Af
Udgivet 18. maj 2022
Lovgivningen på adgangsområdet skal forbedres, så det afspejler det friluftsliv vi har i dag. Vi tager i skoven, på stranden, går ture, cykler, kitesurfer og overnatter i naturen mere end nogensinde før. Men selv om naturen forandrer sig, og friluftslivet især i det senere år har udviklet sig eksplosivt, så er adgangslovgivningen ikke fulgt med. Vi skal faktisk hele 30 år tilbage for at finde den seneste væsentlige forbedring af vores muligheder for at dyrke friluftsliv. Det var i 1992, hvor det blev tilladt af cykle på veje og stier i privatejede skove.
Sidste sommer iværksatte Miljøministeriet en lovgennemgang, som blandt andet skal undersøge, hvordan reglerne for færdsel og ophold i naturen kan forbedres. Lovgennemgangen er en del af den politiske aftale om en natur-og biodiversitetspakke, som blev indgået mellem regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet i december 2020.
Friluftsrådet har i en årrække peget på, at der både er behov for en oprydning og forenkling af alle de love, der regulerer adgang til naturen og at der er behov for at skabe bedre muligheder for friluftsliv i naturen.
Reglerne skal være til at forstå
Friluftsrådet bakker derfor op om den igangværende lovgennemgang med en klar opfordring:
Det skal være nemt for almindelige mennesker at finde ud af, hvilke regler der gælder, når man vil ud i naturen. Men sådan er det ikke idag. Reglerne for adgang til naturen er nemlig et virvar af undtagelser og særregler spredt ud over en lang række love under Miljøministeriet og andre ministerier. Samtidig er reglerne forskellige alt afhængigt af ejerforhold, naturtype, tidspunkt og hvilke aktiviteter, man foretager sig i naturen.
– Der er virkelig behov for en oprydning i den komplekse adgangslovgivning og derfor bakker vi fuldt ud op om lovgennemgangen. Det er ikke holdbart, at man skal kende til en uoverskuelig række af love og bekendtgørelser, for at vide, hvad man må i den danske natur. Det skaber forvirring og konflikter mellem naturgæster, foreninger og lodsejere og til tider forkerte afgørelser i kommunerne. Derfor er min klare opfordring: reglerne skal forenkles, så de er til at forstå og de skal samles på en overskuelig måde både på Miljøministeriets område og i andre relevante ministerier, siger Winni Grosbøll, direktør i Friluftsrådet.
Fem forslag til bedre adgang
Friluftslivet er populært som aldrig før og derfor er det vigtigt, at lovgivningen afspejler befolkningens efterspørgsel på friluftsliv og oplevelser i naturen i respekt for naturbeskyttelsesinteresser og andre samfundsinteresser. Friluftsrådet har fem forsalg til, hvordan vores adgang til naturen kan forbedres
- Bedre forhold for organiserede brugergrupper. Friluftsrådet mener, at personer der dyrker friluftsliv i foreninger skal have samme muligheder som de der dyrker selvorganiseret friluftsliv. Idag stiller lovgivningen uhensigtsmæssige krav til anmeldelse og godkendelse af friluftsaktiviteter i naturen. Eksempelvis skal medlemmer af en cykelklub, der afholder en aktivitet i naturen, anmelde cykelturen til ejeren senest 14 dage i forvejen, mens en lignende gruppe selvorganiserede cyklister kan cykle uden ejerens tilladelse.
- Forbedret adgang i private skove: Friluftsrådet mener, at befolkningen skal have adgang til at gå i skovbunden i privatejede skove og færdes i skoven hele døgnet. Der er dele af Danmark, hvor der er så få offentlige ejede skove, at dem der bor i de områder, har begrænsede muligheder for at komme ud i naturen. Eksempelvis har spejderne svært ved at lave aktiviteter i vinterhalvåret, fordi der kun er adgang til privatejede skove indtil solnedgang og det derfor er mørkt allerede om eftermiddagen.
- Bedre beskyttelse af veje og stier. Friluftsrådet mener, at der er behov for, at veje og stier med rekreativ betydning i det åbne land og i private og offentlige skove opnår bedre beskyttelse. I dag bliver mange veje og stier nedlagt uden myndighedsgodkendelse og klagemulighed, og det forringer mulighederne for friluftsliv.
- Bedre muligheder for at færdes i det åbne land. Friluftsrådet mener, at det skal være tilladt at færdsel langs ledelinjer (diger, hegn, vandløb, bræmmer m.m.) i det åbne land og at der er behov for at forbedre mulighederne for rekreativ færdsel på og ved vandløb.
- Udvidelse af ridendes rettigheder: Friluftsrådet mener, at folk der rider i naturen, skal have samme rettigheder som cyklende. I dag har ryttere ret begrænsede muligheder for adgang til naturen. Det skal derfor være tilladt at ride på veje og stier i det åben land og i skove og at tidsbegrænsningen for ridning på strande skal ophæves.