Fugleglade turister får sikret attraktivt kiggespot

Hovedvej A11 ved Bygholm Vejle, mellem Fjerritslev og Thisted, er, ifølge Danmarks Ornitologisk Forening, DOF, et af landets bedste steder at spotte engfugle.

Foto:

Udgivet

En sandhed, der trækker fugleglade turister til området i stor stil. Problemet er bare, at det hidtil har været ganske farligt, at parkere i området, for trafikken er tæt og hurtig.

Men det har Vejdirektoratet nu rådet bod på, ved at etablere tre ”fuglekiggerlommer,” i form af tre ekstra vigepladser, så der i alt vil være fem steder, hvor man kan parkere i sikker afstand fra vejen, når fuglekiggerne ønsker at kigge efter kobbersnepper, klyder, rylerne, viberne, traner og vandfugle i tusindtal. Det skriver DOF på deres hjemmeside: https://www.dof.dk/om-dof/nyheder?nyhed_id=2140

De forbedrede trafikforhold var et forslag fra DOF, og udover de nye parkeringsforhold, så vil den trævækst, der spærrer dele af udsynet fra de nye vigepladser, blive fjernet i den nærmeste fremtid.

Ornitolog og konsulent med speciale i fugletællinger, Henrik Haaning, er stærkt begejstret for de nye ”fuglekiggerlommer,” og han er overbevist om, at de nye forhold bliver en kæmpe gevinst for de mange gæster, der hvert år besøger området.

  • Aage V. Jensen Naturfonds publikumscenter er naturligvis lokalitetens helt store magnet for besøgende, og cirka 100.000 mennesker holder hvert år ind på den centrale P-plads og besøger udstillingen og fugleskjulet, der giver overblik over den centrale sø på Bygholm Vejle, siger han til DOF.

Bygholm Vejle er, ifølge DOF, i vinterhalvåret hjemsted for nogle af Danmarks største koncentrationer af gæs og svømmeænder, og de trækker rovfugle som vandrefalk og havørne til.

Det giver de mange gæster en unik lejlighed til at opleve de imponerende rovfugles jagt over engen

Med de tre nyetablerede vigepladser er der nu fem steder, hvor man ved Bygholm Vejle kan parkere i sikker afstand af trafikken og bedre koncentrere sig om at se på fugle.


Skriv et svar


Skoven der har fået vokseværk

04. okt. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Havet rundt om Danmark er fyldt med plankton, ikke mikroplast

11. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Ulve angreb husdyr i 32 tilfælde i 2022

10. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Skarven er i tilbagegang i Danmark

08. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Minister til kamp mod spøgelsesnet

25. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Sidst set i 1971: Sjælden bi fundet i Gribskov

23. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

UNESCO verdensarv i de nordsjællandske skove opgraderes

21. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Naturbaserede løsninger er vejen frem

19. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig
Naturavisens nyhedsbrev