Græs til navlen gav naturen en helt ny rolle

I Randers er et tidligere militært øvelsesområde blevet til fortællingen om et stort naturområde, som blev allemandseje, og som i dag er katalysator for et hav af aktiviteter og en måde at få gjort op med fordomme og ghettoetiketter.

Foto:

Udgivet

Skovæbler, store prangende valnøddetræer, tre til fem meter høje skovhassel, godt med velsmagende hyben, hyldebær,  brombær, skov og slåen.

Nordre Fælled i Randers er et unikt naturområde på hele 140 hektar. En herlig blanding af store åbne græsarealer og mindre områder med skov. Det hele lige ved hånden vis a vis et af byens største boligområder, men i mange år uden at nogen brugte naturens mange muligheder.

Sådan så det for år tilbage ud for det tidligere militære skydeområde Nordre Fælled i Randers nord, klods op af boligområderne Jennumparken og Glarbjergvej området, der er ejet af boligselskaberne RandersBolig og Lejerbo. Boligområder med tilsammen omkring 3.000 beboere, der igennem mange år havde været på regeringens ghettoliste, og ikke var kendt for rekreative gøremål eller et særlig umiddelbart forhold til at bruge naturen.

Men det ændrede en telefonopringning i 2013 til Louise Hou Kragh, der på 12.år er sekretariatsleder i  bysekretariatet for den boligsociale helhedsplan i Randers, på.

I den anden ende af røret var en beboer, der undrede sig. For det ene boligsociale projekt efter det andet havde igennem årene haft afsæt i at skabe livskvalitet og mindre stigmatisering. Men det enorme naturområde, som ikke havde huset militære gøremål siden 2007,  havde beboerne kun vanskelig adgang til.

Ikke fordi der var opsat hegn om området, og ikke fordi beboerne ikke måtte bruge det, men fordi naturen var vokset vildt, græsset stod børnene til navlerne og vilde planter havde lukket adgangsvejene til området.

Louise Hou Kragh er en handlekraftig sekretariatsleder, og opringningen gav hurtigt nye ideer ”ben at gå på.”

En kontakt og et partnerskab blev indgået mellem boligselskaberne, nærliggende uddannelsesinstitutioner, Randers Kommune og Naturstyrelsen, og det nyåbnede naturområde har betydet store forandringer for de lokale beboere.

Tilskud på over 40 mio. kroner skulle sætte indhold bag intentionerne med at lade mere vild natur bryde grænserne mellem den vilde natur og ”lokke” det ind i nærliggende boligområde ved blandt andet at åbne vejen ind i naturområdet ved at lave flere stiforbindelser.

”Det område har skabt nye rekreative muligheder for beboerne i boligområderne, og har styrket deres naturfortrolighed og mulighed for naturoplevelser. Samtidig har det åbnet boligområderne op mod omverdenen ved at bruge naturen som løftestang. Vi fik lavet et formelt partnerskab med blandt andet Naturstyrelsen og en række uddannelsesinstitutioner, og vi har fundet en model, der fungerer rigtig godt, og det er en rigtig win-win situation for alle parter. ” siger hun.

Artikel fortsættes under billedet

Hundeluftere, løbere, børn der nyder naturen som autentiske læringsrum, gågrupper, rollespilsforeninger. De er der alle sammen, og i dag er det en lokal selvfølgelighed at inddrage de nærliggende naturmuligheder.

I dag er der også skaffet økonomiske midler til at opføre og drifte naturlejeplads, levende stier og et naturrum, med navnet myretuen, der har åbent 24/7, og som skal fungere som et læringslab for børn og unge. Noget de unge har taget til sig, til tider lidt for godt, og det har givet lidt gnidninger, når de ikke lige fik ryddet op efter sig, var hårde ved indboet og glemte at stedet ikke var tænkt som en hashbule. Men også her har Louise Hou Kragh haft positive oplevelser.

”En torsdag mødte jeg tre 13-årige piger derovre. De var ikke særligt glade for at sidde på deres værelser, så de søgte over i Myretuen, hvor de både lavede modeshow på bordene og hyggede sig og de sørgede for at rydde pænt op efter sig. Sådan nogle ting, kan man jo ikke finde på til en ansøgning, men de opstår, når faciliteterne er der,” siger hun.

I løbet af de seneste par år har de mange projekter fået synlige resultater, og tællinger har vist en markant stigning i antal brugere af naturområdet, og det gamle så uvelkomne naturområde er blevet voldsomt demokratiseret.

”Det er vuggestuer, der bruger det til soveområde, der er altid en eller flere skoleklasser derovre, familier bruger det, der holdes børnefødselsdage og folk sætter sig over og nyder aftenen i området, hundeluftere bruger det, og i det hele taget er der sket en markant forøgelse i antal brugere,” siger projektlederen og fortsætter:

”Naturstyrelsen er i gang med at afsøge partnerskaber med de unge fra STU uddannelsen på skolen Strømmen, der på sigt gerne skulle varetage driften med at tømme skraldespande, beskære buske og sørge for vedligehold af beplantningen. Gerne som en del af deres uddannelse”

 


Skriv et svar


Skoven der har fået vokseværk

04. okt. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Havet rundt om Danmark er fyldt med plankton, ikke mikroplast

11. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Ulve angreb husdyr i 32 tilfælde i 2022

10. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Skarven er i tilbagegang i Danmark

08. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Fugleglade turister får sikret attraktivt kiggespot

28. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Minister til kamp mod spøgelsesnet

25. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Sidst set i 1971: Sjælden bi fundet i Gribskov

23. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

UNESCO verdensarv i de nordsjællandske skove opgraderes

21. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig
Naturavisens nyhedsbrev