Af
Udgivet 12. januar 2023
Hos DTU Aqua venter seniorforsker Martin Lindegren spændt på at se mere handling fra beslutningstagerne:
”Vi har viden nok – men vi mangler som samfund stadig at omsætte den viden i praksis for at få den til at fungere for naturen!” siger Martin Lindegren.
Martin Lindegren og hans gruppe på DTU studerer forskellige aspekter af marin biodiversitet. Han er den tredie forsker på DTU Aqua, vi har bedt om at svare på spørgsmålet: Hvad er biodiversitet?
“Jamen, der er en formel definition, der omfatter flere aspekter, herunder den genetiske mangfoldighed, mangfoldigheden af arter, mangfoldigheden af træk eller funktioner og mangfoldigheden af levesteder,” siger Martin Lindegren og uddyber:
“Det interessante, når det kommer til at forklare biodiversitet, er dog, at vi bør gå videre end blot at tælle antallet af arter – flere andre målinger er meget mere informative. For typisk før man helt mister en art fra ét område, fortæller andre målinger os, hvordan samfundene og økosystemet ændrer sig.”
Forstå livets mønstre
I havforskernes verden har biodiversitet været et varmt emne i mange år. Efter en postdoc ved Scripps Institution of Oceanography i Californien vendte Martin tilbage til Danmark i 2014, hvor han kom til Center for Ocean Life på DTU Aqua. Her fik han tilbudt at tage en ph.d.-studerende. Det var sådan, han begyndte at danne sin forskergruppe og arbejde på at forstå biodiversitet ved hjælp af en egenskabsbaseret tilgang.
“Vi har al den viden, vi skal bruge til at tage de første skridt. Til at tage afgørende skridt! ”
Martin Lindegren, Senior researcher, DTU Aqua
”Så begyndte jeg at tænke over, hvad mine forskningsinteresser egentlig var. Og hvad passer ind i centret? Det blev tydeligt på det tidspunkt, at min interesse i at forstå, hvilke mønstre der er ude i naturen, af hvordan livet på jorden er fordelt, baseret på hvad vi kan observere, vores overvågningsdata, havde et enormt potentiale.”
“Jeg mener, det er et fantastisk område inden for økologi, og det inspirerer biologer endnu tidligere end Darwin. Men hvad angår den her egenskabsbaserede tilgang, så er der et nyt bud på det kaldet ‘funktionel biodiversitet’. Man kan tænke på det som karakteristika-biodiversitet,” siger Martin Lindegren og forklarer:
“Det er altså mangfoldigheden ikke af artsdiversitet, men af forskellige karakteristika og tilpasning af arter. Det er et mere mekanistisk og funktionelt syn på arter, der giver os mulighed for at forstå, hvad arter gør, og hvilke nicher og funktioner de udfylder i et økosystem.”
What’s in it for us?
I årenes løb har Martin Lindegren og hans ph.d.-studerende og post.docs undersøgt og beskrevet mønstre og fordeling af karakteristika inden for biodiversitet i forskellige områder, kontekster og geografi – og han er ikke i tvivl, når han siger:
“Biodiversitetskrisen har meget at gøre med ødelæggelse af levesteder. Et bemærkelsesværdigt eksempel er selvfølgelig, hvad der er sket i Brasilien de sidste 4 år med Bolsonaro – tabet af levesteder, der tager evigheder at genskabe. Den underliggende trussel er efterspørgslen efter ressourcer – til den menneskelige befolkning.”
“Så vi er nødt til at beskytte levesteder, habitaterne. Områder af særlig betydning. Beskyttelse af havets habitater, men også på land er afgørende.”
“Og hvis du spørger ‘what’s in it for us?’, så vil beskyttelse af biodiversiteten, ikke kun arten, men også andre aspekter, helt sikkert bidrage til at få mere produktive og også mere modstandsdygtige økosystemer. ‘Resilient’ er at være mere i stand til at modstå alle typer pres. Mere i stand til at tilpasse sig.”
