Truede lunder må vente på politisk hjælp

Den færøske Lunde, også kaldet søpapegøje, er i fare for at uddø. Igennem adskillige år er bestanden gået dramatisk tilbage, færøske ornitologer anslår, at den er faldet med over 80 pct. siden 1979, og alarmklokkerne bimler på livet løs.

Foto: Christian Als

Af

Udgivet

Siden 2018 har færøske ornitologer talt om katastrofeår, og gjort opmærksom på, at lundekoloniernes unger dør i rederne, og tingene er ikke blevet bedre. Tværtimod.

Derfor har det færøske overfredningsnævn nu henvendt sig til den færøske landsstyremand for miljø- og erhverv, Helgi Abrahamsen, fra Sambandspartiet, for at bede ham om at igangsætte en fredning af lundernes ynglepladser i sommermånederne ved områderne Dalur samt  Lambi på øen Mykines, som hører til blandt de største yngleomreåder for lunden.

Ifølge overfredningsnævnet, så forstyrrer den megen trafik af turister lundernes ynglepladser, og det er et så voksende problem, at der nu bør skrides ind med en fredning, fordi lundebestanden er i betragtelig tilbagegang.

Overfredningsnævnet skriver i en udtalelse, at ”fuglene bør få fred i yngleperioden, og i den periode bør der ikke være nogen eller kun meget begrænset gang gennem ynglepladserne.”

Restriktioner på vej

Det har vist sig at være en ganske vanskelig proces, at få et svar i sagen fra det færøske miljø- og erhvervsministerium, men efter flere måneders rykkere er det lykkedes Naturavisen.dk at få et svar fra fuldmægtig i det færøske miljø- og erhvervsministerium, Pætur à Borg, der slår fast, at lundejagt fortsat er tilladt, dog kun i perioden 1.oktober til 20.januar, hvilket reguleres i den færøske lov om fuglejagt.

Derudover kan jordejere, hvis jorden ejes i fælleseje, på et såkaldt grandestævne oprette grandestævnevedtægter om, at jagten enten skal begrænses yderligere end bestemt i loven eller helt forbydes, men selvom ministeriet er vidende om, at disse lokale fangstforbud eksisterer, så har ministeriet ikke oversigt over, hvor mange der findes.

– Dernæst kan jeg oplyse, at efter den færøske naturfredningslov, kan områder fredes ved fredningsvedtægt, blandt andet af hensyn til fugleliv i området. Fredningsmyndighederne, der består af lokale fredningsnævn og et nationalt overfredningsnævn, kan desuden indstille til ministeren om at frede dyresamfund ved bekendtgørelse, enten lokalt eller i hele landet. Siden naturfredningslovens vedtagelse i 1970 er der aldrig blevet foretaget fredning af lunder efter loven. Det er heller aldrig blevet indstillet til ministeren om ved bekendtgørelse at frede lunder imod jagt, men i 2021 fik ministeren en indstilling fra overfredningsnævnet om ved bekendtgørelse at beskytte lundernes yngleområder i henholdsvis Lamba og Dalurin på øen Mykines imod færdsel til fods. Sagen er ikke færdigbehandlet, blandt andet fordi man har afventet en ny naturbeskyttelseslov. Lovforslag herom blev fremsat af ministeren i foråret, men det bortfaldt ved lagtingsårets udløb før sommerferien. Det forventes genfremsat efter sommerferien, skriver fuldmægtig Pætur à Borg til Naturavisen.dk.

Artikel fortsættes under billedet

Kritisk fokus på ministeren

Tidligere har phD Jòhannis Danielsen, der er head of seabird ecology på Faroe Marine Research Institute, sagt til Naturavisen.dk, at jagten på lunder stort set er stoppet om sommeren på Færøerne, fordi de lokale vil give fuglene en mulighed for at komme sig, men jagten om vinteren fortsætter, og den kalder han “totalt ukontrolleret og et meget stort problem,” og han fortsætter med at sige, at:

– Der er groft sagt kun to udfald. 1. Han(den færøske landsstyremand for miljø- og erhverv, Helgi Abrahamsen) vælger at følge anbefalinmgen fra de involverede parter og fredningsmynsigheden, og vi får en fredning af lundeområdet Lamba på Mykines eller 2. Han vælger at ignorere deb, og den massive forstyrrelse af området fortsætter “in the name of profit,” siger han

Står det til overfredningsnævnet, der har både danske og færøske ornitologforeningers støtte, så bør fredningen regulere, hvor mange, der må færdes i området samt på hvilke tidspunkter af døgnet, og samtidig opfordres landsstyremanden til, at han sørger for at der føres tilsyn med færdslen gennem området i sommermånederne.

