Af
Udgivet 6. januar 2023
Snekrabben kan være en sand delikatesse, med snehvidt kød på indersiden og stærkt orange udenpå og med en uovertruffen smag. Snekrabben er derfor en eftertragtet og vigtig fiske resurse i det Nord-Atlantiske område.
Men, for der er et men, krabben er ikke en naturlig del af det marine økosystem rundt om Svalbard ved Barentshavet. Her kan den udgøre en ikke uvæsentlig trussel mod bundfaunaen, har det norske Havforskningsinstitut tidligere skrevet.
Ikke alt er dog skidt, for selvom bestanden af snekrabber er steget voldsomt siden den først blev opdaget i det nordarktiske område i 1996, så har den vist sig at være en ganske værdifuld fiskeriressource, og landingerne af krabberne har de senere år ligget på 20.000 tons årligt.
Snekrabben er en sulten fætter, der bruger sine lange arme og klør til at få fat i og spise stort set alle de bunddyr den kommer i nærheden af.
Ifølge havforsker Ann Merete Hjelset, fra det norske Havforskningsinstitut, lever snekrabben primært af børstemark, som er en ledorm, slangestjerner; små muslinger, snegle og tanglopper. De største hanner spiser også gerne muslinger.
Mad ingen hindring
Mareano-programmet under Havforskningsinstituttet har i flere år indsamlet og klarlagt bunddyr far 66 forskellige lokaliteter i Barentshavet og omkring Svalbard, og nu er de indsamlede data blevet brugt til at kortlægge snekrabbernes betydning i Barentshavet.
- Vi har set på, hvad snekrabben spiser og om der er nok mad, hvis bestanden skulles øges og sprede sig, siger havforskeren og fortsætter:
- I de områder, hvor der er flest snekrabber er der mere end rigeligt med mad tilgængeligt. Snekrabberne spiser kun omkring fire procent af den årlige produktion af bunddyr- i det områder, hvor der fiskes på snekrabbe.
I andre områder, hvor bunddyrsproduktionen er mindre, viser forskernes beregninger, at snekrabberne vil kunne spise en større del af den tilgængelige mad, nemlig omkring 16 procent, hvis bestanden af snekrabber øges.
- Det er ikke et særlig stort indhug i bunddyrsbestanden, så mangel på mad vil næppe blive en forhindring for at bestanden af snekrabber kan øges og sprede sig til nye områder, siger havforskeren.
Effekt på økosystemet?
Hvorvidt snekrabbens indtog i Barentshavet har negativ indvirkning på havets økosystem, er endnu ikke godt nok afdækket.
- Erfaringerne fra kongekrabben, som er en invaderende art tættere på kysten, viser, at den kan påvirke økosystemet på havbunden negativt. Mindre bunddyr og særligt arter, der ikke vokser ret hurtigt, er særligt udsatte, siger Ann Merete Hjelset.
Snekrabbens udbredelse i Barentshavet gør, at der er brug for mere viden om deres påvirkning af bunddyrsfaunaen.
- Kortlægningen af de eksisterende bundsamfund er vigtig for at kunne se, hvilke effekter snekrabben har på økosystemet. Det er en vigtig viden for den fremtidige forvaltning af snekrabberne. Selvom der er rigeligt med mad i Barentshavet, så vil snekrabben kunne påvirke andre arter, og derfor er det vigtigt at vi supplerer med mere forskning og overvågning af snekrabberne, siger hun.
