Økosystemerne er ikke ved at kollapse

Francisco Sánchez-Bayo, University of Sydney, Australia, og Kris Wyckhuys, China Academy of Agricultural Sciences in Beijing, China, har analyseret en 73 studier over insekterne hyppighed på Jorden og offentliggjort analysen i en artikel i tidsskriftet Biological Conservation.

I en artikel i The Guardian udtaler Francisco Sánchez-Bayo: “If insect species losses cannot be halted, this will have catastrophic consequences for both the planet’s ecosystems and for the survival of mankind. Intensive agriculture is the main driver of the declines, particularly the heavy use of pesticides. Urbanisation and climate change are also significant factors.”

Politiken skriver blandt andet:

“Når man taler om truede dyrearter, tænker de fleste på næsehorn, gorillaer eller andre store pattedyr. Men de små dyr, insekterne, er i store problemer — forskere frygter ligefrem, at de vil nærme sig en total udryddelse indenfor årtier. Og det vil skabe uoverskuelige problemer for os.  … Et nyt forskningsstudie omtalt i viser, at mere end 40 procent af alle insektarter på verdensplan oplever et fald i bestanden, og at en tredjedel af alle insektarter er decideret truede. Blandt de mest truede insektarter på verdensplan er vårfluer, sommerfugle, biller og bier. Det samlede antal insekter i verden falder med 2,5 procent om året. Forskerne bag studiet advarer om, at insekter vil nærme sig en total udryddelse inden for årtier, hvis udviklingen fortsætter. Det vil ikke kun være fatalt for insekterne, men kan få store konsekvenser for dyr, planter og mennesker, fordi insekter spiller en vigtig rolle for hele økosystemet.”

Den dokumenterede tilbagegang er alarmerende og kalder på handling. Den kalder på, at vi afsætter plads til naturen og dens mangfoldighed på Jorden. Vi kan ikke på nogen måde være bekendt at efterlade i jordklode til vore efterkommere, som er fattigere på liv end den, vi overtog.

Når det er slået fast, har analysen og artiklen i The Guadian desværre medført et sandt hysteri i medier, sociale medier og blandt helt almindelige mennesker uden særligt indblik i insekter, biodiversitet og økosystemer og menneskehedens afhængighed af dem. Dommedagsbasunerne gjalder. Hysteriet er udløst af den udbredte (usande) myte om, at “enhver art har afgørende betydning for økosystemernes og menneskehedens beståen” og en higen efter dommedag og udskamning af Homo sapiens som den store synder.

Naturen er robust

Men økosystemerne er ikke ved at kollapse, og menneskeheden er ikke ved at gå under. Formentlig har over 99 % af alle arter på jorden hverken nogen særlig betydning for menneskers fysiske overlevelse eller for økosystemernes funktion. Naturen er robust og tilpasningsdygtig, og så længe der er fotosyntese og nedbrydning, vil der være liv og velfungerende økologiske kredsløb med det nuværende klima på Jorden. Enhver kan lave et overbevisende forsøg ved at lukke planter og dyr og fem liter vand inde i en ti liter vinballon og stille den i et lyst vindue. Så vil der opstå et stabilt økosystem.

Sommerfuglene er et godt eksempel. Vi elsker dem. Jeg elsker dem og vil ikke undvære dem. Jeg har brugt mit halve liv på at studere dem. Men ikke én eneste af Jordens omkring 20.000 kendte arter af dagsommerfugle betyder noget for menneskehedens fysiske overlevelse, og ikke én eneste af dem betyder noget videre for økosystemernes funktion.

Sommerfuglene er her, fordi de, ligesom vi, har været heldige og har udviklet sig og overlevet. De er vore medskabninger, og vi har et fælles ophav tilbage i tidernes morgen. Præcis det kan man også sige om f.eks. verdens 25.000 arter af orkideer og et hav af andre vidunderlige skabninger.

Sådan er det med størstedelen af insekterne. Kun nogle få hundrede af de over én million hidtil beskrevne arter gør direkte nytte. Langt flere gør skade. Og endnu flere (resten) gør hverken nytte eller skade.

Vi er snart 8 milliarder mennesker på Jorden. Det er langt ud over Jordens naturlige bæreevne. Vi ville slet ikke kunne være så mange, hvis vi fortsat var jægere og samlere. Så vi dyrker jorden og holder husdyr. Og for at brødføde os selv har vi fortrængt de vilde dyr og planter. Biomassen af store, vilde landpattedyr (altså tamdyr og mennesket fraregnet) er i dag globalt under 10 % af, hvad den var for 200 år siden. Og insekterne følger tendensen. Det er ikke spor overraskende. Insekter æder nemlig vore afgrøder, så vi sprøjter dem væk på markerne. Massivt. For at få mad nok til os selv og vores husdyr.

Manglen på insekter fører til færre insektædende dyr og til ændringer i økosystemerne. Men den fører hverken til økosystemkollaps eller problemer for menneskets overlevelse.

Problemet med tilbagegangen er ikke, at økosystemerne eller menneskeheden kollapser. Problemet er alene, at Jorden bliver uendelig kedelig og ensformig, hvis udviklingen fortsætter uden, at vi tager ansvar for arterne og kæmper for, at der bliver plads til dem også, og ikke bare os selv og de få arter, vi rent fysisk og økosystemfunktionelt har brug for.

Jorden er overbefolket, og vi bliver nødt leve bæredygtigt og på længere sigt bliver færre, hvis Jordens fest af forskelligartet liv skal fortsætte.

Ikke fordi, den er nødvendig for vores overlevelse, men fordi den er en fest.

Lad os kæmpe for at festen kan fortsætte og overlade havene, søerne, vandløbene og mindst halvdelen af landjordens areal af forskellige økosystemer til den vilde natur og dens overdådighed af arter. Det er vores ansvar, og det kan godt lad sig gøre.