Naturbaserede løsninger er vejen frem

Internationale organisationer som UNEA, IPBES og IPCC peger på naturbaserede løsninger som en af måderne, vi skal tackle den biodiversitetskrise og klimakrise verden befinder sig i. En ny rapport fra Nordisk Ministerråd gennemgår 54 nordiske projekter med naturbaserede løsninger i centrum og viser vejen videre, for at øge implementeringen i de nordiske lande.

Foto: Karin Beate Nøsterud/norden.org Foto:

Udgivet

Brugen af naturbaserede løsninger er stigende i Norden. Men potentialet er fortsat stort og berør ikke kun klima- og biodiversitet. Også faktorer som økonomi, sundhed og psykisk trivsel spiller ind, når den totale nytte af en naturbaseret løsning skal gøres op, lyder en af flere konklusioner i rapporten “Working with Nature-Based Solutions, der udkom for nyligt. Rapporten kortlægger brugen af naturbaserede løsninger i de nordiske lande. Og her halter vi bagefter.

En af rapportens konklusioner er derfor også, at der er behov for en øget monitorering og større og mere omfattende cost-benefit analyser af projekter, der benytter naturbaserede løsninger.

“Som der er i dag kan det være svært at se klima, natur og menneskers trivsel i sammenhæng og dermed gennemskue den totale værdi af en naturbaseret løsning overfor en teknisk løsning. For at øge implementeringen bør vi fjerne barrierene, som kan holde nogen fra at vælge en naturbaseret løsning,” siger Irene Lindblad, leder af styregruppen for Nordisk Ministerråds program Naturbaserede løsninger i Norden, som står bag rapporten.

Det virker

I de senere år er der kommet øget fokus på effekten af naturbaserede løsninger og både UNEA (United Nations Environment Assembly), IPBES (the Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services) og IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) peger på netop naturbaserede løsninger som svaret på op imod en tredjedel af de biodiversitets- og klimaudfordringer, vi står med globalt i dag.

En naturbaseret løsning tackler de negative effekter menneskelig aktivitet kan have på klimaet og biodiversiteten. De beskytter, restaurerer og sikrer en bæredygtig forvaltning af vores økosystemer, og så virker de.

Irene Lindblad forklarer:

“Gevinsterne af naturbaserede løsninger er mange. De er med til at hjælpe os med klimaudfordringerne enten ved at binde CO2 og dermed begrænse klimaændringerne eller gøre samfundet mere robust imod ekstremt vejr, de øger om biodiversiteten, og de er med til at forbedre menneskers trivsel. Undersøgelser viser, at vi trives bedst, når vi kommer i kontakt med natur, og med naturbaserede løsninger får vi mere natur og øget biodiversitet tæt på mennesker. Og så hjælper de faktisk også med at tackle et andet samfundsproblem som forurening.”

Nordisk Råds miljøpris havde sidste år naturbaserede løsninger som tema. Marienhamn Stad på Åland blev kåret som vinderen for genetableringen af hovedstadens vådområder, der i dag sikrer byen mod oversvømmelse, renser spildevand og fungerer som et yndet rekreativt område for byens borgere. Flere konkrete eksempler på vellykkede implementeringer af naturbaserede løsninger kan findes både i rapporten og på miljøprisens hjemmeside.

Fælles standarder er nødvendigt

For at støtte implementeringen af naturbaserede løsninger er fælles standarder nødvendige. Naturbaserede løsninger skal strømlines på både policyniveau og det praktiske niveau, konkluderer rapporten. Det kan nemlig være med til at sikre, at naturbaserede løsninger bliver reglen snarere end undtagelsen, som er tilfældet i dag.

Rapporten “Working with Nature-Based Solutions” er skrevet af Norwegian Institute for Water Research NIVA i samarbejde med Aarhus University, Natural Resources Institute Finland (Luke), Agricultural University of Iceland og Lund Universitet. Rapporten er udgivet under det 4-årige program Naturbaserede løsninger i Norden.

Læs hele rapporten her.

8 pilotprojekter

I foråret 2022 fik 8 pilotprojekter støtte fra programmet Naturbaserede Løsninger. Projekterne spænder over flere lande og kategorier af naturbaserede løsninger og skal undersøge, hvad virker, og hvad kan gøres anderledes, når det kommer til lokal fødevareproduktion, skråningsforstærkende tiltag ved åer og vandkanter, at fjerne overskudsfosfor fra havvandet, etablering af skovrejsning og vådområder, bygge kvashegn

og restaurere landskab.

Læs mere om programmet her.

Det Nordiske samarbejde arbejder for at gøre den nordiske region til den mest bæredygtige i verden i 2030. Som led i dette arbejde har Nordisk Ministerråd afsat 26 millioner danske kroner til et fireårigt program om naturbaserede løsninger i Norden. Programmet består af fem projekter og løber fra 2021 til 2024.

 

 

 

 


Skriv et svar


Skoven der har fået vokseværk

04. okt. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Havet rundt om Danmark er fyldt med plankton, ikke mikroplast

11. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Ulve angreb husdyr i 32 tilfælde i 2022

10. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Skarven er i tilbagegang i Danmark

08. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Fugleglade turister får sikret attraktivt kiggespot

28. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Minister til kamp mod spøgelsesnet

25. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Sidst set i 1971: Sjælden bi fundet i Gribskov

23. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

UNESCO verdensarv i de nordsjællandske skove opgraderes

21. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig
Naturavisens nyhedsbrev