Af
Udgivet 23. august 2021
Hvad vil folk have, når de sætter sig for at opleve verden omkring sig i kystområder? Er det forlystelsesparker med vandrutsjebaner og vandski? Eller værdsætter de naturen on the rocks som i beskyttede havområder, marine protected areas/MPA’er?
Ny forskning baseret på undersøgelsen af mere end 120 millioner fotos, der er lagt ud på sociale medier af mennesker, der besøger forskellige havdestinationer, giver et svar:
Turister skaber mere opmærksomhed på sociale medier om beskyttede havområder end om andre nærliggende kystområder. I disse beskyttede områder fokuserer de mere på naturen som sådan, dyreliv eller vilde landskaber, hvorimod fotos fra nærliggende, ‘kontrol’-kystzoner er mere fokuseret på menneskelig infrastruktur som veje, tog, restauranter samt kulturelle og historiske steder.
Fotograferne beskrev også de fotos, de havde taget i beskyttede havområder, på en mere positiv måde end dem, der er taget uden for MPA’er. Og followers på sociale medier, der ser fotos af disse naturoplevelser, kunne bedre lide og kommenterede mere på fotos fra beskyttede naturområder, end de gjorde for ikke-beskyttede naturområder.
“Nu ved vi, at optælling af antallet af fotos, der er taget, og det tilknyttede indhold kan afsløre meget om, hvor og hvornår mennesker interagerer med naturen, og hvad det er, de fokuserer på her.” siger professor David Lusseau, fra DTU Aqua.
Tilsammen peger undersøgelsen på det faktum, at beskyttede havområder skaber flere kulturelle økosystemtjenester, CES, end andre tilstødende kystområder. CES betyder alle de immaterielle oplevelser, vi modtager, når vi interagerer med naturen – oplevelser i naturen, der vil have psykiske og fysiske sundhedsmæssige fordele.
»Indtil videre har vi ikke kunnet måle CES, fordi effekten af naturværdier er svær at estimere. Men nu ved vi, at optælling af antallet af fotos, der er taget, og det tilknyttede indhold kan afsløre meget om, hvor og hvornår mennesker interagerer med naturen, og hvad det er, de fokuserer på her”, siger professor David Lusseau fra DTU Aqua, der har ledet forskningsundersøgelsen Marine Protected Areas provide more cultural ecosystem services than other adjacent coastal areas.
Men hvorfor er denne opdagelse vigtig? David Lusseau forklarer:
”Vi som samfund har en tendens til at famle i mørket, når vi planlægger kulturelle økosystemtjenester. Vi ved, at oplevelser med naturen kan gøre mennesker godt, men vi er stadig meget vage om, hvad og hvor disse CES er mere tilbøjelige til at forekomme – vi er faktisk virkeligt dårlige til at identificere og værdsætte CES.”
”For eksempel er et afgørende spørgsmål, som vi virkeligt burde kunne besvare, men ikke kan i øjeblikket, hvor mange sundhedsmæssige fordele et kvarter får ved at have en simpel park? Hvor mange dage på hospitaler, lægebesøg, forringelse af mental sundhed undgås ved regelmæssige besøg i naturen som i beskyttede havområder? Men nu bringer vores data fra de sociale fotomedier os tættere på at kunne fange CES ”, siger Dr. David Lusseau.
Kulturelle økosystemtjenester i Danmark
Beskyttede naturområder opfordres ofte til at levere flere kulturelle økosystemtjenester, hvor lokalsamfund kan bygge nye økonomiske muligheder for at erstatte de aktiviteter, der er blevet fortrængt af bevaringsindsatserne for biodiversitet.
”Det er vigtigt, at vi for første gang viser i global skala, at den gennemsnitlige MPA giver mere CES, og vi angiver de arter og landskaber, som folk fokuserer på i de beskyttede havområder. Hermed har vi redskaber til at hjælpe MPA-ledere over hele verden og lokalsamfund, der overvejer MPA – denne forskning kan hjælpe med at udpege, redegøre for fordele og finde måder, hvorpå samfund kan udnytte beskyttede havområder bæredygtigt, ”siger Dr. David Lusseau.
Undersøgelsen ser på alle beskyttede havområder i verden, 12.000+ zoner, herunder danske. Hvis du vil nyde CES fra et beskyttet havområde i Danmark, kan du fx tage til Nationalpark Vadehavet i det sydvestlige Danmark.
Havbeskyttede områder har forskellige grunde til at blive beskyttet og forskellige måder, hvorpå de er beskyttet. Der er regionale, nationale og internationale regler og lovgivninger, der driver etablering af MPA’er.
”Nationalpark Vadehavet rejser en god pointe om MPA’er: Alle slags områder er klassificeret som havbeskyttede områder. En positiv måde at se dette på er, at der er masser af lovgivningsmæssige muligheder for at etablere beskyttede områder til søs, ”siger David Lusseau og uddyber spørgsmålet om mangfoldighed:
“En mere forsigtig måde at se på dette er, at det er et rigtigt rod: MPA’er kan være alt fra ‘papirparker’ – de er bare’ linjer’ på vandet, hvor der ikke sker noget – til zoner, hvor alle menneskelige aktiviteter er fuldstændigt udelukket.”
”En nationalparkbetegnelse er en af de mere robuste måder at udpege en MPA på. Internationalt har vi en konsensus om at presse på for at etablere flere MPA’er. Her viser vi, at alle MPA’er, uanset betegnelse, i gennemsnit har en nettofordel. Vi mangler bare nu at hjælpe lokalsamfund, der lever med MPA’er, med at finde måder at få mest muligt ud af disse CES på en bæredygtig måde.”
Den sekundære eksponering
Tab af havbiologisk mangfoldighed er en global trussel mod de økosystemtjenester, som den ægte natur kan levere. De beskyttede havområder er et vigtigt redskab til at styre restaurering og bæredygtig brug af havene. De dækker nu 8% af de globale oceaner. ”
”På den politiske arena i alle nationer og mellemstatslige organisationer gør vores undersøgelse og det arbejde, som den bygger på, at vi kan forstå interaktioner mellem mennesker og natur ud fra sociale opslag – en ny vej til at værdsætte naturen på på en mere omfattende måde, ”siger David Lusseau.
Selv billederne i sig selv af naturen i beskyttede områder menes at skabe værdi:
“På et tidspunkt, hvor mennesker har fået begrænset deres bevægelsesfrihed pga. pandemien, og folk bruger mere tid online, ser det også ud til, at opslag om indhold om MPA-naturaktiver kan være en måde for folk, der bor langt væk fra det, at nyde det og værdsætte det. Det er det, vi kalder “sekundær eksponering” for naturen – at se andres oplevelse, der interagerer med naturen online.”
“Vi mener, at sociale medieplatforme kan spille en afgørende rolle som markedsplads for offentlige og private samfundsinitiativer, der her kan opbygge virtuelle MPA-naturoplevelser, der kan have sundhedsmæssige og personlige fordele for dem, der kan nyde den sekundære eksponering online.”
”Dette ville hjælpe naturrige samfund med at skabe forbindelse til fjerne “markeder” uden kun at skulle stole på, at folk besøger disse steder fysisk,” siger David Lusseau og kommer med en sidste pointe:
“At finde måder at udlede indkomster også fra sekundær eksponering for naturen for naturrige samfund ville direkte adressere et af hovedformålene med den Europæiske Grønne Aftale, at afkoble økonomisk vækst fra udnyttelse af naturressourcer.”
