Det livsfarlige tidevand fascinerer

Nationalpark Vadehavet er en naturperle for hele familien, og her er det nærmest umuligt ikke at blive slået af beundring over naturens kræfter og ikke mindst af en lynhurtig og til tider beruset spurvefugl.

Foto: Martin Hoffmann Kønig

Udgivet

Far, hvor tit ser man lige sådan et skilt?

Vores yngste søn peger frem gennem bilens forrude ud på et aflangt skilt, hvor man under overskriften ”Advarsel Achtung Warning,” ser toppen af en bil, der er stort set druknet og under billedet, står der: ”Kør ikke over uden kendskab til tidevandet.”

Vi er nået til det helt unikke naturområde Vadehavet, og planen var egentlig at køre over den 6 km. lange Låningsvejen til den lille ø Mandø, men nu er vi kommet i tvivl.

Tør vi, kan vi nå det før vandet indhenter os?

Mandø er Danmarks eneste ø, der kun kan nås ved lavvande, og som to gange i døgnet bliver afskåret fra fastlandet. Der bor mennesker, men få af dem, og skolesøgende børn er det slut med.

Vores søn Malthe lægger telefonen fra sig, og går nysgerrigt omkring. Det er nemt at finde folk her, der ved hvad tidevandet betyder. En naturkraft, der ikke er til at spøge med, og som kan være dødbringende, og som betyder, at godt en milliard kubikmeter vand strømmer ind gennem de fire dyb ved flod og ud ved ebbe.

Fortsættes under billedet

Småsten sprøjter efter os mens biler, de fleste med tyske nummerplader, kører mod Mandø, og så kommer dagens sidste traktorbus fræsende. Vi missede den, og beslutter at lade benene beslutte, hvor langt vi kommer.

Beruset fugl i hastig fart

Fascinationen af tidevand og den isolerede ø byttes hurtigt af en lille lynkvik stær, der står for et andet af naturens mest forunderlige fænomener, sort sol, der kan opleves fra august og oktober ud.

Det er stæren, der, når de er mange nok, giver en helt særlig naturoplevelse. Malthe peger med kameraet. Hen imod et får, der på ryggen har to stærevenner stående og kigge.

På himlen nærmer sorte prikker sig med lynets hast. Rytmisk og uforudsigeligt i konstant skiftende mønstre, der hvirvler hen over himlen.

Det er svært ikke at blive fascineret af den lynhurtige fugl. Men den har fjender, og de hurtige bevægelser handler også om at beskytte sig mod fjender som spurvehøgen, dværgfalk, blåkærhøg, rørhøg og duehøg, som alle vil nyde at hapse en spurv til aftensmad

Vi står alle stille, selv vores hund fortaber sig i synet af de mange fugle, og vi undrer os. For hvorfor støder de ikke sammen? Angiveligt er det blot et resultat af en ualmindelig god reaktionsevne.

Og så er fuglene tit skidefulde. I hvert fald elsker især de helt unge stære at fouragere i haver og hegn, for at råæde bær. Mange af dem har dog ligget på jorden, hvor de har gæret og dannet alkohol. Gudskelov har en stær en alkoholforbrænding, der er cirka 20 gange så høj som menneskets, og i modsætning til os, så kan stæren uden problemer manøvrere sig rundt i flokken trods en heftig brandert.


Skriv et svar


Skoven der har fået vokseværk

04. okt. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Havet rundt om Danmark er fyldt med plankton, ikke mikroplast

11. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Ulve angreb husdyr i 32 tilfælde i 2022

10. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Skarven er i tilbagegang i Danmark

08. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Fugleglade turister får sikret attraktivt kiggespot

28. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Minister til kamp mod spøgelsesnet

25. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Sidst set i 1971: Sjælden bi fundet i Gribskov

23. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

UNESCO verdensarv i de nordsjællandske skove opgraderes

21. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig
Naturavisens nyhedsbrev