“Så der er en stærk sammenhæng mellem høj biodiversitet og høj økosystemfunktion. Én økosystemfunktion kunne være en bæredygtig bestand af biomasse,” siger Martin Lindegren og nævner den nye aftale for en bæredygtig natur i Europa: The EU Biodiversity Strategy 2030.
B-USEFUL
EU’s biodiversitetsstrategi 2030 hævder, at vi skal beskytte 30 % af vores farvande og også på landjorden, og 10 procent af det bør være strengt beskyttet, hvilket også betyder intet fiskeri:
“Det ville være fantastisk, hvis vi kan bruge vores viden og data til at sige, hvor vi skal udpege disse beskyttede områder, dvs. hvor vi finder en høj biodiversitetsværdi, og hvad er trade-offs.”
“Men beslutningen er langt hen ad vejen en del af en meget større havplanlægning og økosystemtilgang til forvaltning, hvor man skal redegøre for alle de forskellige behov og anvendelser af havet – hvor fiskeri er ét, og havenergi er en anden,” siger Martin Lindegren.
Når vi taler om at gøre brug af viden og få indflydelse på beslutningstagere, fortæller Martin Lindegren, at han koordinerer et nyligt startet EU-projekt kaldet B-USEFUL:
”Vi er med for at tage vores viden, data og modeller om marin biodiversitet og omsætte den i praksis. Vi sigter efter at gøre brug af al den infrastruktur, som vi har i hele Europa, og vi vil komme med et slutbrugerorienteret værktøj til at visualisere områder af særlig betydning for biodiversiteten.”
Det værktøj, som har til formål at hjælpe med havplanlægning, skal forankres hos ICES og vil hjælpe med at nå ambitionen om at standse tabet af biodiversitet i EU inden 2030:
“Tricket er at forsøge at forstå, hvad konsekvenserne er af de forskellige presfaktorer, der påvirker biodiversiteten. Det kan være, at nogle af dem faktisk ikke er i konflikt, men snarere giver nye muligheder eller endda forbedrer biodiversiteten, i hvert fald under visse betingelser. For eksempel kan offshore-energistrukturer fungere som levesteder for marine organismer, i det mindste i områder, der mangler strukturel kompleksitet,” siger Martin Lindegren.
Naturens egenværdi
Martin Lindegren understreger, at der er mere til at beskytte biodiversiteten end den strenge nytteværdi for os som mennesker med behov for ressourcer:
”Naturen har en egenværdi i sig selv. Det, vi observerer, er en konsekvens af millioner af års evolution, og disse arters fantastiske tilpasningsevne og egenskaber. Jeg mener, at vi skylder fremtidige generationer at sikre det – der burde være tigre på Jorden, og der skal være hajer osv. De er en del af Jorden,” siger Martin Lindegren.
Martin Lindegren voksede op ved havet i Sverige i en familie med fire søskende. Familien holdt meget af at være udenfor, og han mener, at det gav ham en forståelse og værdsættelse af naturen:
“Vi var udenfor, så meget vi kunne. Min mor og far lejede et lille hus på den svenske vestkyst på en lille ø, Nordkoster, som nu mange år senere er Sveriges første marine nationalpark.”
“Jeg tror, at min tid dér som barn må have givet mig min interesse for havet. Jeg er også vokset op i Helsingborg, og det at være ret tæt på Øresund gav også en tilknytning til vandet. Jeg er også en ivrig fuglekigger, og det bringer dig ind i mange forskellige miljøer, skoven såvel som havet. Så fuglekikkeri var vel også en indgang til, hvorfor jeg begyndte at læse almen biologi,” siger Martin Lindegren.
