GEUS bidrager til historisk grænseaftale om Hans Ø

Den 14. juni 2022 blev der underskrevet en grænsedragningsaftale mellem Canada og Kongeriget for Hans Ø/Tartupaluk og Labradorhavet. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har udarbejdet det geodætiske kortgrundlag til aftalen.

Foto:

Af

Udgivet

Konflikten om Hans Ø har i 50 år været en af de mest omtalte territorialkonflikter i Arktis – ofte med et glimt i øjet under henvisning til parternes udveksling af flasker mv. på øen.

– Det faktum, at det gennem lange og intensive forhandlinger er lykkedes landene at opnå en forhandlet aftale, viser, at diplomati og dialog baseret på international retsorden fortsat kan levere solide resultater. Aftalen understøtter bestræbelserne på at søge at fastholde målsætningen om Arktis som lavspændingsområde. En bestræbelse, der er både vanskeligere og vigtigere end nogensinde før, siger Nina Skaarup, statsgeolog for Afdeling for Geofysik og Sedimentære Bassiner i GEUS.

Aftalen indebærer, at der etableres en landegrænse mellem Grønland og Canada på Hans Ø/Tartupaluk, som følger den nord-sydgående naturlige kløft, der deler øen og fortsætter i en maritim grænse fra Lincolnhavet i nord til Labradorhavet i syd. Ved en positiv afgørelse fra Sokkelkommissionen ved FN vedrørende Canada og Kongeriget Danmarks indleverede krav i området udenfor 200 sømil vil Labradorhavet blive delt i dette område, og Kongeriget Danmark bliver dermed udvidet med et nyt maritimt område, der omtrent svarer til arealet af Jylland, Fyn og Sjælland tilsammen.

– Det gode forhandlingsresultat skyldes i høj grad et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem udenrigsministerierne i Grønland og Danmark og den store kollegiale indsats fra GEUS, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, Geodatastyrelsen og DTU Space,” siger Nina Skaarup.

 


Skriv et svar


Skoven der har fået vokseværk

04. okt. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Havet rundt om Danmark er fyldt med plankton, ikke mikroplast

11. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Ulve angreb husdyr i 32 tilfælde i 2022

10. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Skarven er i tilbagegang i Danmark

08. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Fugleglade turister får sikret attraktivt kiggespot

28. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Minister til kamp mod spøgelsesnet

25. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Sidst set i 1971: Sjælden bi fundet i Gribskov

23. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

UNESCO verdensarv i de nordsjællandske skove opgraderes

21. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig
Naturavisens nyhedsbrev