Af
Udgivet 24. oktober 2022
Med projekt BARREEF hjælper DTU med at besvare det store spørgsmål om, hvordan vi bedst beskytter vores kyster i fremtiden. Både imod erosionen af kysterne, der kun bliver værre med klimaforandringernes stigende vandstande. Og i forhold til at beskytte livet i havet. Her udgør stenrev en base for vegetation og skaldyr, hvor der ofte er masser af føde og skjul for en række vigtige fiskearter.
”Samsø Kommune og Samsø som samfund er meget glade for nyheden om, at projekt BARREEF-stenrev skal etableres på Samsø. Vi var glade for at kunne sende en ansøgning, vi var overraskende glade for at komme i finaleopløbet, og lige nu er vi nærmest lykkelige over, at stenrevet skal etableres ud for kysten ved Samsø,” siger Lars Skovgaard, forvaltningschef i Samsø Kommune og uddyber:
”Det passer godt med de tiltag, som Samsø Kommune i forvejen arbejder med inden for klimatilpasning og biodiversitet. Vi vil som kommune og samfund bidrage til projektet på bedste vis og glæder os til at følge udviklingen med dette særligt anlagte stenrev.”
Flere tusinde kubikmeter sten
BARREEF-projektet blev lanceret i 2021 af DTU, Kommunernes Landsforening, Aalborg Universitet og firmaet HavNatur. BARREEF-projektet er støttet af Velux Fonden og energiselskabet Vattenfall.
Som en del af BARREEF-projektet skal der opføres et fysisk rev med anvendelse af flere tusinde kubikmeter sten. Herved kan forskerne afprøve rev-metoden til kystbeskyttelse i praksis. Formålet er at dokumentere, om kunstige rev kan udgøre en ny, supplerende metode til kystbeskyttelse, der kan anvendes i fremtiden. De metoder man i dag anvender er blandt andet skråningsbeskyttelse, diger, strand- og sandfodring, bølgebrydere og høfder.
”Vi står over for både en klimakrise og en biodiversitetskrise. Alle skridt i den rigtige retning tæller. Og løsninger, der kan flere ting på én gang, er i særligt høj kurs hos kommunerne. Derfor er det her stenrev et rigtig godt projekt – det bidrager til bedre klimatilpasning, samtidig med at det giver flere levesteder for dyr og planter og mere spændende natur for os mennesker at opleve. Det er ren win-win-win,” siger Sara Røpke, kontorchef i Center for Klima og Erhverv i Kommunernes Landsforening.
Det kunstige rev ved Samsø skal ligge ca. 100 meter ud fra kysten nord for Ballen strand. Anlægsarbejdet begynder i vinteren 2023/2024.
Hos Vattenfall glæder man sig til at følge med i forskningen, siger ledende biolog hos Vattenfall, Jesper Kyed Larsen:
”Der skal opføres rigtig meget havvind i Danmark i de kommende år, og hos Vattenfall er vi optagede af, hvordan vi kan bidrage positivt til at styrke livet i havet, også uden for vores vindmølleparker. Det kan BARREEF hjælpe os med at blive klogere på.”
Bo Mammen Kruse fra firmaet HavNatur, der også er med i projektet, siger:
“Med BARREEF-projektet håber HavNatur, at de danske kystkommuner får et værktøj, som ud over at beskytte kysterne også vil bidrage med øget biodiversitet i kystvandene, hvor stenrevene ofte er fisket op og brugt i lokale anlægsarbejder, f.eks. moler ved lystbådehavne.”
Stor interesse for projekter med stenrev
BARREEF-projektet har skullet finde en kommune, som gerne ville lægge kyststrækning til forsøget. Og der har være masser af ansøgninger:
”Vi har oplevet stor interesse for ideen med kystbeskyttende stenrev. Vi fik faktisk ansøgninger fra det meste af Danmark. Efter en grovsortering endte vi med fem stærke ansøgninger, som vi nu har vurderet fagligt. Resultatet er, at lokaliteten ved Samsø er mest interessant for BARREEF. Det skyldes, at vi vurderer, at effekten af revet kan blive størst på Samsø. Det gælder både i relation til kystbeskyttelse og biodiversitet i havet. ” siger Jon C. Svendsen, der er projektleder og seniorforsker hos DTU Aqua.
Fakta:
BARREEF er et 5-årigt projekt, der undersøger, om kunstige stenrev i kystnære områder både kan fremme kystbeskyttelse og havets biodiversitet.
Holdet bag projektet består af DTU Aqua, DTU Mek, Kommunernes Landsforening, Aalborg Universitet og firmaet HavNatur.
I løbet af projektet etablerer holdet et kunstigt stenrev i nærheden af en kyst, der er udsat for erosion. Formålet er at dokumentere, om stenrevet giver bedre kystbeskyttelse og fremmer livet i havet. Hvis stenrevet virker kystbeskyttende, så har stenrev potentiale til at blive et nyt, ekstra værktøj til kystbeskyttelse i Danmark. Derved kan vi måske reducere brugen af andre kystbeskyttende værktøjer som strandfodring.
Den øverste grafik illustrerer den nuværende situation, hvor man anvender strandfodring nogle steder til kystbeskyttelse. Ved denne metode suger man sand op ude på dybt vand (A), sejler det ind til land og bruger sandet til at genopbygge den eroderede kyst (B). De tre pile illustrerer bølger, der fortsætter med at ramme og erodere kysten.
Den nederste illustration viser rev-metoden til kystbeskyttelse som BARREEF-projektet tester. Projektet udlægger et stenrev på Samsø og undersøger, om stenrevet både fremmer kystbeskyttelsen og livet i havet.
Holdet bag projektet forventer, at det kunstige stenrev vil reducere bølgerne, der rammer kysten. Derved hindres de store bølger (pilene) i at nå helt ind til stranden.
Det vil formodentligt beskytte kysten imod bølgernes erosion. Samtidig vil stenrevet sikkert give et godt grundlag for mere vegetation, som f.eks. tang, samt nye levesteder for fisk, skaldyr og andre vigtige organismer i havet. Hvis der opstår passende forhold mellem det kunstige stenrev og selve kysten, er der samtidig mulighed forøget vækst af ålegræs, der har gavn af de mindre bølger.
Det skal understreges, at der er tale om en undersøgelse, så forskerne ved ikke med sikkerhed, om det kunstige stenrev vil virke efter hensigten.
