Iltsvind fortsætter med at vokse

Fra Miljøstyrelsen: For femte år i træk vokser arealet med kraftigt iltsvind i september. Det samlede areal berørt af iltsvind er steget signifikant siden 2010.

Foto:

Udgivet

Midt i september var et havområde på godt 3.500 km2 – et areal større end Fyn – ramt af moderat eller kraftigt iltsvind. Området med kraftigt iltsvind er på størrelse med Lolland (1.200 km2). Kraftigt iltsvind opgjort i september har været stigende de seneste seks år.

Det viser iltvindsrapporten for perioden 25. august – 22. september, der er udarbejdet af Aarhus Universitet og baseret på Miljøstyrelsens målinger.

Læs rapporten her (PDF)

”Planter, fisk og bunddyr er i store områder tvunget til at forsøge at overleve tilbagevendende iltsvind. Det fremgår af iltsvindsrapporten, at det med statistisk sikkerhed kan påvises, at problemet med iltsvind er vokset siden 2010. For at opnå god økologisk tilstand i havet er der er brug for at nedbringe udledningen af næringsstoffer. Det gælder både udledningen fra Danmark og fra andre lande,” siger kontorchef Berit Borksted fra Miljøstyrelsen.

 

Figur: Arealet med moderat iltsvind (2-4 mg/l) og kraftigt iltsvind (< 2 mg/l) midt i september i de indre danske farvande 2010-2022 samt den største og mindste udbredelse 1989-2022 og den gennemsnitlige udbredelse 1989-2009.

Miljøstyrelsens beregninger viser, at udledningen til kystvande fra danske landarealer skal nedbringes til ca. 38.400 tons kvælstof for at understøtte, at der kan opnås god økologisk tilstand og opfylde vandrammedirektivet. Gennemsnittet for kvælstofudledningen i perioden 2016-2018 er på 56.300 tons.

Læs mere om vandplanlægningen her

De hårdest ramte områder

Midt i september var følgende områder hårdest ramt: Mariager Fjord, Haderslev Fjord, det nordlige Bælthav, det sydlige Lillebælt og tilhørende sydøstjyske fjorde, Det Sydfynske Øhav, Femern Bælt og Mecklenburg Bugt. Desuden var der udbredte områder med moderat iltsvind og lavt iltindhold.

På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du orientere dig om iltsvindssituationen

 

Kort: Arealudbredelse af iltforhold modelleret ud fra målinger foretaget 12.–22. september

Skriv et svar


Skoven der har fået vokseværk

04. okt. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Havet rundt om Danmark er fyldt med plankton, ikke mikroplast

11. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Ulve angreb husdyr i 32 tilfælde i 2022

10. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Skarven er i tilbagegang i Danmark

08. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Fugleglade turister får sikret attraktivt kiggespot

28. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Minister til kamp mod spøgelsesnet

25. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Sidst set i 1971: Sjælden bi fundet i Gribskov

23. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

UNESCO verdensarv i de nordsjællandske skove opgraderes

21. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig
Naturavisens nyhedsbrev