Kun gyldig, så længe den modtages som fakta
Fra et fokus på ferskvandsøkologi gennem hele sin kandidatuddannelse, slog Martin Lindegren ind på havbiologi under sin ph.d. Her anvendte han principperne for, hvordan økosystemer kan ændre sig meget hurtigt mellem “alternative” stadier, som er velkendt i søer, til at studere sådanne regimeskift i havene. Undervejs har han observeret, hvordan tingene også har ændret sig i verden omkring ham, når det kommer til synet på naturen:
“Den største ændring er, hvor meget de forskellige emner er omtalt i medierne og i debatter i det hele taget nu.”
”For eksempel blev klimaforandringer nævnt som en trussel længe før, jeg startede på min ph.d. Men jeg har set det udvikle sig mere presserende gennem årene. På samme måde nu med biodiversitet. Ting, som vi har arbejdet med, men som ikke har haft det niveau af offentlig opmærksomhed,” siger Martin Lindegren og peger på den mindre gode nyhed:
“På trods af den opmærksomhed, synes jeg ikke, vi gør store fremskridt. Vi handler ikke på en ordentlig måde over for klimakrisen og heller ikke over for biodiversitetskrisen. Og jeg synes, det er virkelig trist og nedslående.”
Som svar på spørgsmålet om, hvorvidt han kan fastholde troen på, at han kan gøre en forskel med sin forskning og biodiversitetsgruppen, siger Martin Lindegren:
“Altså, nogle gange kan jeg godt bevare optimismen. Men jeg må sige, at de sidste 10 år har været nedslående. Især når man ser på det politiske landskab globalt. At fakta betragtes som noget, der er relativt gennem brugen af forskellige sætninger som ‘alternative fakta’ eller ‘falske ‘nyheder’.”
“Her er det helt klart, at det, vi som forskere finder frem til, kun er gyldigt, så længe det modtages som fakta,” slår Martin Lindegren fast.
Vi har brug for politisk vilje
De seneste FN-klimarapporter er ifølge Martin Lindegren det stærkeste eksempel på, hvordan forskere kan samarbejde og sammensætte det stærkeste bevismateriale nogensinde for et bestemt emne:
»Men handler vi efter det? Vi ser stadig meget lidt handling!” siger Martin Lindegren og opfordrer til handling:
”Vi har al den viden, vi skal bruge for at kunne tage det første skridt. Tage afgørende skridt! Vi skulle have taget de første skridt for længe siden. Men de største hindringer er politiske. Vi har brug for politisk vilje til at tænke og handle langsigtet. Fordi kortsigtede løsninger, der kan sætte restriktioner for menneskers liv, ikke vil bringe os nogen vegne, hvis vi ikke forstår, hvor vi skal hen i det lange løb.”
“Jeg mener, for klimakrisen peger alle beviser i den retning. De samme beviser er nu ved at blive tydelige for biodiversitet.”
“Så ja, tænk langsigtet og tag videnskaben alvorligt.”
Kan vi gøre det?
For Martin Lindegren er tiden med corona et stærkt bevis på, at står vi over for overhængende fare, er vi i stand til at gennemtvinge meget store forandringer i vores hverdag:
”Så jeg tror, at løsningen måske ikke er så langt fremme. Vi kan gøre det! Vi kunne fra den ene dag til den anden håndhæve meget strenge restriktioner. Vi taler måske ikke engang om begrænsninger, men ændringer. Vi burde tale om forandringer, der kan give os en bedre fremtid,” siger Martin Lindegren og slutter med det store perspektiv:
“Jeg tror, at en del af løsningen er at begynde at forstå, at der ikke er nogen forskel mellem os som mennesker og naturen, eller biodiversiteten, eller klimaet eller planeten. Vi er på denne planet sammen! Vi er afhængige af hinanden.”
I begyndelsen af 2023 vil Martin Lindegren sammen med forskere i hele Europa kickstarte deres EU-projekt B-USEFUL i et forsøg på at gøre videnskab og viden om marin biodiversitet tilgængelig for beslutningstagere og ledere for at standse tabet og tackle biodiversitetskrisen.
