Alarm: En helt særlig fugl er i fare

Lille og buttet med et rigtig lækkert næb i orange, blå og hvide farver. En havfugl med en sjov vrikkende gang og et medlem af alkefugle-familien, der ikke er bundet til land uden for yngletiden. Søpapegøjen eller lunden, en kæledægge blandt verdens fugle, er i fare, og i flere år er dens ynglesteder forsøgt fredet. Nu er kampen gået ind i sin afgørende fase, og fuglens fredning er på den øverste politikers bord.

Foto: Christian Als

Udgivet

Lunden eller søpapegøjen er i fare. Igennem adskillige år er bestanden gået dramatisk tilbage, færøske ornitologer anslår, at den er faldet med over 80 pct. siden 1979, og alarmklokkerne bimler på livet løs.

Siden 2018 har færøske ornitologer talt om katastrofeår, og gjort opmærksom på at lundekoloniernes unger dør i rederne, og tingene er ikke blevet bedre. Tværtimod.

Derfor har det færøske overfredningsnævn nu henvendt sig til den færøske landsstyremand for miljø- og erhverv, Helgi Abrahamsen, fra Sambandspartiet, for at bede ham om at igangsætte en fredning af lundernes ynglepladser i sommermånederne ved områderne Dalur samt  Lambi på øen Mykines, som hører til blandt de største yngleomreåder for lunden.

Ifølge overfredningsnævnet, så forstyrrer den megen trafik af turister lundernes ynglepladser, og det er et så voksende problem, at der nu bør skrides ind med en fredning, fordi lundebestanden er i betragtelig tilbagegang.

Overfredningsnævnet skriver i en udtalelse, at ”fuglene bør få fred i yngleperioden, og i den periode bør der ikke være nogen eller kun meget begrænset gang gennem ynglepladserne.”

Står det til overfredningsnævnet, der har både danske og færøske ornitologforeningers støtte, så bør fredningen regulere, hvor mange, der må færdes i området samt på hvilke tidspunkter af døgnet, og samtidig opfordres landsstyremanden til, at han sørger for at der føres tilsyn med færdslen gennem området i sommermånederne.

Det er aktuelt lokalt besluttet, at turister ikke får adgang til lundekolonierne gennem Lambi, særligt fordi en ny bro er planlagt ud til Færøernes vestligste punkt Mykinishòlmur, der er et yndet turiststed, og det eneste sted, hvor havfuglen sulen yngler.

Bag overfredningsnævnets indstilling er der stor støtte fra de færøske turist- og miljøorganisationer, blandt andre Visit Faroe Islands, det færøske nationalmuseum samt Havstovan, der er et institut for havforskning, der tidligere har slået på, at det er afgørende vigtigt at lunderne beskyttes bedre, for ellers risikerer fuglen af blive truet af udryddelse.

Sagen ligger nu på landsstyremandens bord, og det har ikke været muligt at få en kommentar fra ham, men står det til grupperne bag fredningsforslaget, så skal fredningen ske hurtigst muligt.

Artikel fortsættes under billedet

Foto: Christian Als

Et gammelt problem

Der er absolut ikke tale om et nyt problem og allerede i 2018 var Dansk ornitologisk Forening ude med en skarp kritik af den danske regering, fordi de ikke ville lægge pres på det færøske selvstyre for at få fredet lundens sårbare ynglekolonier, og dengang skrev de blandt andet, at ”Danmark gør sig medskyldig i en naturødelæggende praksis.”

Allerede i 2015 blev lunden opgraderet fra sjælden til sårbar, som er klassen under akut truet og forsvundet.´

Årsagen til lundens pressede situation er en giftig cocktail af vandrende turister, en kraftig reduktion af yndlingsføden topis samt ikke mindst en omfattende jagt på den lille fugl.

Et lundepar får kun èn unge per sæson, men ifølge færøernes ornitologiske forening, så bør lunden totalfredes, fordi flere år med ynglefiasko, gør situationen alvorlig.

Et særligt ejerskab

Kun de lokale jordejere har ret til jagt på lunden, og dermed kan de selv regulere fangsten, og nogle steder på Færøerne er fredning indført på bygdelaugs niveau, men de ornitologiske foreninger på Færøerne har kritiseret, at lunden ikke er fredet på landsplan, og særligt kritiseret, at der om vinteren er fri jagt på lunder, lomvier og alk, og ornitologforeningerne har kritiseret, at Færøerne ikke udarbejder bestandsvurderinger af havfugle.

 

FAKTA OM LUNDEN

Bestanden af lunder i Nordatlanten har tidligere talt op imod 7 millioner ynglepar.

Island og Norge huser de største kolonier, men også Færøerne og Storbritannien har traditionelt haft talrige bestande.

På Lofoten i Norge har man siden 1979 lavet præcise optællinger af lunder.

Her er der dokumenteret en tilbagegang på 80 procent i antallet af ynglepar.

På Island er ynglebestanden i perioden 2003-2015 cirka halveret, mens ungfugleproduktionen er faldet med 76 procent.

På Færøerne blev bestanden af lunder i 2004 vurderet til at tælle cirka 500.000 ynglepar, men siden da er antallet på fuglefjeldene raslet ned.

Kilde: Føroya Fuglafrødifelag

Artikel fortsættes under billedet

Foto: Christian Als

FAKTA OM FANGSTEN PÅ FÆRØERNE

Sommerjagten på lunder foregår ved flejning, hvor man med en lang stang med et net for enden, fanger fuglene, når de flyver rundt over kolonierne.

Fangsten finder sted fra juli til midt i august.

Vinterjagten på lunder foregår fra 1. oktober til 20. januar, hvor fuglene bliver skudt fra både.

Lundefangsten om sommeren er en jagtrettighed, som jordejere eller øboere har.

Den har historisk set altid været forvaltet lokalt.

Det betyder, at hvert lokalsamfund kan bestemme over sin egen lundefangst.

Og det bevirker, at nogle forbyder fangst et år eller to ad gangen, mens andre fortsætter, selv om kolonierne bliver mindre.


Skriv et svar


Skoven der har fået vokseværk

04. okt. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Havet rundt om Danmark er fyldt med plankton, ikke mikroplast

11. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Ulve angreb husdyr i 32 tilfælde i 2022

10. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Skarven er i tilbagegang i Danmark

08. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Fugleglade turister får sikret attraktivt kiggespot

28. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Minister til kamp mod spøgelsesnet

25. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Sidst set i 1971: Sjælden bi fundet i Gribskov

23. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

UNESCO verdensarv i de nordsjællandske skove opgraderes

21. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig
Naturavisens nyhedsbrev