Det er aktuelt lokalt besluttet, at turister ikke får adgang til lundekolonierne gennem Lambi, særligt fordi en ny bro er planlagt ud til Færøernes vestligste punkt Mykinishòlmur, der er et yndet turiststed, og det eneste sted, hvor havfuglen sulen yngler.

Bag overfredningsnævnets indstilling er der stor støtte fra de færøske turist- og miljøorganisationer, blandt andre Visit Faroe Islands, det færøske nationalmuseum samt Havstovan, der er et institut for havforskning, der tidligere har slået på, at det er afgørende vigtigt at lunderne beskyttes bedre, for ellers risikerer fuglen af blive truet af udryddelse.

Et gammelt problem

Der er absolut ikke tale om et nyt problem og allerede i 2018 var Dansk ornitologisk Forening ude med en skarp kritik af den danske regering, fordi de ikke ville lægge pres på det færøske selvstyre for at få fredet lundens sårbare ynglekolonier, og dengang skrev de blandt andet, at ”Danmark gør sig medskyldig i en naturødelæggende praksis.”

Allerede i 2015 blev lunden opgraderet fra sjælden til sårbar, som er klassen under akut truet og forsvundet.´

Årsagen til lundens pressede situation er en giftig cocktail af vandrende turister, en kraftig reduktion af yndlingsføden topis samt ikke mindst en omfattende jagt på den lille fugl.

Et lundepar får kun èn unge per sæson, men ifølge færøernes ornitologiske forening, så bør lunden totalfredes, fordi flere år med ynglefiasko, gør situationen alvorlig.

Artikel fortsættes under billedet

Et særligt ejerskab

Kun de lokale jordejere har ret til jagt på lunden, og dermed kan de selv regulere fangsten, og nogle steder på Færøerne er fredning indført på bygdelaugs niveau, men de ornitologiske foreninger på Færøerne har kritiseret, at lunden ikke er fredet på landsplan, og særligt kritiseret, at der om vinteren er fri jagt på lunder, lomvier og alk, og ornitologforeningerne har kritiseret, at Færøerne ikke udarbejder bestandsvurderinger af havfugle.

FAKTA OM LUNDEN

Bestanden af lunder i Nordatlanten har tidligere talt op imod 7 millioner ynglepar.

Island og Norge huser de største kolonier, men også Færøerne og Storbritannien har traditionelt haft talrige bestande.

På Lofoten i Norge har man siden 1979 lavet præcise optællinger af lunder.

Her er der dokumenteret en tilbagegang på 80 procent i antallet af ynglepar.

På Island er ynglebestanden i perioden 2003-2015 cirka halveret, mens ungfugleproduktionen er faldet med 76 procent.

På Færøerne blev bestanden af lunder i 2004 vurderet til at tælle cirka 500.000 ynglepar, men siden da er antallet på fuglefjeldene raslet ned.

Kilde: Føroya Fuglafrødifelag

 

FAKTA OM FANGSTEN PÅ FÆRØERNE

Sommerjagten på lunder foregår ved flejning, hvor man med en lang stang med et net for enden, fanger fuglene, når de flyver rundt over kolonierne.

Fangsten finder sted fra juli til midt i august.

Vinterjagten på lunder foregår fra 1. oktober til 20. januar, hvor fuglene bliver skudt fra både.

Lundefangsten om sommeren er en jagtrettighed, som jordejere eller øboere har.

Den har historisk set altid været forvaltet lokalt.

Det betyder, at hvert lokalsamfund kan bestemme over sin egen lundefangst.

Og det bevirker, at nogle forbyder fangst et år eller to ad gangen, mens andre fortsætter, selv om kolonierne bliver mindre.


Skriv et svar


Skoven der har fået vokseværk

04. okt. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Havet rundt om Danmark er fyldt med plankton, ikke mikroplast

11. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Ulve angreb husdyr i 32 tilfælde i 2022

10. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Skarven er i tilbagegang i Danmark

08. mar. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Fugleglade turister får sikret attraktivt kiggespot

28. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Minister til kamp mod spøgelsesnet

25. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

Sidst set i 1971: Sjælden bi fundet i Gribskov

23. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig

UNESCO verdensarv i de nordsjællandske skove opgraderes

21. feb. 2023 - af Martin Hoffmann Kønig
Naturavisens nyhedsbrev