Af
Udgivet 30. marts 2021
Denne kronik er skrevet af og bragt med tilladelse fra Christian Almer, der er vejleder i natur og friluftsliv
I september 2021 offentliggjorde Miljøministeriet projektbeskrivelsen for den 1.300 hektar store Naturnationalpark Gribskov.
Allerede i indledningen hævdes det, at ”Naturnationalparken skal gennem vild natur bidrage til at styrke naturen og biodiversiteten i Danmark.”
Alligevel skal;
– krondyr, elge og kastrerede tyre udsættes bag et nyt 2,5 meter højt hegn,
– elhegn opsættes på ydersiden for at holde øvrigt vildt ude,
– japansk pileurt, lærk, birk og rødgran mv. bekæmpes løbende, bl.a. ved udlægning af fiberdug,
– tornede buske plantes,
– der foretages ”…omfattende strukturfældninger”…på ”… yngre rødgransbevoksninger”…samt…”…på 147 ha ege- og bøge bevoksninger…”.
Naturstyrelsens egen definition af ”natur” er imidlertid, at det er; ”Noget, der bliver til af sig selv” !
Da hegning, udsætning af kastrerede dyr, løbende plantebekæmpelse samt rydning af ca. 20% af de berørte statsskove næppe bliver til af sig selv, og iøvrigt kræver vedholdende indblanding, er begrebet ”natur”nationalpark vildledende, og påstanden om, at det tilmed skulle være ”vild natur”, forekommer direkte løgnagtig.
Lad os derfor se på baggrunden for de såkaldte naturnationalparker.
I januar 2021 udgav Århus Universitet v. biolog, Ramus Ejrnæs, en rapport om ”Biodiversitetseffekter af rewilding”.
Rapporten var både bestilt og betalt af Miljøstyrelsen og blev afgørende for, at Lea Wermelin i juni 2021 fik vedtaget loven om anlæggelse af ”natur”nationalparker til næsten 1 mia kr.
Allerede inden vedtagelsen, kritiserede en række forskere og professorer imidlertid videnskabeligheden i Ejrnæs’ rapport og dermed grundlaget for de såkaldte naturnationalparker.
Professor ved Københavns Universitet, direktør for Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Carsten Rahbek, udtalte 7. december 2020, i Vildtforvaltningsrådet, at: ”Rewilding er et eksperiment, og vi bør diskutere, om det er ønskværdigt at igangsætte en masse eksperimenter, især med arter der er forsvundet naturligt fra Danmark…” og, at: ”…i Danmark er rewilding blevet et centralt politisk virkemiddel, der bredt anbefales, selv om det ikke er hængt op på videnskabelig konsensus om, hvordan biodiversiteten bedst sikres (fx. de internationale IPBES-rapporter).”
- februar 2021, uddybede han, at rewilding er: ”En populær naturpolitisk synsvinkel…der mangler helt basal videnskabelig evidens.”.
Professor emeritus, tidligere naturvismand, Bent Aaby, konkluderede i en kronik, 13. juli, 2021, at: ”Rewilding konceptet med græsningspåvirkning og landskabsformende resultater…kan med nuværende kendskab ikke betragtes som en videnbaseret hypotese i Danmark eller Nordeuropa. Begrebet rewilding bør derfor af ovennævnte grunde udelades i debatten om fremtidens naturforvaltning i Danmark.”
Professor emeritus i palæøkologi, dr. scient., Bent Odgaard, fra Institut for Geoscience ved Århus Universitet, skrev 23. marts og 8. april, 2021, at Ejrnæs’ rapport er ”historieforfalskning” der end ikke lever op til ”forskningens klare krav om objektiv hypotesetestning” samt, at den derudover er både ”tendentiøs og bevidst subjektiv” og derfor ”uegnet til rådgivning om f.eks. biodiversitet/rewilding”.
Ejrnæs lader imidlertid til mene, at han ved mere om natur og biodiversitet end videnskabsmænd, forskere og professorer og desuden også end f.eks. landmænd og jægere.
Til Altinget 15. februar 2018, udtalte Ejrnæs således. at: ”Landmænd må som udgangspunkt forventes at have begrænset forstand på at forvalte natur – dette betragter jeg som et faktum”.
I DR, 22. april 2021, udtalte Ejrnæs om en række lokalformænd fra Danmarks Naturfredningsforening, der var imod det 2,5 meter høje hegn rundt om Naturnationalpark Gribskov, at: ”..Danmarks naturfredningsforening er sat i verden for at beskytte naturen og ikke for at beskytte lokalformænd, som har glemt formålet i deres forening.”
I Jæger, september 2021, skrev Ejrnæs endvidere, at ”Danske jægere synes at nære overdrevne forestillinger om deres positive betydning for naturen.”…
Løgnen om “natur” nationalparker
Kort sagt, så mener Ejrnæs altså, at hverken naturfredningsforening, jægere eller landmænd ved noget væsentligt om natur og biodiversitet. Samtidigt lader det heller ikke til interessere ham, at forskere og professorer skarpt kritiserer hans rapport om biodiversitet og rewilding for at være både ”uvidenskabelig”, ”tendentiøs” og ”uegnet til rådgivning”.
På trods heraf har miljøminister, Lea Wermelin, valgt at ignorere advarslerne imod Ejrnæs’ rapport og de påståede effekter af ”rewilding” og besluttet at benytte netop denne rapport til at legitimere indførslen af de såkaldte naturnationalparker i de danske skove.
Som konsekvens og under dække af løgnen om, at de såkaldte ”natur”nationalparker skulle være ”vild natur”, bliver store dele af de danske statsskove derfor nu indhegnede og ryddede.
