Af
Udgivet 12. december 2022
I dag ligger skarvbestanden i Danmark og Europa på et historisk højt niveau, og det er allerede veldokumenteret, at skarvens fødesøgning i vandløbene er den afgørende faktor for flere af ferskvandsarternes meget dårlige tilstand. Det gælder f.eks. snæbel, stalling, bækørred og havørred. Ligesom undersøgelser fra DTU Aqua har vist, at skarven reducerer antallet af den rødlistede laks med mere end 50 % i Skjern Å.
Samtidig er bestande af saltvandsfisk som torsk, ålekvabbe, ål og skrubbe også under pres fra skarven, og er blevet kraftigt reduceret de senere år. Det til trods for der fiskes mindre end nogensinde både erhvervsmæssigt og rekreativt.
Beregninger, udført af DTU Aqua, viser, at skarvens prædation i Østersøen kan være med til at fastholde torskebestanden på det nuværende historisk lave niveau på trods af et totalt stop for målrettet fiskeri i hele Østersøen. For en anden stærkt truet art, ålen, viser den eneste undersøgelse, der hidtil er lavet om skarvens påvirkning, at fuglens fødesøgning i Ringkøbing Fjord medfører, at mere end 99 % af ålene bliver ædt af skarven inden kønsmodning.
Situationen er så alvorlig, at Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Fiskeriforening råber vagt i gevær og kalder på handling.
“I den nuværende situation, hvor miljøforholdene i havet og de kystnære områder er så dårlige, har det vist sig, at skarvens prædation for alvor kan presse sårbare bestande i både salt- og ferskvand. Det giver sig selv, at det er helt afgørende at rette indsatsen mod at genskabe gode forhold i de indre farvande, men hvis vi ikke i denne proces også husker at fokusere på skarven, så risikerer vi, at alle de andre gode initiativer vil være uden effekt. Vi får rent vand uden torsk, ålekvabber og fladfisk, ligesom ålens situation næppe vil blive meget bedre,” siger Torben Kaas, Formand i Danmarks Sportsfiskerforbund, der er hovedorganisation for danske lyst- og sportsfiskere.
“Vi ønsker at styrke og værne om fiskebestandene. Det er det, vi skal leve af i fremtiden, og det er grundlaget for fiskeriet. Derfor er det helt afgørende og på høje tid, vi får bremset skarvens hærgen inden, det er for sent. For lige nu ødelægger skarven både vilkårene for fiskebestandene og fiskeriet,” siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, der er hovedorganisation for de danske fiskere.
Fire vigtige tiltag
Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Fiskeriforening PO peger helt konkret på fire tiltag, der skal sikre bedre vilkår for fiskebestandene. Først og fremmest er det helt afgørende, at mulighederne for regulering forbedres, forklarer formand for Danmarks Fiskeriforening:
“I Østersøen og i Kattegat fisker vi ikke længere målrettet efter torsk af hensyn til bestanden. Alligevel går det den forkerte vej. Det skyldes blandt andet skarven. Det understreger, at der er behov for at regulere bestanden, så der kan findes en balance, der både giver plads til skarven og til at fiskebestandene kan vokse,” siger Svend-Erik Andersen.
Dernæst er det vigtigt, at der arbejdes tværnationalt, da skarverne er mobile og bevæger sig på tværs af landegrænser året igennem, fortæller Danmarks Sportsfiskerforbunds formand.
“Danmark ligger lige midt i skarvens udbredelsesområde. Vi har derfor fugle på træk, overvintrende og stedfaste skarver hele året rundt. I sensommer og efteråret er der for eksempel mere end 300.000-400.000 skarver i Danmark, hvoraf cirka halvdelen kommer fra landene omkring Østersøen. Der er derfor behov for planlægning på tværs af grænserne. At det endnu ikke er sket, er reelt en falliterklæring, som fiskebestandene nu betaler en høj pris for,” forklarer Torben Kaas, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund.
For det tredje skal vi blive endnu klogere på skarv-problemets omfang. Derfor er det vigtigt, at der sideløbende med de andre tiltag også afsættes flere penge til at undersøge og dokumentere skarvens påvirkning på de marine fiskearter som torsk og ål.
“Selvom det efterhånden er veletableret, at skarven er med til at sætte fiskebestandene under pres, er der brug for mere viden om, hvordan skarven påvirker fiskebestandene. Det giver os bedre mulighed for at finde en balance, hvor der både er plads til skarven og til sunde fiskebestande, og jeg tror også, det kan få problemet ind på lystavlen på Christiansborg,” siger Svend-Erik Andersen.
Myndighederne skal tage et større ansvar
De to organisationer efterlyser i deres fjerde initiativ, at myndighederne tager et større ansvar for forvaltning af skarv, modsat i dag, hvor hovedansvaret hviler på de frivillige. Vurderingen er, at fiskebestandene nu er så pressede, at myndighederne bør tage førertrøjen på.
“Hvis myndighederne ikke tager en større og aktiv del i forvaltningen af skarverne, er der en reel risiko for, at sårbare arter som torsk, ål og snæbel aldrig kommer på fode igen. Lettere adgang til reguleringstilladelser, organisering af jægere og bedre rådgivning og planlægning af reguleringen ville – sammen med de andre forslag – være til stor hjælp for de sårbare bestande,” slutter Torben Kaas.
Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Fiskeriforening vil fremlægge deres fælles initiativer og bekymringer for den kommende fiskeriminister og miljøminister.
