Af
Udgivet 14. juli 2022
Det var et fund ud over det sædvanlige, der for nylig blev gjort i Stenderupskovene ved Kolding, der er kendt for sine stejle kystskrænter og gamle egetræer.
Her fandt biolog Kåre Würtz fra rådgivningsfirmaet Mols Consulting en såkaldt nordisk træsaftsvirreflue, der ellers er uddød i Danmark Arten med det latinske navn Brachyopa dorsata er herhjemme kun kendt fra to fund på Lolland fra før 1850. Nærmeste kendte levested for arten i dag er i Sverige.
Svirrefluen blev fundet i forbindelse med Naturstyrelsens store kortlægning af naturværdierne i de udpegede statsskove, der i fremtiden skal udlægges til urørt skov.
– Det er et virkelig glædeligt genfund. Langt de fleste statsskove blev i sin tid plantet med produktion for øje. De sidste mange år er de drevet i en mere naturnær retning, og fundet af den uddøde træsaftsvirreflue vidner om, at der mange steder er skabt et godt udgangspunkt for flere sjældne og truede arter. Nu skal skovene være urørte af skovdrift, og dermed kan vi give endnu flere arter endnu bedre betingelser i Stenderupskovene og mange andre steder, siger Signe Nepper Larsen, vicedirektør i Naturstyrelsen.
En del af de sjældne svirrefluer er netop afhængige af gamle løvtræer og skovlysninger. Det er noget af det, der bliver mere af fremover.
Arealet med urørte statsskove er mere end fordoblet siden 2016 og med det følger mere varierede skove med flere døde og gamle træer, flere lysninger og flere vådområder og dermed varierede levesteder, der gavner mange arter af dyr, svampe og planter.
Naturen under lup – nu og efter
Det er AAGE V. JENSEN NATURFOND, der har givet ni mio. kroner til at kortlægge biodiversiteten i 20 af de nye urørte statsskove fra 2021-2023. Der er tale om en såkaldt baseline, som er metode til at beskrive den aktuelle status for natur og biodiversitet.
Undersøgelsen skal give Naturstyrelsen overblik over, hvad status er for biodiversiteten lige nu og her og dermed får man en mulighed for at gentage tilsvarende undersøgelser i fremtiden, når tiltagene og urørt skov forhåbentlig har haft en positiv effekt på biodiversiteten. Områderne, der indgår i kortlægningen af biodiversiteten, spænder lige fra Stenderupskovene, over Skagen Klitplantage til Almindingen på Bornholm, så der er mange forskellige typer skov fra hele landet med i den nye baseline.
Kortlægningen af de urørte skoves biodiversitet omfatter feltundersøgelser, der bl.a. omfatter opgørelse af mængden af dødt ved i skovene, skovstrukturen, jordbundsforholdene, og så bliver der eftersøgt forskellige artsgrupper som for eksempel sommerfugle, flagermus og vedboende svampe.
Ud over at skovene bliver urørt af skovdrift, bliver der gennemført naturgenopretning i skovene f.eks. ved at genoprette den naturlige hydrologi, hvor dræn og grøfter fjernes, ved at fjerne ikke-hjemmehørende arter eller ved at veteranisere træer, hvor træerne bliver gjort gamle før tid.
Fakta: Kortlægning af biodiversitet i urørte skove
Kortlægningen af biodiversiteten i de urørte statsskove er finansieret med ni mio. kroner af AAGE V. JENSEN NATURFOND.
Designet af feltundersøgelserne er udarbejdet af forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet
Naturgenopretningstiltagene i skovene bliver registreret, så der vil være et overblik over, hvilke tiltag, der er foretaget hvor, så man har de data, når der engang skal laves en vurdering af effekterne.
Alle data, der indsamles på feltundersøgelserne, vil blive offentliggjort på Danmarks Naturdata.
