Norden taler med én stemme i FN-forhandlingerne om biologisk mangfoldighed

Tekst fra Nordisk Samarbejde: Krisen for den biologiske mangfoldighed skal løses med en global aftale med målbare mål og tydelige krav om realisering. Sådan lyder de nordiske klima- og miljøministres fælles opfordring til FN. De har lovet selv at øge indsatsen for den biologiske mangfoldighed i Norden.

Foto:

Udgivet

Den biologiske mangfoldighed mindskes med en dramatisk fart – både i Norden og globalt. Men krisen for den biologiske mangfoldighed kommer let til at stå i skyggen af klimaet. Der er ikke mange, der ved, at en ny global FN-aftale for biologisk mangfoldighed er ved at være forhandlet på plads. Tanken er, at naturen skal have sin egen “Parisaftale” ved et møde i Kunming i Kina senere i år.

Norden kan lægge et pres

– De nordiske lande spiller en vigtig rolle i mange internationale forhandlinger på miljø- og klimaområdet. Det er derfor meget positivt, at vi kan samarbejde om vores høje ambitionsniveau, siger Annika Strandhäll, klima- og miljøminister i Sverige.

Da hun og de øvrige nordiske ministre mødtes i Oslo den 3. maj, blev de enige om et nordisk-politisk budskab til FN’s slutforhandlinger. De blev også enige om, hvordan krisen skal håndteres herhjemme.

Tid til målbare mål

Ministrene skriver blandt andet, at der kræves “gennemgribende forandringer” for at vende tabet af biologisk mangfoldighed, og at den nye aftale skal have målbare mål, som hurtigst muligt baner vejen for de nødvendige tiltag i alle lande. WWF Verdensnaturfonden Danmark har længe efterspurgt en nordisk alliance i forhandlingerne og hilser ministrenes erklæring velkommen.

30 procent af naturen skal beskyttes

– Det er positivt, at de nordiske miljøministre har høje ambitioner for den nye globale biodiversitetsaftale. De støtter centrale mål om, at 30 procent af naturen skal være beskyttet i 2030, men jeg savner konkrete mål, når det gælder reduktion af vores globale fodaftryk, siger Thor Hjarsen, Lead conservation specialist for biodiversity, WWF Danmark.

Rige lande bør betale mere

Han understreger, at det også bliver afgørende, at rige lande som de nordiske påtager sig et større ansvar for at finansiere aftalen.  Herhjemme vil ministrene hurtigt opdatere de nationale handlingsplaner for biologisk mangfoldighed i overensstemmelse med den nye globale aftale. De skriver også, at de ønsker urbefolkningernes, lokalsamfundenes og de unges fulde deltagelse, når aftalen skal blive til virkelighed i Norden.

19 krav fra nordiske unge

Dette har desuden været et krav fra det nordiske ungdomsnetværk, NYBN (Nordic Youth Biodiversity Network), som med støtte fra 2.500 nordiske unge har udarbejdet 19 krav til den nye globale aftale. Flere af de unges krav afspejles også i miljøministrenes erklæring.

Nordic Youth Position Paper on Biodiversity

“Støt det globale syd!”

– Det er opmuntrende, at ministrene ønsker, at de unge, urbefolkningerne og lokalsamfundene skal være med til at realisere den nye aftale om biologisk mangfoldighed. Vi havde ønsket, at de også var gået ind for at prioritere uddannelse inden for biologisk mangfoldighed i Norden og at støtte det globale syd i højere grad end i dag, siger Annika Lepistö, Nordic Youth Biodiversity Network.

10 fakta om biologisk mangfoldighed i Norden

19 demands by Nordic youth to save biodiversity – lancering med unge og miljømi…

Accommodating Biodiversity in Nordic Offshore Wind Projects

 

 

 


Skriv et svar


Skoven der har fået vokseværk

04. okt. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Havet rundt om Danmark er fyldt med plankton, ikke mikroplast

11. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Ulve angreb husdyr i 32 tilfælde i 2022

10. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Skarven er i tilbagegang i Danmark

08. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Fugleglade turister får sikret attraktivt kiggespot

28. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Minister til kamp mod spøgelsesnet

25. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Sidst set i 1971: Sjælden bi fundet i Gribskov

23. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

UNESCO verdensarv i de nordsjællandske skove opgraderes

21. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig
Naturavisens nyhedsbrev