Fund af farlig bakterie: Tilbagekalder rosmarinbuske

En alvorlig plantebakterie er fundet i Portugal i partier af rosmarinbuske, der også er sendt videre til Danmark. Landbrugsstyrelsen tilbagekalder derfor alle planterne, fordi de skal destrueres.

Foto: Landbrugsstyrelsen

Udgivet

Bakterien Xylella fastidiosa er en af de mest skadelige plantebakterier i verden, og den har tidligere ødelagt store sydeuropæiske olivenlunde. Nu er der mistanke om, at den har fundet vej til Danmark.

Landbrugsstyrelsen vurderer, at risikoen for forekomst af sygdommen i buskene er meget stor og arbejder derfor på at finde dem og få dem destrueret. Der er tale om større rosmarinbuske, cirka 70 cm høje, som er solgt i røde deko-plastpotter med en diameter på 24 cm. De kan være udstyret med plantepas fra Portugal med koden: PT-5-1154.  Borgere, der har købt rosmarinbuske fra og med den 9. juli 2021 og frem, skal straks indberette det til Landbrugsstyrelsen.

Det drejer sig, ifølge oplysninger fra to grossister der har videresolgt planterne, om rosmarinbuske der er solgt fra følgende butikker:

Videresolgt fra Kbh. Grønttorv grossisten Per Dyrby Blomster ApS:

Navn

Adresse

Postnummer

Nygårdens Gårdbutik

Hørbyvej 18

4500

Helles Blomster

Gilleleje Hovedgade 2

3250

Frederiksberg Blomster/Violgården

Ndr. Fasanvej 12

2000

Videresolgt fra Kbh. Grønttorv af grossisten H.E. Jensen Import Plant ApS:

Navn

Adresse

Postnummer

Spar Karsemose

Helsingevej 155

3300

De 4 årstider

Lyngby Hovedgade

2800

Tre Falke blomster

Falkoneralle 26

2000

Bergs Blomst

Holte Stationsvej 22

2840

Rimer Blomst

(Kvickly Allerød)

3450 Allerød

3450

Blomsterhjørnet, Espergærde Center

Vester Torv 12

3060

Rooswels blomster

Gefionvej 47

3000

Det Grønne Hjørne

Bymidten 25

3500

Listen over butikker vil løbende blive opdateret her

Derudover kan der være solgt mindre mængder til andre detailbutikker, formentligt på Sjælland, hvor det ikke har været muligt at finde oplysninger om, hvilken butik planterne er solgt til. Derfor beder Landbrugsstyrelsen nu om hjælp til opsporingen. Hvis man som borger har rosmarinbuske, som er købt i den nævnte periode, og som svarer til beskrivelserne, skal man kontakte Landbrugsstyrelsen ved at anmelde på www.plantesundhed.dk eller Landbrugsstyrelsens kundecenter på telefon: 33 95 80 00.

Kontakt Landbrugsstyrelsen ved mistanke

Bakterien er ikke skadelig for mennesker, så rosmarinen kan sagtens spises. Bakterien kan derimod angribe og skade mange forskellige plantearter, hvoraf mange af dem bruges som prydplanter i Danmark. De mest modtagelige planter er kaffe, lavendel, nerie, oliven, myrtemælkeurt og mandel, samt visse træer, buske og urter, herunder rosmarin. Ved et angreb, skal hele det berørte planteareal destrueres ved afbrænding.

– Vi har pligt efter EU-reglerne til at gøre alt, hvad vi kan for at undgå forekomst af den her bakterie. Derfor er det enormt vigtigt, at man kontakter os, hvis man har købt en cirka 70 cm. høj rosmarinbusk fra Portugal i en rød potte, fra og med den 9. juli 2021 og frem i en af de nævnte butikker, siger Kristine Riskær, enhedschef i Landbrugsstyrelsen.

Landbrugsstyrelsen vil derefter aftale afhentning af planterne, så den bliver destrueret på forsvarlig vis.


Skriv et svar


Skoven der har fået vokseværk

04. okt. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Havet rundt om Danmark er fyldt med plankton, ikke mikroplast

11. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Ulve angreb husdyr i 32 tilfælde i 2022

10. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Skarven er i tilbagegang i Danmark

08. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Fugleglade turister får sikret attraktivt kiggespot

28. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Minister til kamp mod spøgelsesnet

25. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Sidst set i 1971: Sjælden bi fundet i Gribskov

23. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

UNESCO verdensarv i de nordsjællandske skove opgraderes

21. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig
Naturavisens nyhedsbrev