Danmarks første klima-lavbundsprojekt er gennemført i Nordjylland

Fra Den Danske Naturfond: Hals Mose i Nordjylland hjælper nu med at sænke hele Danmarks udledning af CO2. 19. maj flyttede rådmand Jan Nymark Thaysen fra Aalborg Kommune de sidste skovlfulde jord i et stort naturgenopretningsprojekt i Hals Mose. Dermed satte vi prop i udledningen af 2263 tons CO2 årligt. Projektet er det første, som udmønter den store politiske aftale fra 2021 om udtagning af 100.000 hektar lavbundsjord.

Foto:

Udgivet

Aalborg Kommune og Den Danske Naturfond har sammen genoprettet naturen i den tidligere tørlagte Hals Mose til gavn for natur og klima. Det er det første projekt, som er gennemført med bidrag fra den tilskudsordning på 600 millioner kroner, som er etableret for at sætte skub i klimaprojekter, der nedbringer landbrugets og Danmarks udledning af CO2 ved at udtage klimabelastende lavbundsjorde. Målet med ordningen er at stoppe udledningen af i alt 65.000 tons CO2. Den nordjyske mose bidrager således med de første 2263 tons CO2 eller 2,5 procent af målene med tilskudsordningen.

– I Aalborg er vi særdeles stolte af at være forgangskommune på de her klima-lavbundsprojekter og herved bidrage markant til det nationale mål om at sænke udledningen af CO2. Det er både godt for os i Nordjylland, men så sandelig også for os alle globalt, at en mose her i den vestlige del af Aalborg Kommune nu bidrager til at reducere hele Danmarks CO2 udslip, siger Jan Nymark Thaysen, rådmand i By og Land i Aalborg Kommune.

Den Danske Naturfond og Aalborg Kommune genopretter naturen i Hals Mose, så vilde dyr og planter får tabte levesteder tilbage, og vi udleder mindre CO2 til atmosfæren. Det sker ved, at vandet igen vender tilbage på 230 hektar marker og naturarealer og genopliver den mose, som var der engang.

– Jeg er meget stolt over, at vi sammen kan hjælpe både natur og klima ved at genoprette naturen, som den var engang. Samtidig bliver der flere gode naturoplevelser til alle i Nordjylland. Det er et sandt ’kinder æg’. Vi står desværre både i en biodiversitetskrise og klimakrise, men med genopretningen af naturen i Hals Mose ser vi, at der er håb endnu og en vej frem, der kan være med til at løse begge dele, siger Bengt Holst, formand for Den Danske Naturfond.

Miljøminister Lea Wermelin er også glad for indsatsen i mosen.

– Vi står midt i både en klimakrise og en biodiversitetskrise. Naturen er under pres, og klimaforandringerne bliver mere og mere synlige. Så vi er nødt til at ændre kurs. Projektet i Hals Mose er et glimrende eksempel på, hvordan vores klima- og naturindsatser kan spille samme melodi. Området får nu ro til at hele og vende tilbage til sin naturlige tilstand. Det er godt for klima, natur og alle de borgere, der nu kan se frem til flere flotte og spændende naturoplevelser, siger Lea Wermelin.

Sådan sparer vi 2263 tons CO2

Det meste af områdets 230 hektar får det livgivende vand tilbage i genopretningsprojektet. Heraf er de 70 hektar marker, som er taget ud af drift. Marker udleder konstant CO2, men det stopper, når vi gendanner moser og bringer den naturlige vandstand tilbage på markerne. Det gør vi ved at stoppe de grøfter og dræn, som man anlagde, dengang området blev drænet for at dyrke.

I Hals Mose skåner vi på den måde klimaet for 2.263 tons CO2 om året for altid. Det har konsulentfirmaet WSP beregnet i forundersøgelse og detailprojekt, der beregner klimaeffekten ved genopretningen. Beregningerne fra WSP er baseret på Miljøstyrelsens beregningsværktøj.

Fakta om naturgenopretningen

Naturfonden ejer 190 hektar af Hals Mose og Aalborg Kommune 40 hektar. Områderne er lagt sammen til et stort naturområde på 230 hektar, skovdrift stoppet, landbrugsdrift, gødskning og sprøjtning ophørt, og vandet bragt tilbage til mosen ved at stoppe dræning og lukke afvandingskanaler. Dermed får mosens særlige planter og dyr et nyt område at leve i. Det gælder for eksempel den høje og trompeterende trane og den kritisk truede kongeørn.

Hals Mose rummer også en af landets sidste store sumpbirkeskove. Den bliver nu til urørt skov med højere vandstand. Når al skovdrift stopper, får skoven tid og plads til at gro vildt og naturligt og døde træer og grene kan dø og rådne til gavn for mange arter dyr og svampe.


Skriv et svar


Skoven der har fået vokseværk

04. okt. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Havet rundt om Danmark er fyldt med plankton, ikke mikroplast

11. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Ulve angreb husdyr i 32 tilfælde i 2022

10. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Skarven er i tilbagegang i Danmark

08. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Fugleglade turister får sikret attraktivt kiggespot

28. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Minister til kamp mod spøgelsesnet

25. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Sidst set i 1971: Sjælden bi fundet i Gribskov

23. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

UNESCO verdensarv i de nordsjællandske skove opgraderes

21. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig
Naturavisens nyhedsbrev