Forskere skal hjælpe med at undersøge, hvad en ko bøvs betyder for klimaet

Fra i dag kan forskere søge om penge til projekter, der kan give bedre viden om hvert enkelt landbrugs udledning af drivhusgasser og næringsstoffer.

Foto:

Udgivet

Køernes metan-fyldige bøvser, gylle der står opsamlet i store tanke og marker der gødes. Flere af landbrugets kilder til udledningen af næringsstoffer og drivhusgasser er velkendte, men hvor meget hver enkelt landbrug udleder er langt mere kompliceret at beregne.

Og den viden er der brug for, når landbruget frem mod 2030 skal igennem en omfattende grøn omstilling. Derfor er der afsat en pulje på cirka 129 millioner kroner, som nu er åben for ansøgninger til forskningsprojekter.

– I dag kan vi kun i meget ringe grad se, hvilke landbrug der udleder hvad, når vi måler på reduktionseffekter. Og det gør det svært at belønne de landbrugere, som gerne vil gøre noget aktivt for at mindske deres belastning af klimaet og vandmiljøet, siger enhedschef Sonja Canger.

Det er især to hovedområder, hvor behovet for forskning er størst. Det første hovedområde er foder, husdyr, stald og lager, og det andet er landbrugsjordens sammensætning, afgrødeproduktion og gødning.

Millioner fra landbrugsaftale

I oktober indgik regeringen og et bredt flertal i Folketinget en aftale om grøn omstilling af dansk landbrug. Aftalens ambitionen er blandt andet, at udledningen af drivhusgasser og næringsstoffer skal kunne opgøres for det enkelte landbrug.

– Den grønne omstilling skal hvile på et solidt fundament af viden, så landbrugerne kan sætte ind, hvor effekten er størst. Det er det fundament, vi nu vil udbygge, siger enhedschef Sonja Canger.

Forskningsprogrammet hedder Bedriftsudledningsprogrammet (BUP). Universiteter og andre offentlige forskningsinstitutioner kan søge om pengene.

Fakta om Bedriftsudledningsprogrammet (BUP)

  • Forskningsmidlerne, der udmøntes gennem dette program, er afsat i Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug og aftalen om forskningsreserven for 2022. Der udbydes en pulje på cirka 129 millioner kroner i 2022.
  • Ansøgningsrunden for universiteter og offentlige forskningsinstitutioner er i perioden 16. marts til 10. maj 2022. De endelige udvalgte forskningsindsatser løber fra primo 2023 til primo 2027.

Skriv et svar


Skoven der har fået vokseværk

04. okt. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Havet rundt om Danmark er fyldt med plankton, ikke mikroplast

11. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Ulve angreb husdyr i 32 tilfælde i 2022

10. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Skarven er i tilbagegang i Danmark

08. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Fugleglade turister får sikret attraktivt kiggespot

28. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Minister til kamp mod spøgelsesnet

25. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Sidst set i 1971: Sjælden bi fundet i Gribskov

23. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

UNESCO verdensarv i de nordsjællandske skove opgraderes

21. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig
Naturavisens nyhedsbrev