologiske mangfoldighed er meget stor, og økosystemerne bliver selvregulerende.

En af de største fortalere for rewilding er biologen og museumsinspektøren Morten DD Hansen, der er leder af et stort rewilding projekt på Mols laboratoriet, hvor heste og kvæg siden 2016 har været med til at skabe vild natur, og han har oplevet både at blive svinet til og politianmeldt for misrøgt af heste udsat i rewilding området.

  • Grunden til at der er så store følelser på spil, er, at vi taler om folks identitet. En bestemt naturopfattelse er noget, som mange mennesker lægger en stor del af deres identitet i, og når vi taler rewilding, så er det hurtigt et området, som kan sætte sindene i kog. Rewilding er også et opgør med den traditionelle fortælling om, at vi får at kunne opdyrke heden har måtte have dyr på stald, og det er en del af den samfundsfortælling om, at vores måde at dyrke naturen på, er for almenvellets skyld, siger han.

Natur kan gøre folk aggressive

Ifølge Morten DD Hansen kan rewilding som naturopfattelse provokere nogle mennesker ganske forfærdeligt, og det mener han skyldes, at tanken bag repræsenterer e n alternativ virkelighedsopfattelse, som tit kan få folk til at reagere næsten aggressivt.

  • Jeg er lidt kold i røven over om folk bliver sure, men det er interessant at observere, hvordan nogle mennesker bliver så rasende, at de næsten ikke kan være i sig selv, når vi taler om rewilding. Jeg har da også måtte blokere de 30 – 40 mest højtråbende, for det kan hurtigt komme helt ud af kontrol. Det er som om de tror, at de er naturens gule veste, der skal angribe al autoritet. Men de forstår ikke, at de selv kommer til at repræsentere magten, fordi det er dem, der har magten, der kæmper for et natursyn, hvor alting er ”business as usual.” Det er dem, der har bragt naturen der ud, hvor den er i dag, hvor sommerfuglene, bierne og de sjældne planter må kæmpe med det yderste af neglene for at holde sig i live, siger han.

Morten DD Hansen slår fast at hele rewildings konceptet i Mols laboratoriets regi handler om, at tage produktionsøkonomien ud af naturen, og det er i sig selv med til at provokere voldsomt.

  • – Vi producerer ikke tømmer eller kød, og det giver en reel politisk konflikt, fordi der er så mange økonomiske interesser i naturen. Det vi tilbyder er genfortryllesen, hvor vi kan få en bedre verden af at lade dyrene rende- rundt og lave fed natur, men det er lidt trist, at det hurtigt bliver en kamp mellem by og land, og det er nemt at forudsige, at de højtuddannede synes det er fedt med rewilding, mens lavtuddannede synes det er helt forfærdeligt, og det kommer hurtigt til at handle om, at være på det godes hold, siger han.


Skriv et svar


Skoven der har fået vokseværk

04. okt. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Havet rundt om Danmark er fyldt med plankton, ikke mikroplast

11. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Ulve angreb husdyr i 32 tilfælde i 2022

10. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Skarven er i tilbagegang i Danmark

08. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Fugleglade turister får sikret attraktivt kiggespot

28. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Minister til kamp mod spøgelsesnet

25. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Sidst set i 1971: Sjælden bi fundet i Gribskov

23. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

UNESCO verdensarv i de nordsjællandske skove opgraderes

21. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig
Naturavisens nyhedsbrev